CEPOS logo

Formueskat i Danmark og i udlandet

Udgivet d.

27. juli 2012 - 16:45

Analyse

Skat

”Gennem længere tid har genindførslen af en form for formueskat været diskuteret i Danmark. Statsminister Helle Thorning-Schmidt ytrede i 2009 ønske herom, og senest har Enhedslisten fremlagt forslag om bl.a. en særskilt formueskat på de 49 rigeste familier i Danmark. Man skal passe på med at gennemføre en formueskat, fordi en sådan skat skader velstanden. I en stadig mere globaliseret verden kan formuer og deres ejere relativt let flytte over landegrænser, og lokalisere sig i lande med lavere kapitalskatter. Og det betyder færre investeringer og mindre velstand. Danmark har i forvejen  EUs næsthøjeste kapitalskatter, herunder aktie- og rentebeskatning. En formueskat vil øge denne kapitalbeskatning og det vil medføre færre investeringer.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Faktisk er der ikke mange lande tilbage, der har en formueskat. Ud af de 34 OECD-lande er der i dag kun 8 lande, der har en formueskat. F.eks. fjernede Sverige sin formueskat i 2007. I april i år har OECD opfordret Norge til at overveje en afskaffelse af formueskatten. Netop fordi den skader opsparing samt investeringer og dermed velstanden. I Norge har formanden for LO også opfordret regeringen til at overveje en fjernelse af formueskatten, da formueskatten hæmmer investeringer.”,  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
      
”Danmark har tidligere haft en formueskat, der blev afskaffet af Nyrup-regeringen i 1996. Den udgjorde 0,7 pct. af den del af den skattepligtige formue, der oversteg en bundgrænse på 2,4 mio. kr. (4,8 mio. kr. for ægtepar). Opskrevet til i dag ville grænsen udgøre 3,4 mio. kr. og den ville omfatte 28.000 personer. Den umiddelbare provenugevinst ved en sådan formueskat er 1,9 mia. kr. Men hvis der tages højde for formueflugt til udlandet og færre investeringer i Danmark, giver det næppe en indtægt til staten. Men der kommer et tab af velstand”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Den Europæiske Centralbank har i en undersøgelse fundet, at højere kapitalskatter medfører mindre provenu i Danmark. Det skyldes, at højere kapitalskatter i Danmark medfører færre investeringer, velstand og dermed skattegrundlag. Bl.a. fordi vi i forvejen har så høje kapitalskatter. Man kan sige, at højere kapitalskatter svarer til at hente vand med en hullet spand. En hel masse går til spilde som følge af kapitalflugt og færre investeringer”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Dette notat er muliggjort ved donation fra Kraks Fonden

Hent Analysen

Gennem længere tid har genindførslen af en form for formueskat været diskuteret i Danmark.

Relateret artikel

Politiken-segmentet er allerede forarget. Men her er fem årsager til ikke at bekymre sig om indkomstulighed

17. januar 2025

Der er mange forhold i verden, som vi reelt bør bekymre os om. Absolut børnefattigdom er et godt eksempel. Men indkomstulighed – i et af verdens mest lige lande – er ikke et problem, skriver Mia Amalie Holstein.

Relateret artikel

Global fattigdom er reduceret markant siden 1990 – 1,3 mia. løftet ud af fattigdom

13. december 2024

ABCepos: Global fattigdom er reduceret markant siden 1990 – 1,3 mia. løftet ud af fattigdom.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed