CEPOS logo

Danmark har den laveste ulighed blandt 34 OECD-lande

Udgivet d.

4. september 2015 - 16:54

Analyse

Fordeling

CEPOS-analyse viser, at Danmark har lavere ulighed end Sverige, Finland og Norge, hvis topskatten lettes med 5,5 pct.point (som er målet i Løkkes regeringsgrundlag)

”Ifølge den seneste opgørelse fra OECD har Danmark den mindste ulighed i OECD, efterfulgt af Slovenien, Slovakiet og Norge. Den høje grad af lighed i Danmark skyldes bl.a. små lønforskelle på arbejdsmarkedet, høje overførselsindkomster og et højt skattetryk med progression”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Ifølge Løkkes regeringsgrundlag skal den øverste marginalskat sænkes med 5 pct.point. Det vil i praksis indebære, at topskatten skal reduceres med 5½ pct.point. En reduktion i marginalskatten på 5 pct.point øger Gini-koefficienten med 0,3 pct.point. til 25,2 point Det ville indebære, at Danmark ikke længere ville være det OECD-land med mindst ulighed, men det land med 3. lavest ulighed. Slovenien og Slovakiet ville i så fald overgå Danmark i lighed, men Danmark ville fortsat have mindre ulighed end Sverige, Norge og Finland. Dermed ville Danmark fortsat være det land i Vesteuropa med lavest ulighed. Beregningen viser, at vi sagtens kan reducere topskatten og forblive et meget lige samfund”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Et totalt bortfald af topskatten vil øge Gini-koefficienten med 0,9 pct.point. En stigning med 0,9 pct.point vil øge Gini-koefficienten fra 24,9 til 25,8. Dermed ville Danmark være det 6. mest lige OECD-land, og Danmark ville fortsat have højere lighed end Sverige og Finland”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Udfordringen herhjemme er ikke ulighed, men tværtimod et pauvert vækstpotentiale. Danmark står til den 6. laveste økonomiske vækst ud af 34 OECD-lande frem mod 2030. For at ændre på det, bør man bl.a. lette topskatten, der er en af de mest væksthæmmende skatter. OECD har konkluderet at øget ulighed vil reducere væksten. Begrundelsen har bl.a. været, at øget ulighed medfører, at færre har adgang til uddannelse med relativ høj kvalitet. Denne problemstilling er ikke relevant i Danmark, bl.a. fordi der er fri og lige adgang til uddannelse, børnepasning og sundhed. Økonomiministeriet under Thorning-regeringen er kommet frem til nøjagtig samme vurdering af OECD’s konklusioner. Ministeriet har desuden specifikt vurderet, at ulighedseffekten af lavere topskat ikke eroderer de positive væksteffekter af lavere topskat”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS-analyse viser, at Danmark har lavere ulighed end Sverige, Finland og Norge, hvis topskatten lettes med 5,5 pct.point (som er målet i Løkkes regeringsgrundlag)

Relateret artikel

Ikke-vestlige indvandrerkvinders fertilitet er faldet til danske kvinders niveau

25. marts 2025

ABCepos: Ikke-vestlige indvandrerkvinders fertilitet er faldet til danske kvinders niveau.

Relateret artikel

Forventet levetid vokset fra 50 år i 1900 til 81,8 år i dag

21. marts 2025

ABCepos: Forventet levetid vokset fra 50 år i 1900 til 81,8 år i dag.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed