Flere ressourcer pr. elev i folkeskolen øger ikke forældretilfredsheden
Der er ikke sammenhæng mellem forældrenes tilfredshed med folkeskolen og ressourceforbruget pr. elev.
Udgivet d.
28. november 2022 - 12:00
Debat
Beskæftigelse
Demokrati
Offentlige finanser
Sundhed
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at den offentlige beskæftigelse steg med 900 personer i september. Siden coronas udbrud i 2020 er den offentlige beskæftigelse vokset med ca. 36.000. Der er tale om en stigning på godt 4 pct.
Det er markant. Og det var ikke en stigning, man planlagde, men som kom, bl.a. fordi der opstod en pandemi med brug for midlertidige ansættelser i sundhedssektoren.
Faktisk forventede Finansministeriet i maj i år et markant fald i den offentlige beskæftigelse gennem 2022, fordi der ikke længere er coronaproblemer. Men faldet kom aldrig, og det medvirker til et mere stramt arbejdsmarked. Realiteten på et stramt arbejdsmarked er, at en ekstra offentligt ansat er lig med en færre ansat i det private erhvervsliv.
Det synes, at Nicolai Wammen mistede kontrollen over antallet af offentligt ansatte i løbet af året. Min opfordring er, at en ny regering nedbringer den offentlige beskæftigelse til før-corona niveau. Det vil frigive rigtig meget arbejdskraft til den private sektor.
Vi skal væk fra tankegangen om, at der er lighedstegn mellem flere offentligt ansatte og bedre offentlig service. Vi har været gennem en valgkamp, hvor der er udtrykt stor utilfredshed med den offentlige service. Dette på trods af 4 pct. flere offentligt ansatte, hvilket er langt mere, end det demografiske træk tilsiger.
Vi har det højeste antal offentligt ansatte i danmarkshistorien, og vi har næstflest offentligt ansatte pr. indbygger ud af 38 OECD-lande. Det er med til at understrege, at politikerne skal fokusere på at øge produktiviteten i det offentlige. For eksempel ved at øge udliciteringsgraden, så private virksomheder kan levere velfærdsydelser, når de er bedre til prisen.
Og hvis nogle områder – som sundhedsområdet – har brug for flere ressourcer, så bør det ske ved omprioritering inden for det offentlige udgiftsbudget. Eksempelvis kan der frigøres 9 mia. kr. ved at nedbringe antallet af statslige administratorer til 2011-niveau, ligesom der kan skæres markant i jobcentrenes store budgetter.
Bragt i Børsen den 28. november 2022
Der er ikke sammenhæng mellem forældrenes tilfredshed med folkeskolen og ressourceforbruget pr. elev.
Antallet af levendefødte per jordemoder er faldet fra 63 i 2007 til 33 i 2023.