Der er stadig brug for et bomstærkt CEPOS

Efteråret 2003 blev starten på en politisk iværksætterhistorie, som de færreste nok havde forestillet sig.

En slagkraftig blanding af mediepersoner, kulturpersoner, erhvervsfolk og akademikere ville – uafhængigt af offentlige midler – give modspil til det stærkt socialdemokratisk-dominerede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i den politisk-økonomiske debat.

Ideen var en tænketank efter amerikansk og britisk forbillede med selvstændig analysekraft, som kunne hæve sig over kortsigtede partipolitiske interesser med en klar mission, nemlig et friere og rigere Danmark.

Hermed var det det første spadestik til CEPOS, som officielt åbnede i 2005. En tænketank, der senere skulle vise sig at være dagsordensættende i dansk politik og samfundsdebat.

Og mere end nogensinde før er der brug for, at vi borgerlige sætter dagsordenen og skubber til venstrefløjens fortælling om, at i Danmark udspringer alt godt fra velfærdsstaten. For jeg tror faktisk ikke, at danskerne generelt køber de socialdemokratiske, utidssvarende »one size fits all«-løsninger.

Et eksempel herpå er, at flere og flere danskere tegner private sundhedsforsikringer. Andre eksempler kan være, at der i dag næppe heller er mange danskere, som er begejstret ved tanken om at komme på et offentligt plejehjem. At tvangsspise boller i karry om tirsdagen. Eller blive udsat for en løftet pegefinger fra statsministeren, hvis man ikke servicerer systemet ved at blive ved samlebåndet efter kl. 16.00. Den socialdemokratiske velfærdsstat slår revner, og der er langt hen ad vejen enighed om, at status quo ikke på sigt er holdbar.

Fortællingen om, at velfærd kun kan leveres af det offentlige, gennemsyrer dog stadig debatten, selvom borgerlige har forsøgt at udfordre præmissen i årevis. Her må vi nok også gribe i egen barm. Vores svar har simpelthen ikke været dygtige nok. Vi har nok været for talfikserede og ikke tilføjet værdierne, som mere sandsynligt skaber følgeskab.

CEPOS har i 20 år forsøgt at vende fortællingen om de »onde« private løsninger. Med god grund. Mange flere serviceydelser underlagt offentligt monopol kunne sagtens fungere på markedsvilkår, for eksempel genoptræningsområdet, som regeringen nu også har indset med ældreudspillet.

Når folk er kritiske over for tanken om flere privatskoler, privathospitaler og private forsikringsløsninger, er det, fordi venstrefløjen har haft succes med at fremstille offentlige løsninger som solidariske og private løsninger som værende motiveret af grådighed og profitmaksimering.

På trods af positive takter for tiden er Danmark langt fra i mål. De offentlige udgifter og antallet af bureaukrater er kun skudt i vejret. Klima bruges som argument for planøkonomiske tiltag uden signifikant klimaeffekt.

Vi skal ikke udelukkende puste til utilfredsheden med velfærdsstaten, men i stedet for fremlægge en optimistisk, ambitiøs og inspirerende vision frem for Danmark. En anden vej. Et nyt alternativ til fortællingen om, at staten ved bedst på dine vegne. Og netop vise at sikkerhedsnettet ikke er særligt fintmasket. Og alt for ofte ikke tager hensyn til dem, der har mindst.

Historien om Danmark er grundlæggende en liberal succeshistorie, og den universelle socialdemokratiske velfærdsstat er ikke en selvfølge, men vi skal turde at tage kampen op – ikke mindst med værdierne bag.

Indlægget blev bragt i Berlingske den. 27 marts 2024