FH’s dagpengeforslag reducerer beskæftigelsen med 5.000 – vil øge reformkrav fra 10.450 til 15.450

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Pressemeddelelse:

CEPOS offentliggør i dag en analyse (vedhæftet), som viser, at FH’s forslag om højere dagpenge på 4.000 kr. om måneden reducerer beskæftigelsen med 5.000 personer. Pressemeddelelse følger herunder.


Cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, kan træffes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.
 

”På baggrund af FH’s tal skønner vi, at deres dagpengeforslag vil reducere beskæftigelsen med ca. 5.000 personer. Det er ganske markant. Det vil reducere vækstpotentialet, fordi danske virksomheder får sværere ved at besætte ledige stillinger. Den strukturelle velstand reduceres med 3,5 mia. kr. Det er den helt forkerte vej at gå. FH foreslår dels at stoppe Thornings mindreregulering af dagpenge i 2022 og 2023, og dels at dagpengesatsen øges med 4.000 kr. de første 3 måneder for A-kassemedlemmer, der har været i beskæftigelse 2 ud af de seneste 3 år. Dermed bliver dagpengesatsen på 23.000 kr. de første 3 måneder,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

 ”125.000 fuldtidsbeskæftigede danskere tjener mindre, end hvad der svarer til 23.000 kr. om måneden på dagpengeKilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre. Personer, der tjener mindre end 23.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (som man ikke betaler som dagpengemodtager), dvs. 25.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.  . Hvis FH’s forslag gennemføres, vil rigtig mange danskere derfor tjene mindre på at arbejde, end man kan få på dagpenge. Højere dagpenge risikerer desuden at hæve mindstelønnen på arbejdsmarkedet. Dermed skubbes svage grupper ud af arbejdsmarkedet, fx flygtninge,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”For en dagpengemodtager er incitamentet til at tage et lavtlønsjob begrænset allerede med de nuværende regler. For en enlig uden børn på maksimale dagpenge er der en gevinst på 600 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob (133,5 kr. i timen) . For dagpengemodtagere med 1 eller 2 børn er gevinsten ved at tage et lavtlønsjob på 800 kr. om måneden . Det er en meget lille gevinst. Vedtages FH’s forslag om 4.000 kr. højere dagpenge de første 3 måneder, vil der blive tale om et decideret tab ved at gå fra maksimale dagpenge til et lavtlønsjob,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Mette Frederiksen har indtil videre reduceret den strukturelle beskæftigelse med 10.450 personer via Arne-pensionen. Mette Frederiksen har heldigvis meddelt, at hun inden sommer vil fremlægge arbejdsudbudsreformer, der som minimum øger beskæftigelsen med 10.450 personer. Hvis statsministeren overtager FH’s dagpengeforslag, så øges hendes reform-udfordring til ca. 15.000 personer. Det er markant. Til sammenligning gennemførte Løkke reformer, der øgede beskæftigelsen med godt 4.000 personer i årene 2015-19. Mette Frederiksen kan komme et stykke ad vejen ved at sænke dimittend-dagpengene fra 14.000 kr. til 7.500 kr. Det giver 9.000 i øget beskæftigelse. Men der er brug for mere. Her kunne man justere på kontanthjælpen eller reducere marginalskatten på arbejde,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“En del af motivationen for forslaget er, at for mange danskere udgør de maksimale dagpenge på 19.000 kr. omkring halvdelen af lønnen. Og for højtlønnede ingeniører og læger måske blot en tredjedel. Her overses det, at der er et veludviklet privat forsikringssystem, hvor lønmodtagere kan købe en tillægsforsikring for få hundrede kroner om måneden og ad den vej få 5.000 kr. i tillæg til dagpengene. Personer, der tjener ca. 40.000 kr. og derover, kan sagtens selv købe en sådan forsikring. Der er derfor ikke nogen grund til, at danske skatteydere skal betale for højere dagpenge. Ser man på lavtlønnede, har de en høj dagpengedækning i dag. Hvorfor skal skatteyderne betale for, at højere lønnede får højere dagpenge, når de selv kan betale for det via en forsikring?”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Ifølge FH koster forslaget 2,2 mia. kr. for statskassen. FH har ikke angivet finansieringsforslag. Hvis det skal finansieres via højere skat, så kommer det oveni Mette Frederiksens hidtidige skattestigninger på i alt 12 mia. kr. En skatteforhøjelse på 2,2 mia. kr. vil dræne beskæftigelse og velstand yderligere,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“FH vil øge dagpengene de 3 første måneder som ledig. Her overses det, at rigtig mange ledige heldigvis finder et job i løbet af de tre første ledighedsmåneder. FH’s forslag om højere dagpenge vil selvklart reducere denne afgang fra ledighed og dermed reducere beskæftigelsen. Dermed smides der også grus i det fleksible arbejdsmarked,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


Resumé

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har fremsat et forslag om højere dagpenge. Dels foreslår FH at stoppe Thornings mindreregulering, og dels foreslår FH, at dagpengesatsen øges med 4.000 kr. de første 3 måneder for A-kassemedlemmer, der har været i beskæftigelse 2 ud af de seneste 3 år. Dermed bliver dagpengesatsen på 23.000 kr. de første 3 måneder. Dette notat gennemgår konsekvenserne af forslaget samt perspektiverer det:

  • På baggrund af FH’s egne tal vurderes forslaget at reducere beskæftigelsen varigt med 5.000, mens velstanden reduceres med 3½ mia. kr. Ifølge FH svækker forslaget de offentlige finanser med 2,2 mia. kr.
  • Mette Frederiksens politik har indtil videre reduceret beskæftigelsen med 10.450 personer, bl.a. som følge af Arne-pensionen. Hvis FH’s forslag gennemføres, kommer reformkontoen ned på minus 15.450 personer.
  • FH vil øge dagpengene de 3 første måneder som ledig. 1 ud af 3 dagpengemodtagere finder et job i løbet af de første 3 måneder. Forslaget vil reducere denne afgang fra ledighed til beskæftigelse.
  • 125.000 fuldtidsbeskæftigede danskere tjener mindre end hvad der svarer til 23.000 kr. om måneden i dagpenge. Hvis FH’s forslag gennemføres, vil rigtig mange danskere derfor tjene mindre på at arbejde, end man kan få på dagpenge.
  • Højere dagpenge risikerer at hæve mindstelønnen på arbejdsmarkedet. Dermed skubbes svage grupper ud af arbejdsmarkedet, fx flygtninge.
  • Private lønforsikringer kan øge dækningen for den enkelte lønmodtager. Alm. Brand tilbyder fx en lønsikring for 263 kr. efter skat, som giver en månedlig udbetaling på 5.000 kr. ved ledighed. Det giver en samlet indkomst før skat ved ledighed på ca. 24.000 kr. inkl. dagpenge.
  • For en enlig uden børn på maksimale dagpenge er der en gevinst på 600 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob med de nuværende regler. At gevinsten er så lille, bidrager til, at ledige dagpengemodtagere i nogle tilfælde ikke tager lavtlønsjob. Vedtages FH’s forslag om 4.000 kr. højere dagpenge de første 3 måneder, vil der blive tale om et decideret tab ved at gå fra maksimale dagpenge til et lavtlønsjob.
  • Ser man på dagpengenes kompensationsgrad, dvs. forholdet mellem dagpenge og løn (før skat), er den faldet svagt siden år 2000 (fra 62 til 59 pct. i 2019) for en fuldtidsbeskæftiget med medianløn.

  • Dagpengenes købekraft er forøget med 2.100 kr. (realt) fra 2000 til 2021. Det skyldes, at dagpengene som udgangspunkt årligt reguleres med udviklingen i de private lønninger.

  • Der er ikke tegn på, at mindre dækning i dagpengesystemet fører til mere jobbeskyttelse.

FH foreslår 4.000 kr. højere dagpenge i 3 mdr. samt afskaffelse af Thornings mindreregulering

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår højere dagpenge. Dels foreslår FH at stoppe Thornings mindreregulering i 2022 og 2023, og dels foreslår FH, at dagpengesatsen øges med 4.000 kr. de første 3 måneder for A-kassemedlemmer, der har været i beskæftigelse 2 ud af de seneste 3 år4.000 kr. højere dagpenge for personer som har været a-kasse medlemmer de seneste 4 år. For personer, der har været a-kasse med-lemmer de seneste 2 år, forhøjes dagpengene med 2.000 kr.  . Dermed bliver dagpengesatsen på 23.000 kr. de første 3 måneder.

Mindrereguleringen skyldes den skattereform, som S-R-SF-regeringen gennemførte i 2012, hvor bl.a. dagpengene i årene 2022-2023 mindrereguleres med 0,75 pct. årligt. Mindrereguleringen af dagpenge og andre overførselsindkomster i årene 2016-2023 finansierede i S-R-SF-skattereformen topskattelettelser og højere beskæftigelsesfradrag.

FH angiver selv, at forslaget vil svække de offentlige finanser med 2,2 mia. kr. FH angiver ikke nogen finansiering. Ud af de 2,2 mia. kr. i svækkelse, angiver FH at 1,8 mia. kr. skyldes adfærdseffekter på de offentlige finanser. Dvs. lavere skatteindtægter og højere udgifter til dagpenge, fordi forslaget gør det mindre attraktivt at være i beskæftigelse sammenlignet med dagpenge. På den baggrund skønnes det, at FH’s forslag reducerer beskæftigelsen varigt med ca. 5.000 personerDer er anvendt et forsigtigt skøn på 350.000 kr. i adfærdseffekt på de offentlige finanser for hver person, der går fra beskæftigelse til dagpenge. Dermed svækkes beskæftigelsen med 1,8 mia. kr./350.000 kr.=5.100 personer. Anvendes alternativt et skøn på 310.000 kr. i adfærdseffekt, stiger effekten på beskæftigelsen til 5.800 personer.  . Det vil svække velstanden med knap 4 mia. kr.

Mette Frederiksens reformer har indtil videre reduceret beskæftigelsen med 10.450 personer (se appendiks 1), bl.a. som følge af Arne-pensionen. Hvis forslaget gennemføres, kommer reform-kontoen ned på minus 15.450 personer.

125.000 fuldtidsbeskæftigede danskere tjener mindre end hvad der svarer til 23.000 kr. om måne-den på dagpengeKilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre. Personer, der tjener mindre end 23.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (som man ikke betaler som dagpengemodtager), dvs. 25.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.  . Hvis FH’s forslag gennemføres, vil rigtig mange danskere derfor tjene mindre på at arbejde, end man kan få på dagpenge.

Højere dagpenge risikerer desuden at hæve mindstelønnen på arbejdsmarkedet. Dermed skubbes svage grupper ud af arbejdsmarkedet, fx flygtninge.

1 ud af 3 finder job i løbet af de første 3 måneder

FH vil øge dagpengene de 3 første måneder som ledig. Det kan umiddelbart lyde som en kort periode ud af den samlede dagpengeperiode på 2 år. Men her overses det, at rigtig mange ledige finder et job i løbet af de tre første ledighedsmåneder.

Faktisk finder 1 ud af 3 dagpengemodtagere et job i løbet af de første 3 måneder, jf. figur 1.

FH’s forslag giver nyledige et incitament til at søge mindre intensivt efter et nyt job de første par måneder. Forslaget vil derfor reducere denne afgang fra ledighed og dermed reducere beskæftigelsen.

Privat lønforsikring kan øge dækningen for den enkelte lønmodtager

Baggrunden for FH’s forslag om 4.000 kr. ekstra i dagpenge de første 3 måneder er, at de maksimale dagpenge på ca. 19.000 kr. for mange danskere ifølge FH udgør omkring halvdelen af lønnen.

 

Det nuværende dagpengesystem er kendetegnet ved, at det er ”one-size-fits-all”. Der er ikke mu-lighed for at vælge fx højere ydelse mod til gengæld at være dækket i en kortere periode. Dagpengesystemet kan dermed siges at udgøre en basisydelse. Det nuværende system er delvist finansieret af skatteyderne.

Ønskes bedre dækning end basisydelsen i dagpengesystemet, har man mulighed for at tegne private tillægsforsikringer. Det er et supplement til dagpengesystemet, som gør forsikringen ved ledighed mere fleksibel. Dermed kan tillægsforsikringerne bruges til at sikre, at den enkeltes ønske om forsikring mod ledighed i højere grad opfyldes.

I de senere år er der sket en stigning i antallet af personer med en privat arbejdsløshedsforsikring. I 2010 havde 88.000 personer en privat arbejdsløshedsforsikring. I 2019 var det vokset til 333.000 personer, dvs. næsten en 4-dobling på 9 år, jf. figur 2.

Dagpengesatsen er i 2021 19.300 kr. om måneden. Alm. Brand tilbyder fx en lønsikring for 263 kr. efter skat, som giver en månedlig udbetaling på 5.000 kr. ved ledighed. Det giver en samlet indkomst før skat ved ledighed på 24.300 kr. Andre forsikringsselskaber tilbyder lønsikring til lignende priser.

Dvs. i forhold til debatten om, at nogle risikerer at gå fra hus og hjem pga. dagpengeniveauet, så forekommer det som en relativ billig forsikring, hvis risikoen kan fjernes for under 300 kr. pr. måned.

600 kr. i gevinst ved at gå fra maksimale dagpenge til lavtlønsjob for en enlig uden børn

For en dagpengemodtager er incitamentet til at tage et lavtlønsjob begrænset allerede med de nuværende regler. For en enlig uden børn på maksimale dagpenge er der en gevinst på 600 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob (133,5 kr. i timenDer er ikke indregnet pensionsindbetalinger.  ), jf. figur 3.

 

For dagpengemodtagere med 1 eller 2 børn er gevinsten ved at tage et lavtlønsjob på 800 kr. om måneden (ca. 40 kr. per arbejdsdag). Det er en meget lille gevinst, hvilket bidrager til, at ledige dagpengemodtagere i nogle tilfælde ikke tager lavtlønsjob.

 

Vedtages FH’s forslag om 4.000 kr. højere dagpenge de første 3 måneder, vil der blive tale om et decideret tab ved at gå fra maksimale dagpenge til et lavtlønsjob.

Dagpengenes kompensationsgrad er faldet svagt gennem de seneste 2 årtier

Når man skal vurdere den økonomiske forskel på at være ledig fremfor i beskæftigelse, ser man typisk på kompensationsgraden, som måler indkomst som ledig (fx dagpenge) i forhold til lønindkomst som beskæftiget.

Ser man på udviklingen i dagpengenes kompensationsgrad, har der været en ganske beskeden nedgang, jf. figur 4. For en lønmodtager med en lønindkomst i midten af indkomstfordelingen (medianen) var bruttokompensationsgraden (dvs. før skat) på 62 pct. i 2000, mens den er aftaget til ca. 59 pct. i 2019, dvs. en nedgang på 3 pct. point.

For en lavere lønnet (25. percentil) er kompensationsgraden reduceret fra 74½ pct. i 2000 til knap 72 pct., dvs. en reduktion på knap 3 point.

Dagpengekommissionen lavede en tilsvarende beregning for perioden 1994-2012 og kom frem til samme resultat: ”Det samlede billede er, at der over de seneste to årtier ikke er sket en væsentlig ”udhuling” af dagpengene – målt ved bruttokompensationsgraden – og dermed af den økonomiske tryghed i dagpengesystemet, når der ses på brede grupper på arbejdsmarkedet”.Kilde: Dagpengekommissionen, ”Kompensationsgraden i dagpengesystemet”, oktober 2015  

Figur 4 måler kompensationsgraden ekskl. pensionsindbetalinger. Det skyldes, at dagpenge er en forsikring mod midlertidig indkomstnedgang, dvs. for at sikre at man kan betale sine regninger nu og her. Det taler for, at man ikke indregner pensionsindbetalinger i kompensationsgraden, som ikke påvirker det udbetalte beløb som beskæftiget.

Dagpengekommission var også fortaler for ikke at indregne pensionsindbetalinger: ”Når der i analyserne af økonomisk tryghed generelt er set bort fra pensionsindbetalinger, skal det ses i lyset af, at de som udgangspunkt ikke har betydning for den økonomiske tryghed nu og her, selvom de i sagens natur repræsenterer en stor værdi for lønmodtageren. Udgangspunktet for analyserne i arbejdspapiret er derfor, at dagpengesystemet primært skal ses som en forsikring mod det umiddelbare indkomsttab, som personer oplever ved overgang fra beskæftigelse til ledighed – og ikke som en forsikring mod tab af ”livsindkomst”.”Kilde: Dagpengekommissionen, ”Kompensationsgraden i dagpengesystemet”, oktober 2015  

Hvis man indregner pensionsindbetalinger (som FH gør), er reduktionen i kompensationsgraden en anelse større på ca. 5 pct. point siden år 2000 (fra 57 pct. til 52 pct.), jf. figur 5.

Dagpengenes købekraft er forøget med 2.100 kr. (realt) siden år 2000

Dagpengene (og andre indkomstoverførsler) reguleres årligt med udviklingen i de private lønningerFrem til 2019 fratrukket 0,3 pct. til satspuljen. Fra 2020 og frem går de 0,3 pct. til egen obligatorisk opsparing.  . Dermed får de automatisk del i løn- og produktivitetsstigninger i den private sektor. Det har bidraget til, at dagpengesatsen målt realt (dvs. korrigeret for stigningen i forbrugerpriserne) er vokset fra ca. 17.000 kr. om måneden i år 2000 til 19.100 kr. i 2021. Det svarer til en stigning på 2.100 kr. eller 13 pct., jf. figur 6.

Som følge af S-R-SF-regeringens skattereform fra 2012 sker der fra 2016-2023 en afdæmpet regulering af indkomstoverførslerne, så reguleringen af fx dagpenge omtrent følger prisudviklingen frem for lønudviklingen. På trods af reformen er dagpengenes købekraft blevet opretholdt, og det er også forventningen frem til 2025Samlet forventes et begrænset fald på ca. 100 kr. pr. måned i 2025 ift. 2021-niveauet (korrigeret for prisudviklingen)  .

Dvs. på trods af debatten om ”udhuling” af dagpengene kan man altså købe betydeligt mere for sine dagpenge i dag end i år 2000Ovenstående beregninger er baseret på dagpengesatsen, som der skal betales skat af. Ser man på den disponible indkomst, dvs. efter skat, er resultatet omtrent det samme. Faktisk har den relative stigning været en anelse større målt ved den disponible indkomst..

Ikke tegn på, at mindre dækning i dagpengesystemet fører til mere jobbeskyttelse

Et typisk argument mod fx mindreregulering af dagpengesatsen og forkortelsen af dagpengeperioden er, at det fører til krav fra lønmodtagernes side om mere jobbeskyttelse (længere opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse mv.), hvilket vil gøre arbejdsmarkedet mindre fleksibelt. Dette argument fremføres også af FH i forbindelse med deres forslag om højere dagpenge.

Ser man på udviklingen over tid i Danmark, har afkortningen af dagpengeperioden imidlertid ikke ført til mere jobbeskyttelse. Siden 1990’erne er dagpengeperioden blevet afkortet fra at være uden en maksimumsgrænse til i dag 2 år. Det har mindsket sikkerheden for lønmodtagerne, men det har ikke medført øget jobbeskyttelse, jf. figur 7. Indekset for jobbeskyttelse er baseret på OECD’s EPL-indeksEPL=Employment Protection Legislation   , som bl.a. måler længden af opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelse.

Hvis man indfører mere jobbeskyttelse, må man forvente, at ledigheden stiger, og at det vil blive sværere at komme ind på arbejdsmarkedet igen efter ledighed. Hvis det bliver dyrere for virksomheder at afskedige medarbejdere, så bliver det også mere risikabelt at tage nye medarbejdere ind i virksomhederne. Hvis de ikke passer ind, så er det nemlig dyrt at afskedige dem igen. I det perspektiv er det svært at se, hvor fagforeninger reelt skulle ønske mere jobbeskyttelse. Det vil nemlig skade deres arbejdsløse medlemmer, der vil få sværere ved at komme i job igen. 

Appendiks 1. S-regeringens tiltag - effekt på arbejdsudbud

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 575,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 575,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk