Hent Analysen
EU's strukturelt voksende gældskvoter, kan på et tidspunkt kan bryde ud i en åben, akut gældskrise.
Den fiskale bombe under europæisk og dansk økonomi
Udgivet d.
11. juni 2025 - 07:00
Analyse
Demokrati
EU
Vækst
Resumé
EU’s voksende gældsproblem bør stå øverst på dagsordenen under det danske EU-formandskab. Siden euroens indførelse i 2000 har gælden i mange EU-lande vokset sig støt større – og risikoen for en alvorlig gældskrise lurer i horisonten. I dag overskrider næsten halvdelen af medlemslandene gældsloftet, og underskuddene er ofte højere end tilladt. Tages der ikke hånd om problemet, risikerer vi både en destabiliserende gældskrise, og at løsningen bliver større centralisering af magten i EU og større økonomisk omfordeling mellem landene.
Anbefalinger for Den Europæiske Union:
- At de traktatbestemte fiskale grænser for offentlig saldo på -3 pct. og gæld på 60 pct. af BNP fastholdes både formelt og reelt.
- At lande, der overskrider gældsloftet, pålægges et saldokrav, som gradvist optrappes år for år fra -3 pct., indtil gælden er nedbragt under loftet, og en tilhørende maksimal gældskvote år for år, indtil gældsloftet overholdes.
- Der bør ikke optages yderligere fælles EU-gæld. Som minimum bør det være frit for det enkelte land at stå udenfor og begrænse lånoptagelsen og fordelingen af midlerne til de lande, som ønsker at være med.
- At der indføres ubetingede sanktioner for lande, som overskrider de fiskale grænser i form af bøder. Provenuet kan f.eks. udbetales som forholdsmæssig tilbagebetaling af kontingent til de øvrige lande. Hvis der ydes rabatter eller lignende i EU-kontingentet, som lemper bødebetalingen, bør lande, der ikke deltager i beslutningen, krav på en lignende rabat udbetalt fra de lande, som deltager i den.
- At nettooverførslerne fra EU ikke kan stige (realt) til lande med højere end 60 pct. gældsrate, medmindre gældsraten har været faldende med mindst 3 procentpoint i gennemsnit i mindst tre år.
- At der indføres i første omgang en praksis for og siden ved førstkommende lejlighed en traktatmæssig regel om, at præsidenten for Rådet, formanden for Kommissionen og præsidenten for ECB ikke kan vælges blandt borgere fra medlemslande med større end 60 pct. gældskvote.
- At statsobligationer udstedt af EU-lande med gældskvote over 60 pct.-loftet ikke længere kan tildeles en vægt på 100 pct. i risikovægtningen af aktiver i finansielle institutioner, men en lavere vægt på linje med f.eks. kommercielle obligationer.
- At der ikke føres finanspolitik med konjunkturelt sigte på fælles niveau.
- At styrke de uafhængige finanspolitiske råd samt indføre sanktioner mod dem ved systematiske fejlvurderinger.
- At det overvejes at etablere reelle exitmuligheder af euroen for lande, som ikke overholder de finanspolitiske regler eller har realistisk udsigt til det.
Anbefalinger for Danmark:
- At Danmark arbejder for, at eventuelle skridt til øget centralisering – i form af bl.a. fælles lånoptagelse, ny omfordeling mellem landene, fælles konjunktur- og investeringspolitik – alene finder sted inden for euro-gruppen og ikke i regi af alle EU-lande. Danmark bør under alle omstændigheder afstå fra at deltage i fælles gæld og bør støtte, at alle andre medlemslande får lov at stå udenfor om ønsket.
- At Danmark afviser skattepolitiske beslutninger med mindre end enstemmighed, herunder yderligere anvendelse af artikel 122 på skatteområdet.
- At Danmark ikke frivilligt tiltræder programmer for gældsplagede euro-lande (modsat deltagelsen i det græske program) eller fælles programmer, der – som Genopretningsfonden – er målrettet sådanne lande.
- At Danmark samarbejder med andre ikke-eurolande om denne position og fortsat samarbejder med de lande (i og uden for euroen), som ønsker et stramt finanspolitisk regelsæt.
- At proceduren med at afgive mandat til regeringen i EU-sager i Europaudvalget samt udvalgets beslutningsgrundlag strammes op med henblik på at begrænse reel suverænitetsafgivelse til EU’s centrale myndigheder.
- At Danmark arbejder for de generelle anbefalinger ovenfor og at styrke EU’s fokus på kollektive goder på fællesskabsniveau, herunder at styrke de fire friheder, international frihandel, grænseoverskridende klima- og miljøopgaver, samt styrke subsidiaritetsprincippet.
- At Danmark ikke deltager i euroen, medmindre der findes en holdbar decentral løsning på at skabe finanspolitisk disciplin inden for euro-gruppen.
Relateret artikel
Har regeringens afbureaukratisering i staten allerede tabt pusten?
25. september 2025
CEPOS har opgjort statens personaleforbrug til ledelse og administration fra 1. kvartal 2011 til 2. kvartal 2025.
Relateret artikel
Tragisk toldaftale bliver værst for Trumps USA
6. august 2025
EU og USA's toldaftale er en tragedie, men EU spillede kortene rigtigt. USA taber mest, og EU kunne næppe have fået et bedre resultat.
Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning
I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.