Klimapolitik hører ikke hjemme i kommunerne
Med kommunalvalg lige om hjørnet er det oplagt at gøre status over kommunernes klimaindsats. For kommunerne er ganske enkelt ikke egnede til at føre klimapolitik.
Udgivet d.
20. august 2020 - 13:22
ABCepos
Klima
Danmark står i 2017 for 1,1 pct. af drivhusgasudledningen i EU, jf. tabellen. Danmark indtager dermed en 19. plads på listen over de største udledere af drivhusgasser (CO2 mv.) i EU.
Tyskland er den klart største drivhusgasudleder i EU, idet landet i 2017 står for ca. en femtedel af den samlede drivhusgasudledning; efterfulgt af Storbritannien og Frankrig, som hhv. bidrager med 11,3 pct. og 10,8 pct. af den samlede udledning. Dette er ikke overraskende, da det er de tre folkerigeste EU-nationer.1
Danmark udleder 0,1 pct. af de globale drivhusgasudledninger.
Udledningen af drivhusgasser i EU-28 er i perioden 1990 til 2017 blevet reduceret fra 5.723 til 4.483 mio. ton CO2-ævivalenter (jf. tabellen), svarende til en reduktion på 21,7 pct. Danmark har tilsvarende reduceret udledningen af drivhusgasser fra ca. 72 til 51 mio. ton CO2-ævivalenter, hvilket svarer til en reduktion på 29,5 pct.
Danmarks andel af drivhusgasudledningen i EU er reduceret fra 1,3 pct. i 1990 til 1,1 pct. i 2017.
Med kommunalvalg lige om hjørnet er det oplagt at gøre status over kommunernes klimaindsats. For kommunerne er ganske enkelt ikke egnede til at føre klimapolitik.
90 pct. Så meget foreslår EU-Kommissionen, at drivhusgasudledningerne skal reduceres i 2040 i forhold til 1990. Målet er et delmål på vejen mod nettonul i 2050. Men er det en klog vej at gå? Ikke hvis intentionen er at nå nettonul i 2050 billigst.