CEPOS logo

Ti år efter Brexit er svaret på EU’s kriser overraskende nok britisk

Udgivet d.

20. november 2026 - 14:24

Debat

EU

Bragt i Altinget d. 19. november 2026

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

 

De ti år, der er gået siden Brexit, har været dårlige for EU og for Storbritannien. Det sidste var mindre sikkert end det første.

Én af flere forestillinger blandt de britiske vælgere var, at landet uden for EU kunne blive et ”Singapore ved Themsen” – en dynamisk frimarkedsøkonomi frigjort for den tunge regulatoriske byrde fra Bruxelles. Sådan er det ikke gået.

Den økonomiske politik – for ikke at tale om engelsk politik i det hele taget – har været i krise stort set lige siden. Foreløbige analyser tyder på, at britisk økonomi er vokset seks til otte procent mindre siden Brexit end den ville have gjort uden.

Briterne efterlader et politisk tomrum

Med Storbritanniens exit svækkedes den politiske balance i EU i disfavør for gruppen af liberale lande, hvor Danmark er et kernemedlem. Medianvælgeren i EU er rykket sydpå. Og Tyskland, som tidligere lod briterne tage slæbet som bad cop i forhold til den reguleringsivrige landegruppe, har været tøvende med at tage ansvaret for EU på sig.

EU er også i en alvorlig økonomisk og politisk krise. Væksten er lav og hæmmet af en regulatorisk byrde, som landene først langsomt har erkendt omfanget af og ikke haft tilstrækkeligt gode svar på. EU har længe haft et strukturelt statsgældsproblem, som nu truer med at bryde ud i lys lue – i øvrigt på linje med Storbritannien og USA, men med risiko for at sprede byrden på andre lande yderligere. Vi lider under protektionisme og industripolitik.

EU-landene har trods retorisk støtte til Ukraine været meget tilbageholdende med faktisk støtte til ukrainsk militært forsvar. Lande som Frankrig har ydet mindre i procent af BNP end USA, og præsident Macron nægtede endog at gå med til akut EU-støtte til at holde Ukraines offentlige finanser flydende, hvis Frankrig skulle betale.

Der er betydelig politisk uvilje mod økonomiske reformer i de EU-lande med størst behov for dem, hvor vælgerne kan få det – ikke helt forkerte – indtryk, at man kan stemme sig til at vælte byrderne over på andre landes vælgere.

Det forstærker populistiske bevægelser både i lande med behov for reformer og i lande, der – som Tyskland – er med til at betale. Mere medvind til populistiske strømninger kan yderligere vanskeliggøre reformer og skabe en ond cirkel.

Thatchers opskrift holder endnu

En central ambition for EU bør være at skabe en dynamik, åbenhed og frihed – forsøge at legemliggøre et ideal – som andre gerne vil med i. Forhåbentlig også briterne med tiden.

Hvor kan man finde et sådant program? Interessant nok er det faktisk britisk, og blev præsenteret i daværende premierminister Margaret Thatchers berømte Brugge-tale i 1988. Selv om verden har forandret sig meget i mellemtiden, holder den sig godt.

Hun fastlagde fem principper:

  • EU bør være et samarbejde mellem uafhængige og selvstændige nationer, ikke bevæge sig i retning af en føderal superstat med øget magtkoncentration i Bruxelles.
  • EU bør være et samarbejde mellem uafhængige og selvstændige nationer, ikke bevæge sig i retning af en føderal superstat med øget magtkoncentration i Bruxelles.
  • EU’s ledere bør have modet til at løse EU’s kerneproblemer gennem praktisk politik og ikke ignorere dem gennem forskydning af fokus på andre politikområder eller konstitutionelle ændringer.
  • EU’s politik bør understøtte vækst og foretagsomhed gennem frie markeder og reducere omfanget af regulering.
  • EU skal ikke være protektionistisk.
  • Og endelig skal EU selv bære byrden ved sit forsvar, men fastholde USA’s engagement gennem NATO.

Hun advarede mod at tro, at udfordringen var at ændre EU’s konstitutionelle rammer. Den var derimod at udfylde de eksisterende rammer med gode beslutninger.

Ofte hænger kvaliteten af konstitutionelle rammer og praktiske beslutninger sammen, men i EU’s tilfælde er rammerne faktisk slet ikke dårlige. Problemet er dårlige beslutninger og konstitutionelt skred – f.eks. euroens drift mod en gælds- og transferunion og den manglende håndhævelse af EU’s finanspolitiske regler.

Høje flertalskrav er en forudsætning

Der har ellers været ønsker om at gøre det lettere at træffe beslutninger i EU ved at lempe på flertalskravene. Specielt når det gælder områder uden for EU’s kernekompetence, er der i dag krav om enstemmighed.

Det er af flere grunde en dårlig idé at lempe kravene. Høje flertalskrav er en forudsætning for, at der træffes gode beslutninger, fordi det forhindrer. at man belaster mindretallet med uforholdsmæssigt store ulemper. De er en betingelse for et decentralt fædrelandenes Europa.

Samtidig bremser flertalskrav omfordeling mellem landene, som ville kunne få EU til at sprække yderligere. Og netop i forhold til Storbritannien ville en højere grad af majorisering utvivlsomt virke som en afskrækkelse fra at melde sig ind igen.

Et alternativ til at sænke flertalskravene er, at de lande, der ønsker det, knytter et tættere samarbejde på bestemte områder – også kaldet ”EU i flere hastigheder”. Det kunne blandt andet være en vej til at få Storbritannien gradvist med i EU-samarbejdet.

Og det er faktisk allerede sket, når det gælder den aktive støtte til Ukraine, i  form af en ”koalition af de villige”, hvor Storbritannien spiller en nøglerolle.

Relateret artikel

USA's grundlæggere er også vores

27. juli 2026

Lige nu er USA i splid med sig selv. Men fundamentet under USA er stærkere end Donald Trump, og det er værd at sætte sin lid til i en tid, hvor vores forhold til nogle af vores ældste og bedste venner er tæt på frysepunktet.

Relateret artikel

Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked med høj jobomsætning

14. juli 2026

ABCepos: Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked med høj jobomsætning.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.