Hent Analysen
Selv i et relativt optimistisk scenarie, hvor regeringens foranstaltninger sikrer, at ingen dør af COVID-19, betaler vi i størrelsesordenen fem gange så meget pr. vundet leveår, som vi normalt er villige til.
Udgivet d.
28. marts 2020 - 16:15
Analyse
Regulering
Sundhed
Vækst
Under normale omstændigheder er vi villige til at betale ca. en halv mio. kr. for hvert kvalitetsleveår, vi regner med, en medicinsk behandling kan give en syg person. Men denne analyse viser, at selv i et meget optimistisk scenarie, hvor regeringens foranstaltninger sikrer, at ingen dør af COVID-19, betaler vi i størrelsesordenen fem gange så meget pr. vundet leveår, som vi normalt er villige til. I et mere realistisk scenarie er prisen pr. vundet leveår over 20 gange højere, end det vi normalt er villige til at betale.
Specialkonsulent Jonas Herby, siger:
“Analysen rejser spørgsmålet, om ikke kuren i virkeligheden er værre end sygdommen. Det kan lyde nærmest umenneskeligt at sige, at økonomi spiller en rolle, når det gælder liv, men det er vigtigt at huske, at de penge vi bruger nu, de vil mangle, når vi i fremtiden fx skal redde kræftpatienter eller hjælpe skleroseramte. Er de meget stramme foranstaltninger gevinsten i form af reddede liv værd, når man stiller det op over for de store økonomiske omkostninger? Og så skal man huske, at økonomi jo ikke bare er penge, for bag arbejdsløshed og konkurser ligger jo personlige tragedier.”
“Regeringen er nødt til at sandsynliggøre eller dokumentere, at de har ret i, tiltagene har en betydelig effekt. Den må kunne fremlægge prognoser eller modelkørsler for, hvor mange smittede der vil være ved forskellige foranstaltninger, og hvordan det står mål med slaget mod økonomien. Lige nu ved vi, hvad vi skal gøre, men ikke rigtig hvad gevinsten er.”
“Nogen mener, at hvis sygehusene bliver overbebyrdet, kan det ødelægge tilliden i samfundet. Jeg synes den kritik er ensidig, fordi den kun handler om Corona-krisen. Men hvad når vi står om et år og ikke har råd til medicin, der kan redde mange liv, fordi ressourcerne er brugt på at redde langt færre liv. Så vil folk jo også miste tilliden”.
Hvis regeringens tiltag forhindrer alle dødsfald i første bølge (3.640 dødsfald svarende til 29.120 QALY) som følge af COVID-19 og omkostningerne ved nedlukningen svarer til en halv finanskrise (75 mia. kr.), koster det i gennemsnit samfundet 2,6 mio. kr. pr. vundet kvalitetsjusteret leveår
Det svarer til mere end 5 gange så meget, som vi normalt er villige til at betale pr. kvalitetsjusteret leveår (500.000 kr. jf. fx https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/sundhedsoekonomer-dyrt-redde-et-liv-fra-corona).
Der er andre effekter, der påvirker regnestykket (fx vil presset på den del af sundhedssektoren, der behandler COVID-19-patienter, smitte af på andre dele af sundhedssektoren, ligesom der er mange personlige konsekvenser ved i høj grad at være isoleret), men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at vi betaler SÅ meget mere med SÅ optimistiske forudsætninger (redder vi bare halvdelen, og omkostningerne bliver som halvdelen af finanskrisens første år, betaler vi mere end 20 gang det normale (10,3 mio. kr. pr. vundet kvalitetsjusteret leveår).
Regnet på samme måde er prisen pr. reddet liv 21 mio. kr. Dette er umiddelbart lavere end værdien af et gennemsnitligt statistisk liv på 34,4 mio. kr., jf. De Økonomiske Råds Sekretariat (2016) og DTU Transport (2019). Men her skal man være opmærksom på, at en person, der dør af COVID-19 — som beskrevet ovenfor — ikke er gennemsnitlig. Korrigeres der for restlevetid, er betalingsvilligheden omkrin 8 mio. kr., og dermed er der tale om, at COVID-19-dødsfald er en relativt dyr måde at redde liv på i forhold til fx trafiksikkerhedsinvesteringer.
Resultaterne betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal gøre noget. Nogle tiltag vil være gode målt på pris pr. leveår, mens andre vil være meget dårlige (her er det bl.a. interessant, at Sundhedsstyrelsen ikke bakkede op om bl.a. grænselukningen).
Det er forståeligt, at regeringen handlede resolut, da man følte, at situationen var ved at komme ud af kontrol. Men der har siden været tid til at foretage ovenstående betragtninger, og på trods af dette har regeringen ikke fremlagt nogen dokumentation for, at deres foranstaltninger — som medfører meget store indgreb i den enkelte borgers liv — er fornuftige i forhold til, hvad vi normalt betaler pr. vundet leveår. Betaler vi væsentligt mere for at redde en COVID-19-patient end normalt, vil det betyde, at vi har færre ressourcer i fremtiden, som alternativt kunne have reddet flere liv.
Ferguson m.fl. (2020) har estimeret dødeligheden blandt smittede til at være mellem 0,002% og 9,3% afhængig af den smittedes alder jf. tabel 1.
På baggrund af befolkningstal og restlevetid fra Danmarks Statistik kan den forventede restlevetid for en person, der har samme alder som en, der dør som følge af smitte med COVID-19, beregnes til 13,1 år under forudsætning af, at andelen af smittede er ens i alle aldersgrupper.
En italiensk undersøgelse viser imidlertid, at 99% af dem, der dør af Covid i forvejen har én eller flere sygdomme. Blandt andet havde mere end 75% forhøjet blodtryk, ca. 35% havde diabetes, en tredjedel havde en hjertelidelse og 25% havde atrieflimren, jf. Istituto Superiore di Sanità (2020).Et summary af den italienske rapport kan læses her: https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-03-18/99-of-those-who-died-from-virus-had-other-illness-italy-says Næsten halvdelen (48,5%) led i forvejen af tre forskellige sygdomme. Det betyder, at de personer, der dør af COVID-19 næppe kunne forvente at leve lige så længe som gennemsnittet. Fx lever diabetikere i gennemsnit 4-8 år kortere end ikke-diabetikereKilde; https://diabetes.dk/aktuelt/nyheder/nyhedsarkiv/2016/vi-lever-laengere-med-diabetes.aspx , og personer med atrieflimren har dobbelt så høj dødelighed som personer med sinusrytme.Kilde: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/tilstande-og-sygdomme/arytmier/atrieflimren-og-flagren/ For at korrigere for dette forhold har jeg justeret restlevetiden for de personer, der dør af COVID-19, ved at fratrække 10% af restlevetiden i forhold til den gennemsnitlige restlevetid.
På baggrund af befolkningstal og restlevetid fra Danmarks Statistik, kan den ellers forventede restlevetid for en person, der dør som følge af smitte med COVID-19, beregnes til 11,8 år under forudsætning af, at andelen af smittede er ens i alle aldersgrupper.Beregnet som den vægtede restlevetid for alle døde som følge af COVID-19, dvs. (”Antal personer” x ”Dødelighed blandt smittede” x ”Forventet restlevetid for personer, der dør af COVID-19”)/( ”Antal personer” x ”Dødelighed blandt smittede”).
Når man opgør den samfundsøkonomiske værdi af et leveår i sundhedsøkonomiske analyser, korrigerer man for kvaliteten af leveåret. Korrektionen sker for at tage højde for, at menneskers vurdering af gevinsten ved at vinde et ekstra leveår, afhænger af deres helbred i det vundne år. Et år med perfekt helbred svarer til et kvalitetsjusteret leveår på 1 QALY. Afhængig af hvor langt en person er fra at have perfekt helbred, falder QALY tilsvarende.
Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige QALY for danskere afhængig af alder. Tabellens anden kolonne viser den gennemsnitlige QALY for personer i den givne aldersgruppe. Altså den livskvalitet, de oplever i den nuværende alder. Tredje kolonne viser den forventede gennemsnitlige QALY for resten af personens levetid. Fjerde kolonne viser QALY for de personer, der dør som følge af en infektion med COVID-19. Her tages der højde for, at det inden for hver aldersgruppe er dem, der i forvejen har et svækket helbred, som ender med at dø som følge af en infektion med COVID-19.Blandt andet viser data fra Italien, at 99% af de døde i forvejen havde en eller flere lidelser, jf. https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-03-18/99-of-those-who-died-from-virus-had-other-illness-italy-says Estimaterne i fjerde søjle er særligt usikre, da der — så vidt vides — ikke er nogen opgørelser af, QALY’en blandt de personer, der dør som følge af COVID-19. Jeg har i stedet anslået QALY for dem, der dør som følge af COVID-19, som QALY for aldersgruppen minus 0,1. Justeringen på 0,1 svarer til den gennemsnitlige forskel i livskvalitet mellem en 65-årig og en 85-årig.
På baggrund af oplysningerne i tabel 1 og tabel 2 (fjerde kolonne), kan den forventede kvalitetsjusterede restlevetid for en gennemsnitlig person, der dør som følge af COVID-19, estimeres til 8,0 kvalitetsjusterede leveår.1] Beregnet som den vægtede kvalitetsjusterede restlevetid for alle døde som følge af COVID-19, dvs. (”Antal personer” x ”Dødelighed blandt smittede” x ”Forventet restlevetid for personer, der dør af COVID-19” x ”Korrigeret gennemsnitlig QALY for aldersgruppens for dem, der dør som følge af COVID-19”)/( ”Antal personer” x ”Dødelighed blandt smittede” x ”Korrigeret gennemsnitlig QALY for aldersgruppens for dem, der dør som følge af COVID-19”) fra Tabel 1 og Tabel 2. Anvendes samme fremgangsmåde, men baseret på tredje kolonne i tabel 2 (frem for fjerde kolonne), kan den kvalitetsjusterede restlevetid for en gennemsnitlig dansker beregnes til 34,8 år. Tabet i kvalitetsjusterede leveår for en gennemsnitsperson, der dør som følge af COVID-19, svarer altså til godt 1/5 (23%) af en gennemsnitlig danskers kvalitetsjusterede restlevetid.[
De Økonomiske Råds Sekretariat. 2016. “Økonomi og Miljø 2016”. https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2016.
DTU Transport. 2019. Transportøkonomiske Enhedspriser – Center for Transport Analytics. https://www.cta.man.dtu.dk/modelbibliotek/teresa/transportoekonomiske-enhedspriser.
Ferguson, Neil M, Daniel Laydon, Gemma Nedjati-Gilani, Natsuko Imai, Kylie Ainslie, Marc Baguelin, Sangeeta Bhatia, m.fl. 2020. “Impact of Non-Pharmaceutical Interventions (NPIs) to Reduce COVID- 19 Mortality and Healthcare Demand”, 20. https://t.co/AwE2cHIbeJ?amp=1.
Istituto Superiore di Sanità. 2020. “Report sulle caratteristiche dei pazienti deceduti positivi a COVID-19 in Italia Il presente report è basato sui dati aggiornati al 17 Marzo 2020”. https://www.epicentro.iss.it/coronavirus/bollettino/Report-COVID-2019_17_marzo-v2.pdf.
Medicinrådet. 2019. “Medicinrådets anbefaling vedrørende vedligeholdelsesbehandling med lenalidomid som mulig standardbehandling til knoglemarvskræft efter højdosiskemoterapi med stamcellestøtte”. https://medicinraadet.dk/media/10694/medicinraadets-anbefaling-vedroerende-vedligeholdelsesbehandling-med-lenalidomid-som-mulig-standardbehandling-til-knoglemarvskraeft-vers-10.pdf.
Sundhedsstyrelsen. 2020. “COVID-19 i Danmark – Epidemiens første bølge. Status og strategi. version 23. marts 2020”. https://www.sst.dk/-/media/Nyheder/2020/COVID-19-i-Danmark_-Epidemiens-foerste-boelge_-Status-og-Strategi_-Version-23_-marts-2020.ashx?la=da&hash=263A3D8EAB851F406EAA6DA81D6EA91A64F1A087.
Sørensen, Jan, Michael Davidsen, Claire Gudex, Kjeld Møller Pedersen, og Henrik Brønnum-Hansen. 2009. “Danish EQ-5D Population Norms”. Scandinavian Journal of Public Health 37 (5):467–74. https://doi.org/10.1177/1403494809105286.
Selv i et relativt optimistisk scenarie, hvor regeringens foranstaltninger sikrer, at ingen dør af COVID-19, betaler vi i størrelsesordenen fem gange så meget pr. vundet leveår, som vi normalt er villige til.
»Børnenes statsminister«, Mette Frederiksen, står næppe stærkt hos familierne. Børn mistrives stadig, gymnasieelever strejker og forældrene afkræves både at arbejde længere og få flere børn. Måske det var på tide med et liberalt alternativ til familiepoli
Det er godt, at de dygtigste lærere og sygeplejersker stadig gider gå på arbejde, for de får ingen særlig belønning for deres særlige indsats.