Måler man gevinsten ved at tage et lavtlønsjob i forhold til maksimale dagpenge udgør den blot cirka 600 kroner om måneden, hvis man er enlig uden børn. Det svarer til 30 kroner i gevinst pr. arbejdsdag. Har man har et eller to børn udgør gevinsten en smule mere svarende til 800 kroner. Det er fortsat meget lidt for at tage et job bag kassen i supermarkedet eller på fabrikken.
I det perspektiv burde man reducere dagpengene med ti procent. De offentlige finanser ville blive forbedret med 4,2 milliarder kroner. De penge kan finansiere et øget beskæftigelsesfradrag. Det vil belønne arbejde og få endnu flere i beskæftigelse. Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen, som i 2012 besluttede at mindreregulere dagpengene med fem procent (det øgede beskæftigelsen med 6.000 personer). Så Mette Frederiksen har gode erfaringer med at gennemføre dagpengeændringer.
Kortere dagpengeperiode
Dagpengekommissionen regnede også på en særdeles ambitiøs dagpengeændring, hvor dagpengeperioden ændres fra to til et år. Det vil øge beskæftigelsen med 22.000 personer og velstanden med 17 milliarder kroner. Det er en markant ændring, men mindre kan også gøre det. Reduceres dagpengeperioden med tre måneder, øges beskæftigelsen med cirka 4.000 personer og de offentlige finanser forbedres med 1,3 milliarder kroner.
Et typisk argument mod lavere dagpenge og kortere dagpengeperiode er, at det fører til krav fra lønmodtagernes side om mere jobbeskyttelse (længere opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse mv.), hvilket vil gøre arbejdsmarkedet mindre fleksibelt, fordi det bliver dyrere at afskedige medarbejdere for virksomhederne.
Ser man på udviklingen over tid i Danmark, har afkortningen af dagpengeperioden imidlertid ikke ført til mere jobbeskyttelse. Siden 1990erne er dagpengeperioden blevet afkortet fra at være uden en maksimumsgrænse til i dag to år (meget markant), men det har altså ikke medført øget jobbeskyttelse ifølge OECDs indeks for jobbeskyttelse. Indekset måler længden af opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelse.
Hvis man indfører mere jobbeskyttelse, må man forvente, at ledigheden stiger, og at det vil blive sværere at komme ind på arbejdsmarkedet igen efter ledighed. Vi ville få den »sydeuropæiske syge«, hvor arbejdsmarkedet er stift, og hvor ungdomsarbejdsløsheden er høj som følge af stive og dyre afskedigelsesregler. Hvis det bliver dyrere for virksomheder at afskedige medarbejdere, bliver det mere risikabelt at tage nye medarbejdere ind i virksomhederne. Hvis de ikke passer ind, er det nemlig dyrt at afskedige dem igen. Det vil ramme de ledige, men også de unge, der har behov for at komme ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.
I det perspektiv er det svært at se, hvorfor fagforeninger reelt skulle ønske mere jobbeskyttelse. Det vil nemlig skade deres arbejdsløse medlemmer, der vil få sværere ved at komme i job igen. Og det vil skade de unge. Christiansborg kan derfor med sindsro justere dagpengene.