CEPOS logo

Derfor har lavere topskat større effekter på beskæftigelse og velstand end lavere bundskat

Udgivet d.

17. november 2017 - 14:38

ABCepos

Konkurrence

Marginalskat

Skat

Det er et generelt resultat, at lavere topskat øger velstand og beskæftigelse mere end lavere bundskat for et givet provenutab.

Den primære årsag er, at det er billigere at nedsætte marginalskatten gennem lavere topskat end gennem lavere bundskat, jf. følgende eksempel:

Anton tjener 550.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Topskattegrænsen er på 500.000 kr., mens bundskat betales af indkomst over 50.000 kr.Beløbene svarer ikke præcist til de nuværende skatteregler, men er afrundet for at gøre eksemplerne simple.

Der gennemføres nu 2 forskellige skattelettelser:

  1. Topskatten nedsættes med 5 point
  2. Bundskatten nedsættes med 5 point

Begge scenarier giver Anton samme nedsættelse af marginalskattenMarginalskatten nedsættes med 4,6 pct. point, beregnet som 5*0,92=4,6, pga. fradrag for arbejdsmarkedsbidrag . Men det er 10 gange så dyrt at give Anton den lavere marginalskat gennem lavere bundskat end gennem lavere topskat, jf. figuren (og beregninger nedenfor). Dvs. det er langt billigere at nedsætte marginalskatten gennem lavere topskat fremfor gennem lavere bundskatDet er stort set udelukkende marginalskatten, der har betydning for adfærdsændringer (om at arbejde flere timer og/eller mere produktivt). Gennemsnitsskatten har også en mindre betydning gennem indkomsteffekten. . Populært sagt er der mere ”bang for the buck” ved nedsættelse af topskatten frem for ved lavere bundskat.

I scenarie 1) gives en skattelettelse på 2.500 kr.: Topskattegrundlaget er på 50.000 kr. (Indkomst på 550.000 kr. fratrukket topskattegrænsen på 500.000 kr.). Nedsættes topskatten med 5 point, giver det en lettelse på 2.500 kr. (50.000*0,05).

I scenarie 2) skal der derimod gives en skattelettelse på 25.000 kr. gennem lavere bundskat for at opnå samme effekt på marginalskatten: Grundlaget for bundskatten er på 500.000 kr. (Indkomst på 550.000 kr. fratrukket personfradraget på 50.000 kr.). Nedsættes bundskatten med 5 point, giver det en lettelse på 25.000 kr. (500.000*0,05).

Udover ændringen i den faktiske marginalskat, har udgangspunktet for marginalskatten også betydning for adfærdsændringerne, fordi det er den relative ændring i marginallønnen efter skat, der er relevant. Jo højere marginalskat i udgangspunktet, jo større er den relative fremgang i marginallønnen for en given absolut ændring i marginalskattenEn nedsættelse af marginalskatten fra 99 pct. til 98 pct. øger marginallønnen efter skat med 100 pct. En nedsættelse af marginalskatten fra 51 pct. til 50 pct. øger derimod kun marginallønnen efter skat med ca. 2 pct. . Det trækker også i retning af en større effekt af lavere topskat end lavere bundskat, fordi topskatteydere har højere marginalskat end bundskatteydere. Derudover har det betydning, hvor meget man reagerer på en given ændring i marginallønnen efter skat (den såkaldte substitutionselasticitet).

Relateret artikel

Regeringens afbureaukratisering går den forkerte vej

13. december 2025

I første kvartal 2025 faldt antallet i statens ledelse og administration med 248 fuldtidsbeskæftigede, men siden er antallet steget, så der efter 3. kvartal 2025 nu er 661 flere fuldtidsbeskæftigede beskæftiget med administration og ledelse.

Relateret artikel

Hvad er prisen på mindre ulighed?

12. december 2025

ABCepos: Hvis uligheden skal mindskes med 1 pct. point skal topskatten øges med knap 20 pct. point.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed