Nedslidning er ikke et kriterie for at få Arne-pension
3F forsvarede i Børsen Arne-pensionen, som jeg har kaldt en “fuser”, fordi meget få bruger ordningen i dag.
Udgivet d.
12. marts 2021 - 15:45
Debat
Sundhed
»Hope is not a strategy , « skrev statsministeriets departementschef i en nu berømt mail. Men er realiteten ikke, at coronapolitikken netop mest har bygget på håb? Og ovenikøbet, at regeringen – og vi – har været pænt heldige?
Først var den erklærede strategi at beskytte kapaciteten i sundhedssektoren, så systemet ikke blev overvældet af for mange syge på én gang.
Men det stod hurtigt klart i løbet af foråret, at vi lå langt under kapacitetsgrænsen. Regeringen havde lukket samfundet meget mere ned end nødvendigt af hensyn til sundhedssektoren. Det medførte en høj omkostning og tilsyneladende ingen langsigtet gevinst. Covid-19 ville stadig være der, når der blev lukket op igen. Sygdomsspredningen var kun sat på pause, alt imens taxameteret så at sige tikkede i form af nedlukningsomkostninger. Der var ingen erklæret strategi med nedlukningen – men man kunne håbe på, at noget ville vise sig.
Og faktisk var vi heldige.
For det første blev det klart, at smittetrykket faldt på grund af frivillig social distancering, og at nedlukning spillede en mindre rolle. Meget langsomt begyndte regeringen at lukke op – presset af en vågnende opposition og udbredt coronatræthed. Og distanceringen kombineret med sæsonnedgangen i coronaen sikrede, at smitten ikke straks eksploderede.
For det andet blev det i løbet af efteråret klart, at en vaccine kunne være inden for rækkevidde langt hurtigere end normalt. En vaccine gør et lavt smittetryk mere værdifuldt, fordi det ikke blot beskytter kapaciteten, men sparer menneskeliv på længere sigt. Det er en alternativ vej til flokimmunitet. Det kan ellers kun opnås ved, at en stor del af befolkningen har været smittet.
Men takket være bl.a. en hidtil uset udviklingsindsats i de store medicinalvirksomheder – som fik subsidieret deres risikotagning af staterne – forelå der vacciner mindre end et år efter pandemiens udbrud.
Vi skal prise os lykkelige for begge ting. Men det er ingen undskyldning for manglen på strategi. At det set i bagspejlet er gået meget bedre, end man kunne håbe på, er ingen begrundelse for manglen på initial strategi.
En strategi vil sige en plan, som vurderer alternative udfald i lyset af mulige sandsynligheder og et muligt sæt af politiske håndtag. En strategi skal revideres løbende, i takt med at nye informationer kommer til rådighed.
Det er ikke en ”Olsen-banden-plan”, hvor alle detaljer er planlagt og tilrettelagt på forhånd, men en systematisering af, hvad man ved og ikke ved. Den skal hjælpe én til, at de beslutninger, man træffer, giver større sandsynlig gevinst end omkostning. En strategi hjælper også til at se ting i sammenhæng.
Til trods for at vi er et år henne i pandemien, og at der er taget tigerspring som vaccineudviklingen, mangler der stadig en samlet strategi. Til trods for at få politikker vil kunne få så store konsekvenser som håndteringen af corona, findes der kun en meget rudimentær viden om politikredskabernes konsekvenser. Vi ved mindre om effekterne af at lukke forskellige dele af samfundet ned, end vi forlanger af et almindeligt lovforslag om langt mindre indgribende politiktiltag.
En anden konsekvens af den manglende strategi er, at nye begivenheder kommer som en overraskelse. Og ikke underligt er de heldige begivenheder blevet suppleret af uheldige. I øjeblikket er fokus på, at nye mutationer kan svække vaccinernes effektivitet.
Ironisk nok kan det være koncentrationen af magt i Statsministeriet under corona, som bærer hovedansvaret for, at strategien mest består af håb. Den medfører, at regeringen kan træffe beslutninger uden at dokumentere de forventede effekter, fordi den ikke skal igennem Folketinget med et lovforslag. Den har skabt illusionen hos statsministeren om at stå på en kommandohøj med evne til straks at gribe ind, når nye udviklinger viser sig.
Napoleon vandt ikke sine slag ved at stå på en høj uden strategi. Tværtimod var strategien forudsætningen for at kunne udnytte overblikket over slagets gang. Ganske vist er han kendt for at kræve af sine generaler, at de var heldige, men det er kun en skrøne.
(Bragt i Jyllands-Posten d. 10. marts 2021)
3F forsvarede i Børsen Arne-pensionen, som jeg har kaldt en “fuser”, fordi meget få bruger ordningen i dag.
Der er store forskelle på, hvor gode skolerne i de forskellige kommuner er til at løfte udsatte elever fagligt.