CEPOS logo

Halvdelen af danskerne har nu en privat sundhedsforsikring

Udgivet d.

23. april 2014 - 05:58

Analyse

Brugerbetaling

Sundhed

Udbud & privatisering

I et nyt notat har CEPOS set på udviklingen i danskernes brug af private sundhedsforsikringer. Analysen viser, at der de seneste 10 år er sket en markant vækst i private sundhedsforsikringer, således at ca. 2,9 mio. danskere i dag har en forsikring som tillæg til de offentlige sundhedstilbud.

”Sundhedsforsikringer er blevet populære blandt danskerne. Det gælder både behandlingsforsikringerne, der dækker et behandlingsforløb hos en privat leverandør, som bl.a. forsikringsselskaber som Codan udbyder, og brugerbetalingsforsikringer, som dækker dele af udgifterne til forskellige behandlinger, som Sygeforsikringen ”danmark” udbyder. I 2012 havde 1,5 mio. danskere således en behandlingsforsikring, og 2,2 mio. danskere en brugerbetalingsforsikring. Nogle danskere havde begge dele. Samlet havde over halvdelen af danskerne en sundhedsforsikring i 2012”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.

”Sundhedsforsikringer er ikke kun til gavn for den enkelte, som har en forsikring. De aflaster også de offentlige finanser. Fx aflaster forsikringerne de offentlige sygehusudgifter, hver gang en person vælger at blive behandlet på et privathospital via sundhedsforsikringen frem for på et offentligt hospital, som finansieres over skatten. Herudover gavner det alle dem, som ikke har en sundhedsforsikring, fordi det betyder, at nogle så at sige ”træder ud af køen”, så ventelisterne bliver nedbragt, og andre derfor kommer hurtigere til på de offentlige hospitaler. Sidst men ikke mindst er det til gavn for arbejdsgiver, da det alt andet lige betyder, at en medarbejder kommer hurtigere tilbage fra sygdom. Sundhedsforsikringer afkorter således også det samlede sygefravær og betyder færre udbetalinger til sygedagpenge”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.

”I fremtiden må vi forvente en stor stigning i efterspørgslen efter de sundhedsydelser, som i dag leveres af det offentlige, og som finansieres over skatten. Faktisk forventes efterspørgslen at være så stor, at sundhedsudgifterne fremover vil vokse kraftigere end bruttonationalproduktet. Det vil udfordre os på finansieringen. Efterspørgselspresset kan derfor betyde store udgifts- og skattestigninger, med mindre man i stigende grad supplerer med diverse private løsninger, herunder forsikringer på sundhedsområdet. Danskernes store tilslutning til private sundhedsforsikringer er derfor et godt tegn i lyset af denne fremtidige udfordring”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.

Fakta
I 2002 blev der indført en lovændring i Ligningsloven, som muliggjorde skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, forudsat at alle i en given virksomhed havde mulighed for at deltage i ordningen. I 2012 afskaffede SRSF-regeringen denne skattefritagelse og indførte således en skat på sundhedsforsikringer.

Behandlingsforsikringer er forsikringer, der dækker et behandlingsforløb hos en privat leverandør af sundhedsydelser i forbindelse med sygdom. Behandlingsforsikringer tegnes enten individuelt eller via arbejdsgiveren og udbydes af kommercielle forsikringsselskaber som f.eks. Codan, IF Care. m.m.

Brugerbetalingsforsikringer er forsikringer, som har til formål at mindske de udgifter, som den enkelte skal betale for en bestemt sundhedsydelse. I Danmark dækker Sygeforsikring ”danmark” en andel af brugerbetalingen på fx tandpleje, medicin, briller og fysioterapi.

Hent Analysen

I et nyt notat har CEPOS set på udviklingen i danskernes brug af private sundhedsforsikringer. Analysen viser, at der de seneste 10 år er sket en markant vækst i private sundhedsforsikringer, således at ca. 2,9 mio. danskere i dag har en forsikring som tillæg til de offentlige sundhedstilbud.

Relateret artikel

Draghis dagsorden kan koste Danmark dyrt

10. december 2024

Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina. Derfor er det tiltrængt, at Mario Draghi kigger EUs konkurrenceevne efter i sømmene. Men fælles EU-gæld og mere statsstøtte løser ikke problemet.

Relateret artikel

Staten er en dårlig virksom­hed­s­ejer – lufthavnen kan ende som SAS

9. december 2024

Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed