EU’s gældskrise bør få Danmark tilbage i sparebanden

Skrevet af Line Andersen

Bragt i Børsen den 1. juli 2025

Danmark overtager i dag EU-formandskabet. Det er et oplagt tidspunkt for de danske politikere til at gå forrest i EU og genoptage medlemskabet i sparebanden.

Meget tyder på, at fælles gæld kommer til at fylde meget i den kommende tid. I den bredt diskuterede Draghi-rapport foreslås fælles gæld til at finansiere bl.a. øgede forsvarsinvesteringer.

Noget, som statsminister Mette Frederiksen ikke er afvisende over for. Selvom et stærkere forsvar nok er en fornuftig politisk beslutning, er dansk deltagelse i fælles gæld en farlig vej at gå.

I Danmark har vi orden i penalhuset. Vi har relativt lav offentlig gæld, som er hjulpet godt på vej af budgetloven. Den sikrer nemlig et loft over de offentlige udgifter. Det betyder, at de nuværende generationer ikke belaster de kommende generationer med store gældsafdrag.

Lige så meget orden er der ikke hos alle de øvrige EU-lande. Cepos har for nylig udgivet en analyse af EU’s voksende gældsproblem.

Analysen viser, at tretten af de 27 medlemslande i 2023 overskred EU’s gældsloft på 60 pct. af bnp. Og der er ikke tale om et midlertidigt fænomen: Den gennemsnitlige gældskvote er steget fra 66,6 pct. i 2000 til 80,8 pct. i 2023.

Og her er endda ikke medregnet den fælles EU-gæld, der blev optaget i 2020, svarende til 5,5 pct. af EU’s bnp.

Stigningen i gældskvoten skyldes særligt, at underskudsgrænsen på 3 pct. af bnp ikke har været efterlevet og håndhævet – og at den i perioder har været sat ud af kraft.

Det betyder, at mange EU-lande har prioriteret at optage gæld frem for at gennemføre – svære – reformer, der styrker økonomien.

En stærk økonomi betyder, at et land kan låne penge til en relativt lav rente. Lande med svagere offentlige finanser skal derimod betale en højere rente, da lånet så er forbundet med større usikkerhed.

Det betyder, at ved optagelse af fælles gæld i EU betaler lande som Danmark for, at lande som Italien, med en gældskvote på knap 135 pct., kan få et billigere lån, end de ellers ville.

Afstå fra fælles gæld

Danske skatteydere vil derfor være med til at betale en risikopræmie for, at nogle EU-lande ikke har taget ansvar og gennemført reformer som i Danmark.

Udover den indirekte omfordeling, som fælles gæld vil medføre, er der også den åbenlyse risiko for, at lande som Danmark skal hæfte for andre landes gæld, hvis de på et tidspunkt ikke kan betale deres del selv.

Dertil kommer, at fælles gæld kan føre til øget centralisering af magten i EU samt risikoen for, at en gældskrise kan blive til en bankkrise.

Der er heldigvis alternativer til fælles gæld. Ønsker politikerne at øge de offentlige udgifter på nogle områder, bør det ske gennem prioriteringer i det offentlige budget samt vækstfremmende reformer. Det vil være rettidig omhu.

Derfor bør Danmark forny sit medlemskab i sparebanden og afstå fra deltagelse i fælles gæld. Ligeledes bør vi støtte andre medlemslande, der ønsker det samme.

Deltager Danmark i fælles gæld, risikerer den ellers sunde danske økonomi nemlig at blive syg.