Pressemeddelelse
Gældskrisen i EU kan true både stabiliteten i unionen og resultere i en stærkere central styring af den økonomiske politik i EU. Det vil mindske de enkelte landes selvstændighed. Det kan indebære, at danske skatteydere de facto kommer til at bøde for budgetproblemer i andre EU-lande, viser ny analyse fra CEPOS.
EU-landenes budgetregler er reelt brudt sammen. Dette på trods af, at reglerne er traktatfæstet - altså en del af EU’s 'grundlov'. Et flertal af EU-landene har større gæld end de 60 procent af BNP, reglerne tillader. Analysen viser, at det skyldes gentagne overskridelser af grænsen for, hvor stort underskud landene må have, og at de ikke har medført sanktioner. EU-kommissionens forslag til nye finanspolitiske regler vurderes ikke at løse problemerne.
Samtidig bevæger EU sig i retning af fælles hæftelse for gæld. Det kan udvande den betydelige konsolidering, der er fundet sted i Danmark, og som har resulteret i mere end holdbare offentlige finanser.
”Jeg vil klart anbefale, at Danmark arbejder for en stramning af reglerne og ikke mindst sanktionerne for at overskride dem. Eurogruppen kan dog være ’past the point of no return’ i retning af gælds- og transferunion,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Danmark står uden for euroen, men er omfattet af de fælles finanspolitiske regler. Dannelsen af en mere central politisk magt til at håndtere gældskrisen vil også med stor sandsynlighed berøre Danmark, hvis ikke der tages skridt til at afgrænse det til eurogruppen.
”Danmark bør sige nej yderligere fælles gæld i EU. En eventuel centralisering af den økonomiske politik i form af yderligere gælds- og transferunion og fælles konjunktur- og investeringspolitik bør holdes strikt inden for euro-landenes regi, så Danmark ikke kommer til at bære byrden for gæld stiftet af euro-lande,” siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:
”De finanspolitiske regler og deres overholdelse er en forudsætning for en decentral union, hvor medlemslandene har finanspolitisk suverænitet. Kan reglerne ikke håndhæves i en decentral struktur, trues unionen af sammenbrud, opløsning eller af en politisk centralisering, som går i retning af en føderal statsmagt,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Resumé
EU-landenes budgetregler er reelt brudt sammen. Dette på trods af, at reglerne er traktatfæstet - altså en del af EU’s “grundlov”. Et flertal af EU-landene har større gæld end de 60 pct. af BNP, reglerne tillader. Gældskrisen kan true både stabiliteten i unionen og resultere i en stærkere central styring af den økonomiske politik i EU. Det vil mindske de enkelte landes selvstændighed. For Danmark kan en del af indsatsen med at konsolidere de offentlige finanser blive udhulet.
Budgetreglerne har været suspenderet siden 2020, først med henvisning til pandemien og siden til energikrisen og Ukraine-krigen, men analysen viser, at gældsproblemerne skyldes utilstrækkelig konsolidering lige siden euroens indførelse i 2000. EU-kommissionen (2022) har netop fremlagt et udkast til en revision, der skal træde i kraft i 2024, og det vurderes at rumme en reel lempelse af budgetkravene samt mindske regelstyringen. Visse lande ønsker at lempe yderligere. Analysen viser, at gældsproblemerne primært kan henføres til manglende håndhævelse af traktatens underskudsgrænse på 3 pct. af BNP.
Samtidig bevæger EU sig i retning af fælles hæftelse for gæld. Det kan indebære, at danske skatteydere de facto kommer til at bøde for budgetproblemer i andre EU-lande. Det kan udvande den betydelige konsolidering, der er fundet sted i Danmark, og som har resulteret i mere end holdbare offentlige finanser. Problemet er dog størst for eurolandene, som via ECB allerede har taget betydelige skridt i retning af en gælds- og transferunion.
Danmark står uden for euroen, men er omfattet af de fælles finanspolitiske regler. Dannelsen af en mere central politisk magt til at håndtere gældskrisen vil også med stor sandsynlighed berøre Danmark, hvis ikke der tages skridt til at afgrænse det til eurogruppen.
Det anbefales, at Danmark arbejder for en stramning af reglerne og ikke mindst sanktionerne for at overskride dem. Eurogruppen kan dog være ”past the point of no return” i retning af gælds- og transferunion.
Danmark bør arbejde for, at eventuel centralisering af den økonomiske politik i form af yderligere gælds- og transferunion og fælles konjunktur- og investeringspolitik holdes strikt inden for euro-landenes regi, så Danmark ikke kommer til at bære byrden for gæld stiftet af euro-lande.
De finanspolitiske regler og deres overholdelse er en forudsætning for en decentral union, hvor medlemslandene har finanspolitisk suverænitet. Kan reglerne ikke håndhæves i en decentral struktur, trues unionen af sammenbrud, opløsning eller af en politisk centralisering, som går i retning af en føderal statsmagt.
Denne udvikling kan komme i pludselige ryk i kølvandet på gældskriser og markedsuro. Hvis der skal være en demokratisk diskussion om udviklingen, bør den finde sted nu.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
