Direktiver koster erhvervs­livet 12 mia. kr. om året – EU’s krise er selvfor­skyldt

Skrevet af Line Andersen

Bragt i Børsen den 11. februar 2025

EU står over for en betydelig produktivitetsudfordring.

Derfor er konkurrenceevne et populært emne for tiden. Så populært, at EU-Kommissionen for nyligt har lanceret et såkaldt EU-kompas for at genvinde konkurrenceevnen – bl.a. baseret på den famøse Draghi-rapport.

Der breder sig en konsensus om produktivitetsproblemet som årsag til den økonomiske træghed i EU. Løsningsforslagene er derimod til tider tvivlsomme.

F.eks. fremgår det af kompasset, at der er behov for nye rammer for statsstøtte for at understøtte den grønne omstilling. Men statsstøtte er ikke en omkostningseffektiv metode til grøn omstilling, og det vil ikke fremme produktiviteten og dermed konkurrenceevnen.

Der er dog lyspunkter i EU-kompasset: Øget handel med omverdenen, færre administrative byrder og en styrkelse af det indre marked. Det er tiltag, som også fremhæves i en ny rapport om genoplivning af EU’s konkurrenceevne, udgivet af European Policy Information Center – et netværk, som Cepos er medlem af.

Milliardomkostning

Et fokus på administrative byrder er kærkomment. I Danmark har EU-direktiver fra de sidste fem år alene påført erhvervslivet omkostninger for næsten 12 mia. kr. om året.

Næsten to tredjedele af omkostningerne stammer fra direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD). Direktivet kræver, at store virksomheder dokumenterer bl.a. deres klimaaftryk fra hele værdikæden. For at kunne dette vil de store virksomheder stille store krav til mindre underleverandører om at dokumentere deres aftryk.

Dermed medfører lovgivningen også enorme byrder for mindre virksomheder, selvom de ikke direkte er omfattet af kravene. Disse afledte byrder tæller derfor ikke med i opgørelsen af administrative omkostninger.

Dertil kommer, at det er yderst tvivlsomt, om bæredygtighedsrapportering vil have en positiv klimaeffekt. Fra 2027 vil langt de fleste sektorers klimaudledninger være omfattet af et kvotesystem i EU.

I et kvotesystem er det antallet af kvoter, der udstedes, der afgør den samlede drivhusgasudledning i EU. Kravene om rapportering vil som udgangspunkt ikke ændre på antallet af kvoter og dermed ikke have nogen reel klimaeffekt.

Det er altså rammende, når professor og dr.jur. Jesper Lau Hansen i et indlæg i Børsen skriver, at lovgivningen er ‘som at se en katastrofe i slowmotion’.

En kortsigtet lappeløsning?

Det er et generelt problem, at metoden til at opgøre administrative byrder systematisk undervurderer de faktiske omkostninger ved regulering. Derfor peger European Policy Information Center på, at Kommissionen bør implementere en metode, der opgør de faktiske reguleringsomkostninger, som påvirker innovation og økonomisk vækst.

Selvom det er positivt, at kommissionen har fokus på at nedbringe administrative byrder, er der risiko for, at det bliver en kortsigtet lappeløsning.

For at forbedre konkurrenceevnen kræves et fokus på de sande reguleringsomkostninger, ellers er krav om bæredygtighedsrapportering formentlig kun begyndelsen på fremtidens erhvervsdræbende regulering.