CEPOS logo

Dobbelt udfordring for Danmarks yderkommuner

Udgivet d.

22. oktober 2013 - 09:33

Analyse

Beskæftigelse

Kommuner & regioner

Levevilkår

Skat

Der er bred politisk enighed om at skabe vækst i alle dele af Danmark. CEPOS har derfor i et nyt notat set på, hvilke særlige vækstudfordringer der gælder for henholdsvis bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner. 

”Beskæftigelsen i industrien og landbruget er samlet faldet med ca. 31 pct. i perioden 2000-2012. Og selvom nedgangen i den primære og sekundære beskæftigelse har været rimelig jævnt fordelt, når man sammenligner yder-, land-, mellem- og bykommuner, har konsekvenserne for den samlede beskæftigelse været størst for yder-, land- og mellemkommunerne. Industri og landbrug fylder nemlig mere uden for bykommunerne”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.

”Der sker normalt en automatisk tilpasning, hvor nedgang i industri og landbrug opvejes af beskæftigelsesvækst i servicesektoren. Den tilpasning har været stærk i bykommunerne, rimelig i mellemkommunerne og svag i landkommunerne. Men i yderkommunerne ser vi tværtimod, at der også er sket et samlet fald i den private og offentlige servicesektor på 4,5 pct. Yderkommunerne står således overfor en dobbelt udfordring, hvor den samlede beskæftigelsesudvikling (opgjort på arbejdssted) er faldet med 13 pct. i perioden 2000-2012. På trods af krisen har bykommunerne samlet haft 1 pct. vækst, mens mellem- og landkommunerne har mistet hhv. 5 og 7 pct. af beskæftigelsen”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.

”Servicesektoren trak generelt beskæftigelsesvæksten under højkonjunkturen, men i yderkommunerne kunne den end ikke kunne kompensere for nedgangen i industri og landbrug, hvilket understreger udfordringerne med at skabe nye servicejob i yderkommunerne. For yderkommunerne er det derfor endnu vigtigere at forbedre konkurrenceevnen, så der fortsat vil være grundlag for industribeskæftigelsen. Det kan derfor anbefales at reducere eller helt fjerne de arbejdsgiverbetalte sociale afgifter, da det vil reducere de samlede medarbejderomkostninger direkte og dermed forbedre industriens konkurrenceevne. På samme måde bør man forbedre erhvervslivets rammevilkår ved at bringe fx klima- og miljøafgifter samt byggesagsregulering og –gebyrer ned på et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Sidst kan det anbefales at reducere selskabsskatten, så afkastet efter skat af en given investering stiger, og det dermed bliver mere attraktivt at investere i dansk produktion”, foreslår specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.

Hent Analysen

Der er bred politisk enighed om at skabe vækst i alle dele af Danmark. CEPOS har derfor i et nyt notat set på, hvilke særlige vækstudfordringer der gælder for henholdsvis bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner.

Relateret artikel

3-dobling af antal offentligt ansatte i løbet af 58 år

19. december 2025

ABCepos: 3-dobling af antal offentligt ansatte i løbet af 58 år.

Relateret artikel

Tre ud af ti ikke-vestlige indvandrere mellem 40-64 år er på førtidspension i Odense og Aarhus

15. december 2025

Andelen af ikke-vestlige vestlige indvandrere på førtidspension varierer markant på tværs af kommuner.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed