CEPOS logo

Fastfrysning af pensionsalder på 69 år koster ca. 95 mia. kr. årligt

Udgivet d.

20. september 2024 - 12:28

Nyheder

Fastfrysning af pensionsalder på 69 år koster ca. 95 mia. kr. årligt 

3F har foreslået at fastfryse pensionsalderen på 69 år. Et tiltag, der vil bryde med velfærdsaftalen fra 2006. 

Bliver forslaget til virkelighed, vil det sætte de sunde offentlige finanser over styr og vende dem til et stort underskud. En fastfrysning af pensionsalderen vil koste statskassen 95 mia. kr. årligt og samtidigt være et kæmpe tilbageslag for alle de reformer, der er blevet lavet siden Schlüter for at sikre sunde finanser. Grundlæggende har vi et moralsk ansvar for, at vores børn har en fremtidssikret økonomi. 

Når man slår så stort et hul i de offentlige finanser, så skylder 3F at give et svar på, hvordan det skal finansieres. Fx hvilke offentlige ansatte der skal fyres eller hvem, der skal yderligere beskattes. 

Perspektiver 

Grundlæggende bør man i et liberalt samfund kunne gå på pension, når man vil. Man skal bare selv spare op til og betale for det. Denne diskussion handler derfor om, hvornår andre skatteydere skal betale for vores tilbagetrækning.  

Danmark har allerede et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i EU. Derudover findes førtidspensionen og seniorpensionen, så allerede i dag kan trække sig tilbage før tid, såfremt man er nedslidt. 

Siden 1995 er levetiden steget med over 4 år. Frem mod 2045 stiger levetiden med yderligere 3 år. Det hænger ikke sammen i det nuværende system, hvis vi ønsker en fast pensionsalder.  

Forfatter
Relateret artikel

Børn af forældre i lavtlønsjob bryder den sociale arv

1. januar 2001
Denne analyse omhandler social arv målt ved indkomstmobilitet. Det undersøges, i hvor høj grad børnenes indkomst som voksne er påvirket af deres forældres indkomst, da de var børn. I analysen følges 46.000 børn, som er født i 1985 og som i 2020 er 35 år. Det fremgår af ana-lysen, at der er social arv i Danmark. Undersøgelsen indikerer, at det er forældrenes beskæf-tigelsessituation i højere grad end deres indkomst, som bestemmer, om børnene lander i lav-indkomstgruppen:
Relateret artikel

Efter ny ydelse: Forskellen på at være arbejdsløs og gå på arbejde er cirka 3.000 kroner

1. januar 2001
Tænketanken Cepos har for Berlingske regnet på, hvad regeringens nye ekstra børnetilskud betyder i kroner og øre for kontanthjælpsmodtagere. Gevinsten ved at tage et lavtlønsjob bliver mærkbart mindre, mener cheføkonom Mads Lundby.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed