Dansk klimapolitik halter stadig trods fremskridt
Vismandsrapporten viser, at der stadig er potentiale for at gøre det bedre, når det kommer til klimapolitikken.
Udgivet d.
25. august 2020 - 13:50
ABCepos
Klima
Danmark står i 2015 blot for 1 promille af den globale udledning, dvs. 0,1 pct., jf. figuren. Med andre ord betyder dette, at hjemlige tiltag med henblik på at reducere den danske udledning, reelt set ikke har nogen direkte betydning for den globale udledning.
EU-28 og USA var de to ubestridt største drivhusgasudledere i 1970, idet de tilsammen udgjorde 46,1 pct. af verdens samlede udledning, jf. tabellen. I 2015 udgør de to regioner 22,3 pct. af den globale udledning, hvilket omtrent er en halvering af andelen. Dette skyldes ikke, at EU-28 og USA har reduceret deres drivhusgasudledning betragteligtEU-28 har reduceret dets samlede udslip med 18,3 pct. over den givne periode, mens USA’s udslip i 2015 faktisk er 12,9 pct. højere end i 1970. , men nærmere at der er kommet nogle nye sværvægtere til.
Kina stod i 2015 for mere end en fjerdedel af verdens samlede udledning (mod 8,3 pct. i 1970) og er dermed den klart største drivhusgasudleder i verden. Herefter følger USA og EU-28 med andele på hhv. 13,1 pct. og 9,2 pct. Derudover er Brasiliens og Indiens andele steget betydeligt over den givne periode, hvilket skal ses i lyset af, at Brasiliens drivhusgasudledning er blevet 3½ gange større, mens Indiens er mere end firdoblet. Tillige er Kinas udledning 6½ gange større i 2015 relativt til 1970. Den stigende historiske trend i den globale drivhusgasudledning afspejler derfor hovedsageligt fremkomsten og udviklingen af de såkaldte emerging market økonomier. En del af stigningen i disse lande hænger sammen med ”lækage” som følge af flytning af drivhusgasintensiv produktion.
Vismandsrapporten viser, at der stadig er potentiale for at gøre det bedre, når det kommer til klimapolitikken.
Det giver ikke mening med et selvstændigt dansk klimamål efter 2030, mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.