Regeringen bør genbesøge de skæve og for høje bilafgifter

Bragt i Børsen d. 20. oktober 2025

Skrevet af Line Andersen

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen afviser at indkalde til det planlagte “pitstop” om fremtidens bilafgifter, selvom det var en del af den politiske aftale om bilafgifterne fra 2020. Det er ærgerligt, for bilafgifterne trænger i den grad til et eftersyn.

Afgifterne bør afspejle de eksterne omkostninger, som bilkørsel påfører andre.

Det er luftforurening, drivhusgasudledninger, støj, vejslid, uheld og trængsel.

Men det gør de ikke i dag.

Benzin- og dieselbiler beskattes hårdere, end de samlede samfundsomkostninger tilsiger, mens elbiler slipper for billigt. Samtidig er afgifterne langt fra målrettet de eksterne omkostninger ved kørsel.

I Cepos har vi præsenteret en bilreform, der skal sikre bedre balance mellem omkostninger og gevinster ved kørsel.

Reformen indebærer, at registreringsafgiften afskaffes for alle biltyper, at brændstofafgifterne reduceres, når brændsler indgår i EU’s nye kvotesystem, samt at elafgiften permanent reduceres til EU’s minimumsniveau.

Når teknologien er moden, bør der indføres ægte trængselsafgifter, mens ejerafgifterne samtidig afskaffes.

Trængselsomkostninger udgør langt størstedelen af de eksterne omkostninger – 56-70 pct., mens klimabelastning blot udgør højst 12 pct. Selvom klimabelastning udgør en relativt lille del af de samlede eksterne omkostninger, er klimahensyn styrende for ikke blot brændstofafgifterne, men også registreringsafgiften og ejerafgifterne.

Klimahensyn håndteres bedst ved at prissætte drivhusgasudledninger.

I Danmark er udledningerne prissat gennem brændstofafgifter og fra 2027 også gennem EU’s nye kvotesystem (ETS2). Der er altså ikke gode argumenter for, at bilafgifterne i øvrigt skal differentieres efter bilens udledninger af drivhusgasser.

Derudover er afgifterne i dag primært rettet mod anskaffelse og ejerskab frem for mod kørslen.

I fraværet af målrettede afgifter på kørsel tager bilisterne ikke fuldt ud højde for, hvordan kørslen påvirker andre.

Det fører til, at der fra et samfundsøkonomisk perspektiv køres for meget eller på uhensigtsmæssige tidspunkter. Afgifter, der derimod er målrettet kørslen, kan være med til at sikre, at der er overensstemmelse mellem samfundets samlede omkostninger ved kørsel, og de gevinster, der er ved kørsel.

Velfærdstab

Afgifter, der håndterer eksterne omkostninger, kan derfor medføre velfærdsgevinster.

I sig selv er afgifter forvridende og forbundet med velfærdstab. Gevinsterne kan dog overstige tabet, hvis håndteringen af de eksterne omkostninger er effektiv.

Forsøger man derimod at håndtere eksterne omkostninger med ikkemålrettede afgifter – eksempelvis registreringsafgiften – kan velfærdstabet hurtigt overstige velfærdsgevinsterne.

Den nu 101 år gamle registreringsafgift er særligt upræcis til at håndtere de eksterne omkostninger ved kørsel og bør derfor afskaffes for alle biltyper.

Regeringen bør leve op til aftalen fra 2020 og indkalde til pitstop. En moderne bilbeskatning kræver nemlig, at forældede afgifter skrottes og ikke bare justeres.