CEPOS logo

Danmark har lav offentlig gæld (nettogæld)

Udgivet d.

26. februar 2024 - 15:00

ABCepos

Offentlige finanser

Danmark har den 7. laveste offentlige nettogæld ud af 37 OECD-lande i 2022. I Danmark er den offentlige nettogæld tæt på 0 (faktisk har Danmark en nettoformue på 18 pct. af BNP). I 9 lande (inkl. Danmark) har det offentlige en nettoformue. Norge har en offentlig nettoformue på 263 pct. af BNP, primært pga. store olieforekomster. 

Andre lande har betydelig offentlig nettogæld. Fx har Tyskland en offentlig nettogæld på 26 pct. af BNP, mens Holland har gæld på 25 pct. af BNP. Størst offentlig nettogæld blandt OECD-landene har Grækenland (139 pct. af BNP), Italien (120 pct. af BNP) og Japan (118 pct. af BNP). 

Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede finansielle passiver (fx udstedte statsobligationer) og aktiver (fx aktier i bl.a. Ørsted samt genudlån jf. nedenfor). Dermed er nettogælden for Danmark lavere end fx ØMU-gælden, fordi det er en såkaldt bruttogæld. Også målt på ØMU-gælden, har Danmark lav offentlig gæld internationalt set. 

I opgørelsen af nettogælden (men ikke i opgørelsen af bruttogælden) tages der højde for genudlån til statslige selskaber, hvor Nationalbanken udsteder statsobligationer og videreudlåner provenuet til statslige selskaber på samme vilkår. Genudlånet påvirker dermed samlet set ikke nettogælden (kun bruttogælden), da genudlånet medregnes i aktiverne, mens udstedelse af statsobligationer øger de finansielle passiver, dvs. bruttogælden. 

Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i forbindelse med opgørelsen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed ifølge FinansministerietKilde: Økonomisk Redegørelse december 2019, Finansministeriet  . 

Relateret artikel

Danmark har brug for en ambitiøs skattereform

16. september 2025

Hvis vi virkelig vil styrke velstanden, skal politikerne hæve ambitionsniveauet. Vi skal bruge den løbende opjustering af råderummet på strukturelle reformer, der giver mest mulig vækst for pengene.

Relateret artikel

Pas på med at proble­ma­ti­sere integra­tion af interna­tional arbejds­kraft

15. september 2025

Hvor udlændinge traditionelt indebærer et nettotræk på de offentlige finanser, bidrager international arbejdskraft positivt. Betydningen er ikke til at komme udenom.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed