Et forslag om et ydelsesloft for kontanthjælp på 107.000 kr. om året

 I notatet har CEPOS ved hjælp af Danmarks Statistiks personregistre og Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel beregnet konsekvenserne for forskellige familietyper mv. ved indførelsen af et sådant ydelsesloft. Ydelsesloftet lægger et loft over de samlede offentlige ydelser til kontanthjælpsmodtagere, når man ser på summen af kontanthjælp, særlig støtte, kontanthjælp til enkeltydelser, boligsikring, børne- og ungeydelse samt børnetilskud.

”Ydelsesloftet på 107.000 kr. årligt indebærer, at ca. 44 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til ca. 64.000 personer, får reduceret deres samlede ydelse fra det offentlige. Den gennemsnitlige reduktion udgør månedligt ca. 2.750 kr., hvilket svarer til ca. 1.700 kr. efter skat. Ydelsesloftet anbefales for at forbedre incitamentet til at tage et job. I mange tilfælde er der for særlig de over 30-årige svage incitamenter til at tage et lavlønsjob. Det skønnes, at ydelsesloftet vil øge gini-koefficienten med ca. 0,1 pct. point. til 25,8 pct.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”De reducerede ydelser vurderes at øge arbejdsudbuddet med ca. 4.000 personer og den samlede budgetforbedring skønnes at udgøre ca. 1,8 mia. kr. Danmark står de kommende godt 15 år til lav økonomisk vækst i forhold til andre OECD-lande. Derfor er der brug for reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse og dermed Danmarks vækstpotentiale. Her er et ydelsesloft et skridt på vejen”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Budgetforbedringen fra ydelsesloftet kan f.eks. finansiere en forhøjelse af jobfradraget. For en LO-arbejder vil det give en stigning i rådighedsbeløbet på 820 kr. om året. Det vil også øge arbejdsudbuddet, fordi det bliver mere attraktivt at deltage på arbejdsmarkedet”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS