CEPOS kommentarer til vismandsrapporten, forår 2019

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Kommentarer

Arveskat

”Vismændene anbefaler, at arveskatten [s. 223 - se udklip nedenfor] sættes op. Dette er jeg uenig i. Arveskatten kommer oven i den i forvejen høje danske opsparingsskat. Og dermed bliver den samlede danske opsparingsskat meget høj. Ifølge Skatteministeriet kan skatten på opsparing bliver over 100 pct., når arveafgiften indregnes. Det er ikke sundt for samfundsøkonomien og det taler for lavere arveafgift. I Sverige og Norge har man fjernet arveafgiften. Det bør vi også gøre i Danmark. Provenutabet vil ifølge Finansministeriet kun udgøre 2½ mia. kr. Det kan finansieres inden for råderummet på 21½ mia. kr. frem til 2025,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Efterlønnen

”Vismændene finder, at forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen i samme omfang, som man oprindeligt forventede. Dvs. vismændenes analyse viser, at de forventede dynamiske effekter rent faktisk også har materialiseret sig. Samtidig finder vismændene, at det især er de faglærte og ufaglærte, der har øget deres beskæftigelse som følge af højere efterlønsalder. Hvis der er et politisk ønske om flere faglærte på arbejdsmarkedet, er det derfor oplagt at se på en forkortelse eller afskaffelse af efterlønnen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Aktieskat

”Jeg undrer mig over, at vismændene ikke anbefaler lavere aktieskat. Danmark har den næsthøjeste aktieskat på 42 pct. Den høje danske aktieskat gør det sværere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital til investeringer i maskiner og ny teknologi. Det reducerer produktivitet og lønninger for danske lønmodtagere. Jeg konstaterer også, at vismændene er uenige med OECD, der anbefaler at man reducerer aktieskatten fra 42 til 37 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

DK-økonomi og off. finanser

”Vismændene forventer fortsat en blød landing for dansk økonomi efter en lang højkonjunktur. De offentlige finanser vurderes at være sunde, og der skønnes et strukturelt overskud på 0,1 pct. af BNP i 2025. Det er konsistent med et råderum på 24½ mia. kr., såfremt der budgetteres med offentlig balance i 2025,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Kapitel 1 – konjunktur og offentlige finanser

Vismændene forventer fortsat en blød landing for dansk økonomi efter en lang højkonjunktur. De offentlige finanser vurderes at være sunde, og der skønnes et strukturelt overskud på 0,1 pct. af BNP i 2025. Det er konsistent med et råderum på 24½ mia. kr., såfremt der budgetteres med offentlig balance i 2025.

Der peges på, at forhøjelsen af efterløns- og folkepensionsalder har øget væksten og mindsket presset på arbejdsmarkedet i disse år. Dette er jeg enig i. Samtidigt finder vismændene, at forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen i samme omfang, som man oprindeligt forventede. Dvs. vismændenes analyse viser, at de forventede dynamiske effekter rent faktisk også har materialiseret sig. Dette svarer til vismændenes tidligere analyse af reduktionen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Den analyse fandt også effekter svarende til det forventede.

Samtidig finder vismændene, at det især er de faglærte og ufaglærte, der har øget deres beskæftigelse som følge af højere efterlønsalder. Hvis der er et politisk ønske om flere faglærte på arbejdsmarkedet, er det derfor oplagt at se på en forkortelse eller afskaffelse af efterlønnen.

Vismændene skriver, at kommunerne har overholdt budgettet for serviceudgifter i alle år siden 2011, mens budgettet for anlæg er overskredet 6 år i træk. Denne udvikling hænger stærkt sammen med, at der en sanktionsmekanisme ved overskridelser af budgettet for serviceudgifter, men ikke ved budgetoverskridelser mht. anlæg. Derfor anbefaler jeg, at der også indføres en sanktionsmekanisme ved overskridelse mht. anlægsudgifterne.

Kapitel 2 – Kapitalindkomstbeskatning

Vismændene skal have ros for at behandle et så vigtigt og kompliceret emne som kapitalbeskatning. Vismændene har lavet et interessant kapitel, som fungerer som en introduktion til emnet, men i langt mindre grad kan bruges som beslutningsgrundlag for den økonomiske politik. Kapitlet mangler således en systematisk gennemgang af konsekvenser for velstand, beskæftigelse, offentlige finanser mv.  af ændringer i de forskellige kapitalskatter. Det bør en kommende analyse snarest muligt råde bod på (f.eks. i en Produktivitetsrapport).

Skat af arbejdsindkomst vs. skat på kapitalindkomst
Vismændene argumenterer for, at beskatningen af kapitalindkomst og arbejdsindkomst skal være ens ud fra et neutralitetsprincip. Det forekommer imidlertid ikke helt logisk. Skat på kapitalindkomst er også en skat på arbejdsindkomst, i det omfang man arbejder for at spare op. Derfor er skat på opsparing også en ekstra skat på arbejde. Af den årsag skriver Finansministeriet, at ”aktieindkomstskatten er en skat på opsparing og således en indirekte skat på arbejde” og vurderer, at en nedsættelse af aktieskatten fra 42 til 27 pct. øger arbejdsudbuddet med 1.600 personer (kilde: FIU 25, 2018-2019). Denne pointe er ikke fanget i kapitlet.

Ud fra den videnskabelige litteratur peger vismændene på, at kapitalindkomst har en højere skatte-følsomhed end arbejdsindkomst. Iflg. vismændene finder litteraturen en elasticitet på mellem 0,1-0,4 mht. kapitalindkomst, dvs. op til 4 gange så mobilt som arbejdsindkomst (hvor Finansministeriet og vismændene bruger 0,1). Hvis man alene ser på efficiens, så skader kapitalskatter mere end skatter på arbejdsindkomst, og derfor bør skat på kapital være lavere end skat på arbejde. Dette burde have været fremlagt klart og tydeligt.

Det der kan tale for højere kapitalskatter, er alene præferencer for mindre ulighed. Dette er dog alene op til politikerne at vurdere. En økonomisk analyse med fokus på at hente samfundsøkonomiske gevinster/gøre kagen så stor som mulig, peger meget klart på, at skat på kapital skal være lavere end skat på arbejde. Givet man har præferencer for lavere ulighed, er det tvivlsomt om kapitalskatter er det rette instrument.

Skat og produktivitet
I et årti har danske politikere og økonomer talt om, hvordan man øger produktiviteten. Der er udarbejdet meget få konkrete policy-forslag, hvor der angives en forventet velstandseffekt. Det eneste konkrete forslag, der giver en mærkbar forventet effekt, er lavere selskabsskat. I det lys var det oplagt at fortsætte med at sænke selskabsskattesatsen og samtidig afprøve ACE. Det havde været nyttigt og oplysende, hvis vismændene havde regnet på konkrete effekter på produktiviteten af at sænke f.eks. aktieskatten og velstandseffekterne af lavere kapitalindkomstbeskatning. Der er brug for at udvide politikernes værktøjskasse mht. at øge produktiviteten.

Mulige reformer
Vismændene finder, at kapitalskatterne giver et provenu på 100 mia. kr., eller ca. 1/10 af det samlede skatteprovenu. Dermed får læseren indtryk af, at det kræver betydelig finansiering at reducere disse skatter. I virkeligheden er det dog relativt billigt at sænke de mest forvridende skatter. Aktieindkomstskatten kan sænkes fra 42 til 25 pct. for ca. 3 mia. kr. Det er omtrent provenuneutralt at sænke skatten på positiv og negativ kapitalindkomst samt aktieindkomst til 25 pct. Disse forslag kræver en værnsregel eller afskaffelse af topskatten. Det er en mangel, at vismændene ikke angiver konkrete forslag til værnsregler i deres kapitel. Mht. ACE-fradraget, giver det ifølge Finansministeriet et provenutab på 1½ mia. kr. i 2025. Dvs. for 1½ mia. kr. kan man få en flad skat på aktie- og kapitalindkomst på 25 pct. samt ACE-fradrag. Til sammenligning er der et frit råderum på 21½ mia. kr. frem til 2025.

Arv
Vismændene anbefaler, at arvebeskatning sættes op ud fra en betragtning om, at arvebeskatning er mindre forvridende end beskatning af kapitalindkomst. Dette er langt fra entydigt. Arvebeskatningen kommer nemlig oven i den løbende kapitalindkomstbeskatning. Dertil kommer, at arveafgiften beskatter hele ”hovedstolen” og ikke kun afkastet. Konverteret til afkastskat er den danske arveskat meget hård. Hvis man har en mindre lang tidshorisont, vil afkastet fylde relativt lidt ift. ”hovedstolen”, og dermed vil afkastbeskatningen blive meget hård. Det forekommer, at man har overset dette i analysen. Skatteministeriet (svar på SAU 166, 2018-2019) har beregnet, at med en opsparingshorisont på 10 år, svarer de gældende regler til en realbeskatning på 126 pct. ved opsparing i aktier (hvor der også er taget højde for at realisationsbeskatning sænker den effektive beskatning), dvs. man bliver fattigere af at spare op. Anbefaler vismændene, at en realbeskatning på over 100 pct. forhøjes yderligere?

Vismændene har desuden et stort fokus på fordeling. Her havde det været relevant at inddrage, at arv faktisk mindsker formueuligheden, når man se på modtagerne af arv (jf. CEPOS samt Boserup, Kopczuk og Kreiner).

Mht. lavere arveafgift for familieejede virksomheder, bemærkes det, at man også kan opnå symmetri ved at sænke den almindelige arveafgift til 5 pct., fremfor at hæve skatten på familieejede virksomheder til 15 pct.

Aktiebeskatning
Vismændene kommer overraskende nok ikke frem til en konklusion om, at den høje danske aktieskat på 42 pct. bør reduceres. Den høje danske aktieskat gør det sværere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital til investeringer i maskiner og ny teknologi. Det reducerer produktivitet og lønninger for danske lønmodtagere.

Vismændene peger på, at realisationsbeskatning giver indlåsningseffekter og lavere effektiv skat end ved lagerbeskatning. Vismændene har meget fokus på dette og undlader at problematisere, at det nuværende skatteniveau på 42 pct. er meget højt og umiddelbart giver en realbeskatning på 75 pct. ved et afkast på 4 pct. Vismændene anfører heller ikke nogen dokumentation for, at danskerne holder deres aktier i mange år, og at realisationsbeskatning dermed udgør et stort problem. Ved en tidshorisont på 3 år falder den effektive skat fra 75 pct. til 70 pct., mens en tidshorisont på 5 år medfører et fald fra 75 pct. til 67 pct. En 10-årig horisont udløser et fald i den effektive skat fra 75 pct. til 59 pct. Dette er væsentligt højere end marginalskatten på arbejde som er et referencepunkt for vismændene.

Det kan ligeledes undre, at vismændene ikke viser en international oversigt over aktiebeskatning, selvom der er data herfor. OECD har opgjort, at Danmark med 42 pct. har den næsthøjeste sats blandt alle OECD-lande. I Sverige er den på 30 pct. Til sammenligning har OECD for nylig foreslået, at aktieskatten i Danmark sænkes fra 42 til 37 pct.

Vismændene foreslår at fjerne aktiesparekontoen og investorfradraget. Det er jeg enig i, for de komplicerer begge skattesystemet unødigt. Man burde i stedet sænke de høje satser for aktieindkomstskatten.

Beskatning af positiv og negativ kapitalindkomst
Det er underligt, at vismændene ikke mere eksplicit anbefaler at sænke skatten på positiv kapitalindkomst. De finder, at skatten er på 75 pct. for topskatteyder, hvilket er langt over skatten på arbejdsindkomst. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at vismændene foreslår at øge asymmetrien mellem positiv og negativ kapitalindkomst – de foreslår at sænke rentefradraget, men nævner ikke eksplicit, at skatten på positiv kapitalindkomst også skal ned.

Produktivitetskommissionen anbefalede at man beskatter al kapitalindkomst med ”en relativt lav, proportional sats”.

Boligskatter
Vismændene foreslår en stramning af boligbeskatning, herunder højere ejendomsværdiskat og lavere rentefradrag. Dette kan kun begrundes ved en betydeligt højere rente end i øjeblikket (vismændenes argumentation hviler på en rente på 4 pct., mens man i dag kan få et 30-årigt fastforrentet lån til 2 pct. inkl. bidrag).

Vismændene foretager en international sammenligning af boligskatterne, hvor det ser ud til at Danmark ikke har høje boligskatter. Ser man på det opkrævede provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld, har Danmark imidlertid høje boligskatter.  Ifølge Eurostat har Danmark det 4. højeste provenu fra boligskatter blandt EU-landene. Provenuet fra boligskatterne i Danmark (2,0 pct. af BNP) er 2½ gange så høje som i Sverige (0,8 pct. af BNP).

Selskabsbeskatning
Vismændene foreslår, at man indfører et såkaldt ACE-fradrag på ny egenkapital. Det er en udmærket ide. Man skal dog være opmærksom på, at det vil skabe yderligere kompleksitet i skattesystemet og mulighed for omgåelse ved nedlukning af virksomheder og opstart igen. Det bemærkes, at ACE-fradraget er relativt billigt at indføre, særligt på kort sigt. I VLAK-regeringens Helhedsplan indgik et forslag om ACE, som gav et provenutab på 1,4 mia. kr. i 2025.

Vismændene anfører (s. 213), at et ACE-fradrag ifølge Finansministeriet øger BNP med 16-22 mia. kr. og fortsætter: For at opnå en tilsvarende effekt med en nedsættelse af den officielle selskabsskattesats skal man med den anvendte beregningstilgang helt fjerne selskabsskatten.” Dette er en skæv udlægning af Finansministeriets opgørelse, idet der alene er medtaget effekter på investeringer for virksomheder, der allerede befinder sig i Danmark. Finansministeriet medregner også en effekt af, at flere virksomheder vælger at lokalisere sig i Danmark, hvis selskabsskatten nedsættes. Medtages begge effekter giver ACE ifølge Finansministeriet en effekt på 28 mia. kr., mens en afskaffelse af selskabsskatten ifølge FM (FIU 269, 2016-17) vil øge BNP med 53 mia. kr. (ikke 16-22 mia. kr. som vismændene indikerer). For at øge BNP med 28 mia. kr. (svarende til ACE), skal satsen sænkes til 11 pct. Et point lavere selskabsskat øger BNP med ca. 3 mia. kr. ifølge Finansminsteriet. Ovenstående medfører desværre, at vismændene giver et skævt billede af velstandseffekterne af lavere selskabsskattesats.

Finansministeriet vurderer også, at selv hvis ACE er blevet indført, vil der fortsat være store effekter på BNP af lavere selskabsskattesats: En nedsættelse af selskabsskatten til 15 pct. vil øge BNP med 19 mia. kr. uden ACE. Hvis ACE er indført, vil effekten være på godt 11 mia. kr.

Derudover bemærkes det, at ACE ikke påvirker transfer pricing, mens lavere sats vil give en provenugevinst via mindre transfer pricing.

Vismændene peger selv på, at selskabsskatten til en vis grad påhviler lønmodtagere (og dermed også overførselsmodtagere). Men denne fordelingseffekt tillægges ikke nogen synlig vægt.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 205,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 205,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle