Pressemeddelelse

Fra 2011 til 2022 er gennemsnitslønningerne for ledere og administrative medarbejdere skudt i vejret, mens lønnen til dem, der beskæftiger sig med direkte borgerrettet velfærd, er steget mindre. Antallet af ledere og administrativt ansatte i staten, regionerne og kommunerne er samlet set vokset med omkring19.500 årsværk fra 2011 til 2022. Men det er altså ikke kun antallet af ”kolde hænder”, der er i vækst i den offentlige sektor – det er deres lønninger også. Lønningerne for de ’kolde hænder’ er steget mere end for de varme hænder svarende til i alt 2,1 milliarder kroner. I faste priser er gennemsnitslønningerne steget med 1,9 procent for de varme hænder fra 2011 til 2022, mens de steg med 3,8 procent for administrativt ansatte og hele 8,2 procent for ledere i den offentlige sektor.

”Med den nuværende debat om offentlige lønninger er det bemærkelsesværdigt, at lønnen til både ledere og administratorer er steget mere end lønnen til den medarbejdergruppe, der leverer den borgernære velfærd” siger Karsen Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:

” Vores analyse viser, at man kunne frigøre ca. 20 mia. kr. ved effektivisering af ledelse og administration i den offentlige sektor. Når der bruges flere ressourcer på ”kolde hænder”, er der også færre ressourcer til direkte borgerrettet velfærd i form af skattelettelser eller flere ”varme hænder”. Det er derfor vigtigt, at de betydelige muligheder for effektiviseringer udnyttes” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Resumé

Fra 2011 til 2022 er antallet af ledere og administrativt ansatte i den offentlige sektor samlet set (staten, regionerne og kommunerne) vokset med ca. 19.500 årsværk (10,6 pct.). Det svarer til stigende udgifter på ca. 15,6 mia. kr. (13,6 pct.). I alt er det muligt at spare 21,5 mia. kr. svarende til 33.500 årsværk på ledelse og administration, hvis både alle regioners og alle kommuners forbrug på ledelse og administration kom på niveau med de mest effektive, og staten samtidig skruede sit forbrug på ledelse og administration tilbage til 2011-niveau.

Omkostningerne til ledelse og administration er steget med 15,6 mia. kr. fra 2011 til 2022. Det er i den forbindelse interessant at bemærke følgende:

• Staten anvender relativt set flest ressourcer på ledelse og administration sammenlignet med regionerne og kommunerne, og andelen har været stigende i staten, mens regionerne og kommunerne har fastholdt niveauet i perioden. Samlet anvender staten 10,3 mia. kr. mere på ledelse og administration i 2022 end i 2011, mens regionerne og kommunerne anvendte henholdsvis 3,2 mia. kr. og 2,0 mia. kr. mere.
• En del af stigningen skyldes øgede omkostninger til myndighedsopgaver. Kommunerne anvender således 47,4 pct. flere ressourcer på myndighedsopgaver i 2022 end i 2011. Det er ikke muligt at opgøre disse omkostninger for staten eller regionerne.
• Lønningerne for de kolde hænder er steget mere end for de varme hænder svarende til i alt 2,1 mia. kr. I faste priser er gennemsnitslønningerne steget med 1,9 pct. for de varme hænder fra 2011 til 22, mens de steg med 3,8 pct for administrativt ansatte og 8,2 pct. for ledere (jf. bilag 1)

Der er et besparelsespotentiale på ledelse og administration på 21,5 mia. kr.

• Der er et samlet besparelsespotentiale på ledelse og administration på 21,5 mia. kr. fordelt på 10,3 mia. kr. i staten, 1,7 mia. kr. i regionerne og 9,6 mia. kr. i kommunerne. Potentialet er beregnet inkl. et overhead på 10 pct. til husleje, it-drift mm.
• Statens potentiale på 10,3 mia. kr. er beregnet som den samlede stigning i omkostningerne siden 2011. Argumentet for dette er kort, at hele væksten i staten skyldes flere administrativt ansatte, og at staten selv fx ved at reducere sin egen regulering eller detailstyring også kan reducere sine egne omkostninger.
• Regionerne har et samlet besparelsespotentiale på 1,7 mia. kr., hvis alle regioner fik udgifter til ledelse og administration på niveau med den mest udgiftseffektive region.
• Regionernes besparelsespotentiale er beregnet ved at sammenligne den andel af udgifterne mellem regionerne, der bliver anvendt til ledelse og administration. Potentialet svarer således til, at alle regioner anvender samme andel på ledelse og administration som den region, der har den laveste ledelses- og administrationsandel. Regionerne udfører kun i meget begrænset omfang som kommunerne myndighedsopgaver, hvor ressourcebehovet til administration påvirkes af befolkningssammensætningen. Derfor er administrationsandelene for regionerne umiddelbart sammenlignelige i modsætning til, hvad der gælder for kommunerne, jf. nedenstående.
• Kommunerne har et samlet besparelsespotentiale på 9,6 mia. kr., hvis alle kommuner får udgifter til ledelse og administration på niveau med den tredje mest effektive kommune. I beregningen af besparelsespotentialet er der taget højde for, at kommunestørrelse og befolkningssammensætning påvirker ressourceforbruget til administration og ledelse – herunder særligt for myndighedsopgaverne hvor fx mere socialt belastede borgere giver behov for flere ressourcer til administration af sociallovgivningen.

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)