Regeringens økonomiske kurs har fire styrmænd og ingen kaptajn
Er målene om et mere velstående Danmark andet end gode intentioner, kræver det incitamentsskabende reformer, en mere tydelig retning og klog finansiering.
Udgivet d.
23. juni 2026 - 13:30
Analyse
Er du bartender, skolelærer eller advokat? Så er der stor forskel på, hvordan regeringens nye skatte- og afgiftsudspil påvirker din privatøkonomi.
En ny analyse fra CEPOS viser, hvor meget forskellige jobgrupper i gennemsnit får ud af regeringens samlede pakke af skatte- og afgiftsændringer.
Analysen omfatter blandt andet afskaffelsen af mellemskatten og top-topskatten, lavere moms på fødevarer, ændringer i rentefradraget samt en række øvrige skatte- og afgiftsændringer.
Resultaterne viser, at gevinsterne varierer betydeligt mellem forskellige jobgrupper.
“Skattedebatten bliver ofte meget teknisk. Derfor har vi regnet på, hvad regeringens udspil konkret betyder for forskellige jobgrupper. Det giver danskerne mulighed for at se, hvad forslagene betyder for deres egen økonomi,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og tilføjer, at der naturligvis er tale om en gennemsnitsbetragtning, og at gevinsten kan variere indenfor hver jobgruppe.
Blandt de jobgrupper, der får de største økonomiske gevinster, er personer i ledende stillinger og andre højtlønnede grupper. Samtidig får også mange almindelige lønmodtagere et større rådighedsbeløb som følge af regeringens udspil.
“Når man ser på den samlede pakke, får alle jobgrupper mere mellem hænderne. Men der er betydelige forskelle på gevinsterne. Det skyldes især, at nogle af forslagene retter sig mod personer med høje indkomster, mens andre elementer – som lavere moms på fødevarer – kommer bredt ud til danskerne,” siger Mia Amalie Holstein.
Det er dog værd at bemærke, at effekterne ikke nødvendigvis rammer samtidigt. Mange lønmodtagere vil sandsynligvis hurtigt opleve en skattestigning som følge af regeringens fastfrysning af beløbsgrænserne i skattesystemet. Men det vil tage år før den lavere selskabsskat omsættes i produktivitetsstigninger og højere løn til danskerne.
“Endeligt er resultaterne i studierne blandede, når man ser på, om fødevaremomsen vil få fuldstændigt gennemslag på priserne,” siger Mia Amalie Holstein.
Følgende forslag er inkluderet i beregningerne:
Er målene om et mere velstående Danmark andet end gode intentioner, kræver det incitamentsskabende reformer, en mere tydelig retning og klog finansiering.
Loftet over rentefradraget vil kunne ramme små og nye virksomheder, hvor stifterne må låne i deres boliger for at skaffe kapital.
100 kr.