En nødvendig reform af EU’s klimapolitik

EU-Kommissionen er for tiden stærkt optaget af at styrke EU’s økonomi og fokuserer med rette på bl.a. klimapolitikken. Her er stort potentiale for forbedring, der kan gavne både klimaet og økonomien.

Det er ikke altid tydeligt i debatten, men EU er den vigtigste aktør i klimapolitikken.

Det afspejles f.eks. ved, at EU deltager i Paris-aftalen på vegne af medlemslandene. Og det er positivt, for klimaproblemet er globalt og bør løses på højst muligt niveau.

Den væsentligste mekanisme i EU’s klimapolitik er kvotesystemet. EU fastsætter antallet af kvoter, mens de omfattede virksomheder skal aflevere én kvote for hvert ton drivhusgas, de udleder.

Det sikrer en ensartet pris på udledninger inden for systemet, som muliggør, at udledninger reduceres, hvor det er billigst.

Klimarådet vurderer, at godt 80 pct. af EU’s nettoudledninger vil være dækket af et kvotesystem i de kommende år, hvilket giver et stort potentiale for en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Et problem med klimapolitikken er, når politikerne kombinerer kvotesystemet med sektorspecifikke reguleringer. I et effektivt kvotesystem vil sådanne tiltag ikke sænke den samlede udledning, da kvoteloftet allerede er fastlagt i EU.

Det betyder f.eks., at et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler efter 2035 ikke vil bidrage til at nå EU’s klimamål.

De kvoter, som ellers ville være brugt på transport, bliver derimod billigere at anvende i andre sektorer, hvorfor den samlede udledning i EU vil være uændret. Samme mekanisme gør sig gældende for andre sektorspecifikke tiltag, f.eks. målsætninger for vedvarende energi.

En ny rapport fra European Policy Information Center, som Cepos er medlem af, viser, hvordan en reform af EU’s klimapolitik kan sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling.

En anbefaling er at afskaffe sektorspecifikke reguleringer, da de unødigt fordyrer omstillingen uden at accelerere omstillingen yderligere.

Derudover bør alle udledninger samles under ét enkelt kvotesystem.

Fra 2027 vil der være to separate kvotesystemer, samtidig med at nogle udledninger, herunder fra landbruget, ikke vil være omfattet af et kvotesystem.

Et samlet kvotesystem for alle udledninger vil sikre en ensartet pris på CO2 på tværs af alle sektorer og dermed skabe incitament til at gennemføre de billigste reduktioner.

På kort sigt bør Kommissionen forhindre dobbeltregulering, når det nye kvotesystem træder i kraft i 2027.

Det kan ske ved at fjerne nationale krav under byrdefordelingsaftalen, som pålægger medlemslande at reducere udledninger i f.eks. bolig- og transportsektoren – selvom disse snart bliver en del af det nye kvotesystem.

EU’s klimapolitik har rammerne, i form af et kvotesystem, på plads for at være omkostningseffektiv, men for at realisere potentialet bør klimapolitikken reformeres som skitseret.

En reform vil reducere omkostningerne ved den grønne omstilling markant og sikre, at EU når sine klimamål uden unødige byrder for borgere og virksomheder.