Danmark bør ledes af fakta – ikke følelser

Bragt i Berlingske d. 6. januar 2025

Skrevet af Jes Brinchmann

Vi er trådt ind i et nyt år, som bør have fokus på forandring, fornyelse og håb. Og presset fra alle sider efterlader ikke plads tilønsketænkning. Det bliver året, hvor vi enten træffer politiske beslutninger på baggrund af økonomiske fakta eller symbolpolitik, der efterlader regningen til fremtiden.

Forude venter en valgkamp, hvor løfterne allerede er begyndt at stå i kø, men hvor svarene på, hvordan de skal betales, er bemærkelsesværdigt fraværende.

Der er brug for økonomiske reformer, og den gode nyhed er, at vi har råd til det. Men i stedet for fremskridt, så hører vi intet i statsministerens nytårstale, der bringer håb om det, men i stedet forhandlinger om at ødelægge det mest effektive i vores skattesystem og ’makrelcheck’ til udvalgte borgere. Verdens mest komplicerede skattesystem tilføjes endnu et lag af kompleksitet.

Heldigvis vinder den borgerlige-liberale retning for Danmark frem. Stadig flere har indset, at der er behov for seriøse tiltag og ikke ’makrelchecks’, til at forbedre dansk økonomi. Et stærkt velfærdssamfund forudsætter et solidt økonomisk fundament både på kort og lang sigt, hvor vækst er altafgørende. Derfor skal vi kæmpe for hvert et økonomisk halmstrå og eksportkrone frem for at nøjes og blot at konstatere, at vi klarer os bedre end Tyskland, Frankrig og Italien.

Konkurrenceevnen er presset. Det har Draghi-rapporten konstateret i næsten 2 ½ år. Meget er blevet ved snak, og regeringen har endnu ikke fremlagt en samlet økonomisk plan, som ellers var varslet til forhandling i efteråret 2025, og som kan bryde den stilstand vi og Europa befinder os i. For at gøre ondt værre, så nærmer vi os en valgkamp i Danmark, hvor det ikke er unormalt, at der uddeles massive økonomiske løfter. Fx Velfærdsforliget, har statsministeren sat til debat, og vil koste milliarder at ændre på. De politiske ambitioner om statsstøtte til vind og symbolpolitiske klimamål, koster allerede danskerne milliarder. Krav om flere offentlige udgifter til velfærd vil sikkert kun tage til i styrke, som vi nærmer os valget. Og så har regeringen brugt flittigt af danskernes økonomiske råderum til finansiering af vores nødvendige forsvarsudgifter, frem for omprioritering indenfor et enormt eksisterende offentligt forbrug.

Der er brug for strategisk fokus på økonomisk vækst, mindre regulering og mere effektiv offentlig sektor. CEPOS har fremlagt en reform af de mest skadelige kapitalskatter i Danmark. En reform af en ny pensionsmodel, der kunne frigive over 100 mia. kr., som omsat kunne sænke bundskatten med næsten 10 pct. point. En bureaukratireform, der både reducerer regler og kolde hænder. En forsvars- og fremskridtsreform, der ansvarligt finansierer de øgede økonomiske krav til NATO’s styrkemål. En skattereform, der vil anvende danskernes massive økonomiske råderum til strukturelle forbedringer af produktivitet og konkurrenceevnen.

Min tiltro til reelle økonomiske reformer ligger hos en kommende borgerlig-liberal regering. Her må vi forvente en politisk linje, der baseres på påskønnelse frem for misundelse. Det borgerlige konvent har fremlagt en 100-dages plan med 50 politiske ønsker. Mange af dem rimer ret godt på CEPOS dagsordener med ‘mindre bøvl og mere respekt for skatteborgerne’, ‘et stærkere og mere velstående Danmark’ og bevægelsen væk fra formynderstaten til velfærdssamfundet.

Og hvis ambitionerne følges op med en mere gennemarbejdet reformpolitik, kan det forhåbentlig danne platform for en ny vækstdagsorden. Jeg håber, at 2026 bliver et år med positiv politisk energi og økonomisk frihed, der giver større velstand, så vi både har råd til at passe på de svageste, styrke velfærdssamfundet her og nu uden at efterlade regningen til de fremtidige generationer.