Pressemeddelelse

Eurostat har udarbejdet en opgørelse, der viser, at Danmark er det land ud af 27 EU-lande, hvor de unge har størst risiko for at blive fattige. Det gælder 26 procent af de 15-29-årige i Danmark ifølge Eurostat. Danmark overgår dermed Grækenland og Spanien, der ligger nr. 2 og 3 på listen. I lande som Slovenien og Tjekkiet er risikoen for fattigdom mindst ifølge Eurostat. En ny analyse fra CEPOS kaster imidlertid lys over, hvordan opgørelsen kan give et så misvisende billede:

”Eurostats fattigdomsmål har ikke noget med fattigdom at gøre. Det er et relativt mål, man tager udgangspunkt i, og konklusionen bliver skæv, når man placerer Danmark som det land, hvor unge har størst risiko for at blive fattige,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Eurostats fattigdomsgrænse fastsættes til 60 procent af medianindkomsten efter skat i et enkelt år i de enkelte lande. I Danmark svarer 60 procent af medianindkomsten til 144.000 kroner om året efter skat, ifølge Eurostats opgørelse.

”Det er jo ikke svært at forestille sig, at cirka en fjerdedel af de unge har en lavere indkomst end 12.000 kroner om måneden efter skat, eftersom SU’en i Danmark – verdens højeste SU – er på godt 6.000 kroner. Rigtig mange unge danskere modtager SU, og der er rigtig mange, der studerer,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, og fortsætter:

”En dansk ung med en indkomst lige under den danske fattigdomsgrænse på 144.000 kr. har dobbelt så høj levestandard som en græker med en indkomst lige over den græske fattigdomsgrænse på 62.000 kroner, selv når der er taget højde for leveomkostningerne. Der er altså dobbelt så mange penge til pastaskruer, oksekød og mælk mv. Opgørelsen er købekraftskorrigeret, dvs. der er taget højde for forskelle i prisniveauer,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Eurostats opgørelser baserer sig samtidig på husstandsindkomster, hvorfor unge, der bor hjemme, tager del i forældrenes indkomst i statistikken. Danmark har bare ikke så mange hjemmeboende unge i 20’erne som de fleste andre EU-lande. Og så tager de ikke del i forældrenes indtægt, hvilket bringer deres indtægt ned.

”I Slovenien, som klarer sig forrygende i den her opgørelse, er de unge 30 år, før de flytter ud. Så paradoksalt nok lander vi så langt oppe på den her liste som følge af, at danske unge netop har så gode økonomiske vilkår, at de har mulighed for at flytte hjemmefra,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Mads Lundby Hansen understreger til slut, at selvom danske unge har lavere indtægter mens de studerer, er de velstillede og går en i gennemsnit en god fremtid i møde:

”Danske studerende er godt stillede. De modtager verdens højeste SU, der er ca. dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge i gennemsnit. Derudover skal de ikke selv betale for deres uddannelse,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

”Når danske unge har afsluttet deres skattefinansierede uddannelse, kan de se frem til nogle af de allerhøjeste lønninger i EU. På den måde har de unge faktisk udsigt til en meget lys fremtid med en meget høj levestandard på et arbejdsmarked, hvor ledigheden er meget, meget lav,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Resumé

Eurostat har udarbejdet en opgørelse, der viser, at Danmark er det land ud af 27 EU-lande, hvor de unge har størst risiko for at blive fattige. Det gælder 26 pct. af de 15-29-årige i Danmark ifølge Eurostat. Danmark overgår Grækenland og Spanien, der ligger nr. 2 og 3. I lande som Slovenien og Tjekkiet er risikoen for fattigdom mindst ifølge Eurostat.

Eurostat tegner et misvisende billede. Bundplaceringen skyldes paradoksalt nok, at unge i Danmark er rigtig godt stillede og at de har udsigt til en lys fremtid med en høj levestandard. Der er flere kritikpunkter af undersøgelsen:

• Eurostats fattigdomsmål har ikke noget med fattigdom at gøre. Fattigdomsgrænsen fastsættes af Eurostat til 60 pct. af medianindkomsten efter skat i et enkelt år.
• I Danmark svarer 60 pct. af medianindkomsten til 144.000 kr. om året efter skat ifølge Eurostats opgørelse, mens grænsen f.eks. svarer til 62.000 kr. i Grækenland, jf. figuren. Dvs. en dansker, som ligger lige under fattigdomsgrænsen, vil have en mere end dobbelt så høj indkomst som en græker, der ligger lige over fattigdomsgrænsen.
• En væsentlig årsag til, at Danmark har relativt mange i lavindkomstgruppen blandt de 15-29-årige er, at mange unge danskere er studerende sammenlignet med andre lande, og dermed typisk har en (midlertidigt) lav indkomst. Efter studierne venter typisk en relativ høj indkomst.
• Danske studerende får desuden verdens højeste SU. Ca. dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge i gennemsnit. Desuden er der ikke brugerbetaling på uddannelse i Danmark.

En anden årsag til, at Danmark relativt til andre EU-lande har mange unge med lav indkomst er, at danske unge flytter tidligt hjemmefra. Det hænger sammen med, at de får verdens højeste SU. Bor man hjemme, får man i statistikken del i forældrenes indkomst. Flytter man hjemmefra, har man derfor en lavere indkomst, end hvis man bor hos sine forældre.

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)