Folkepensionsalder faktaark: Få overblikket over væsentligste pointer

Hvad er op og ned i debatten om folkepension, tidlig tilbagetrækning og differentieret pensionsalder? Få overblikket i dette fakta-ark.

Fremhævede pointer

• Diskussionen handler ikke om, hvornår man skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men om hvornår staten skal betale for at man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
• Fastfrysning af folkepensionsalderen på 70 år (dvs. fra 2040) vil koste de offentlige finanser 85 mia. kr. ifølge Finansministeriet (målt ved den finanspolitiske holdbarhed, HBI)
• Fastfrysning af folkepensionsalderen på 69 år (dvs. fra 2035) vil koste de offentlige finanser ca. 95 mia. kr. målt på HBI
• De offentlige finanser er meget sunde, svarende til en overholdbarhed på 41 mia. kr. Dvs. der er plads til enten at lette skatten, øge de offentlige udgifter eller planlægge med en lavere stigning i pensionsalderen (men altså ikke til at fastfryse pensionsalderen på 69 eller 70 år).
• Pensionskommissionens forslag om en lempeligere stigning i pensionsalderen koster 29 mia. kr. ifølge Finansministeriet (opjusteret fra 18 mia. kr., da Pensionskommissionen udkom i 2022). Dvs. der er plads til forslaget, idet HBI vil blive reduceret til 12 mia. kr. (41-29=12)
• Folkepensionsalderen skal vokse fra 67 år i dag til 71 år i 2045, dvs. med 4 år. Samtidig forventes levetiden at vokse i næsten samme takt, med mere end 3 år. Så tiden på folkepension reduceres kun med 0,7 år i 2045 ift. i dag.
• Skal ses i lyset af, at vi er kommet sent i gang med at hæve folkepensionsalderen. I dag er pensionsalderen på 67 år den samme som i 1960. Levetiden for 60-årige er vokset med 5½ år
• Vi har gode erfaringer med at hæve både efterløns– og folkepensionsalderen. De fleste fortsætter med at arbejde.