Generationstyveri? De yngre generationer har højere indkomst end ældre generationer

Udgivet d.

5. august 2021 - 14:46

Analyse

Fordeling

Vækst

Pressemeddelse

Vækstfondens formand Tue Mantoni og PFA topchef Allan Polack har i medierne talt om et stort generationstyveri. Deres påstand er, at Baby-boomer generationen (årgang 1946-1964) har sat sig på så stor en del af velstanden, at det går ud over deres børns generation, de såkaldte ”Millennials” (årgang 1981-1996). CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre undersøgt udsagnet ved at sammenligne disponible indkomster (dvs. efter skat og korrigeret for inflation) for en række aldersgrupper i 2019 og 1989.

”Vækstfondens formand Tue Mantoni og PFA topchef Allan Polack har i medierne talt om et stort generationstyveri. Deres påstand er, at Baby-boomer generationen (årgang 1946-1964) har sat sig på så stor en del af velstanden, at det går ud over deres børns generation, de såkaldte ”Millennials” (årgang 1981-1996). Og Allan Polack påstår, at uligheden mellem generationerne vokser. Ser man på data er billedet helt anderledes – og modsat – end det de to erhvervsprofiler maler.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Hvis man ser på de gennemsnitlige disponible indkomster for en given alder i 1989 hhv. 2019, er de markant større i 2019 end i år 1989 for alle aldersgrupper med undtagelse af de 22-25-årige. Og denne undtagelse skyldes blot, at der er kommet mange flere studerende med dertil hørende midlertidige lave indkomster de seneste 30 år”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”De baby-boomere, som var 25-38 år i 1989, havde i 1989 en gennemsnitsindkomst efter skat på 160-170.000 kr. Babyboomernes børn – dvs. personer som 30 år senere var 25-38 år i 2019 (Millennials) – havde i 2019 en disponibel indkomst som i gennemsnit er 70.000 kr. større. Dvs. børnenes indkomst er i gennemsnit ca. 42 pct. større end forældrenes. Det er stik modsat det billede som Tue Mantoni og Allan Polack maler”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Tue Mantoni siger, at det kun er 50 pct. af baby-boom’ernes børn, som bliver bedre stillet end deres forældre. Det gælder ikke i Danmark. Her er det knap 69 pct. af baby-boom’ernes sønner, der som 30-årige har en højere indkomst, end faderen havde som 30-årig. Tilsvarende er det knap 76 pct. af døtrene, som har højere indkomster end deres mødre”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Man kan ikke forvente, at alle børn klarer sig økonomisk bedre end deres forældre. F.eks. kan man ikke forvente, at børn af forældre i top 1 eller top 10 pct. skal klare sig bedre end deres forældre. Desuden er der mulighed for, at børn har et dårligt år pga. ledighed eller dårlig indtjening, hvis børnene er blevet selvstændige ”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Analysen illustrerer desuden vigtigheden af økonomisk vækst. Hvis der ikke er en vedvarende pæn økonomisk vækst, kan man ikke forvente, at 7 ud af 10 børn klarer sig økonomisk bedre end forældrene. Med en gennemsnitlig økonomisk realvækst på 1½ pct. vil økonomien vokse med godt 50 pct. for hver generation (30 år). Der er derfor en meget kraftig tendens til, at efterfølgende generationer har en højere materiel velstand end deres forfædre, hvis der vel at mærke er vækst i økonomien ”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Vækstfondens formand Tue Mantoni og Group CEO i PFA Allan Polack har i medierne talt om et stort generationstyveri. Deres påstand er, at Baby-boomer generationen (årgang 1946-1964) har sat sig på så stor en del af velstanden, at det går ud over deres børns generation.
CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre undersøgt udsagnet ved at sammenligne disponible indkomster (dvs. efter skat og korrigeret for inflation) for en række aldersgrupper i 2019 og 1989.
De gennemsnitlige disponible indkomster for en given alder er markant større i 2019 end i år 1989 for alle aldersgrupper med undtagelsen af de 22-25-årige. Og denne undtagelse skyldes alene, at der i 2019 er mange flere studerende end i 1989.
Takket være den generelle økonomiske vækst havde baby-boomernes børn (millennials) i 2019 en indkomst, som i snit er 40 pct. større end forældrenes indkomst.
De baby-boomere, som var 25-38 år i 1989, havde i 1989 en gennemsnitsindkomst efter skat på 160-170.000 kr. 30 år senere havde den nye generation af 25-38-årige (millennials) i 2019 en disponibel indkomst, som i gennemsnit var 70.000 kr. større.
70 pct. af baby-boomernes børn har som 30-årige højere indkomst, end forældrene havde som 30-årige.
Man kan ikke forvente, at alle børn klarer sig økonomisk bedre end deres forældre. F.eks. kan man ikke forvente, at børn af forældre i top 1 eller top 10 pct. skal klare sig bedre end deres forældre.

Er vi midt i et stort generationstyveri? Det mener to toneangivende debattører, Tue Mantoni og Allan Polack. Dette notat ser nærmere på påstandene om et generationstyveri.

I et indlæg i Berlingske den 1. maj 2021 (”OK boomer – de yngre generationer bliver kørt agterud”)https://www.berlingske.dk/business/kommentar-ok-boomer-de-yngre-generationer-bliver-koert-agterud giver formanden for Vækstfonden Tue Mantoni udtryk for, at Baby-boomer generationen (årgang 1946-1964) har sat sig på så stor en del af velstanden, at det går ud over deres børns generation, de såkaldte ”millennials” (årgang 1981-1996).Også PFA’s topchef Allan Polack har i flere store artikler i Berlingske anført at ”Det store generationstyveri har det bedre end nogensinde”https://www.berlingske.dk/oekonomi/uligheden-stiger-under-corona-det-store-generationstyveri-har-det-bedre .

Dette notat viser, at Polacks og Mantonis påstande om generationstyveri ikke gælder for Danmarks vedkommende, idet de yngre generationer i gennemsnit har markant højere indkomst end ældre generationer, ligesom 7 ud af 10 børn har højere indkomst end deres forældre.

Økonomisk vækst gør at yngre generationer er rigere end ældre generationer

Hovedfortællingen i Mantonis indlæg er, at millennial-generationen klarer sig dårligt ift. babyboomerne Mantonis indlæg bygger tilsyneladende på amerikanske data, men dette fremgår dog ikke klart. .

Med en gennemsnitlig økonomisk realvækst på 1½ pct. vil økonomien vokse med godt 50 pct. for hver generation (30 år). Der er derfor en meget kraftig tendens til, at efterfølgende generationer har en højere materiel velstand end deres forfædre. Det har da også været tilfældet i de seneste 30 år.

Hvis man ser på de gennemsnitlige disponible indkomster (dvs. efter skat og korrigeret for inflation) for en given alder i 1989 hhv. 2019, er de markant større i 2019 end i år 1989 for alle aldersgrupper med undtagelsen af de 22-25-årige. Og denne undtagelse skyldes blot, at der er kommet mange flere studerende med lave indkomster.

De baby-boomere, som var 25-38 år i 1989, havde i 1989 en gennemsnitsindkomst efter skat på 160-170.000 kr. De personer som 30 år senere var 25-38 år i 2019 (millennials), havde i 2019 en disponibel indkomst, som i gennemsnit er 70.000 kr. større. Dvs. at børnenes indkomst er ca. 42 pct. større end forældrenes.

Der er endda tale om en underdrivelse, fordi pensionsindbetalinger ikke indgår i den disponible indkomst. Pensionsindbetalingerne er i dag langt større, end de var i 1989.

7 ud af 10 Børn har højere indkomster end deres forældre

Tue Mantoni skriver desuden, at det kun er 50 pct. af baby-boomernes børn, som bliver bedre stillet end deres forældre. Det gælder ikke i Danmark. Her er det knap 69 pct. af baby-boomernes sønner, der som 30-årige har en højere disponibel indkomst (korrigeret for inflation), end faderen havde som 30-årig. Tilsvarende er det knap 76 pct. af døtrene, som har højere indkomster end deres mødre.Pga. manglende data ser vi kun på baby-boomere, som er født i perioden 1956-1964.

Man kan ikke forvente, at alle børn klarer sig økonomisk bedre end deres forældre. F.eks. kan man ikke forvente, at børn af forældre i top 1 eller top 10 pct. skal klare sig bedre end deres forældre. Desuden er der mulighed for, at børn har et dårligt år pga. ledighed eller dårlig indtjening, hvis børnene er blevet selvstændige.

Analysen illustrerer desuden vigtigheden af økonomisk vækst. Hvis der ikke er en vedvarende pæn økonomisk vækst, kan man ikke forvente, at 7 ud af 10 børn klarer sig økonomisk bedre end forældrene.