Her er hver femte ikke-vestlige indvandrer på førtidspension

• På landsplan var 11,6 pct. ikke-vestlige indvandrere på førtidspension i 1. kvartal i år, mens tallet for personer med dansk oprindelse var 6,5 pct.
• Helsingør, Odense og Aarhus topper listen over kommuner med den største andel af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. I alt var 19,1 pct. af ikke-vestlige indvandrere mellem 16 og 66 år på førtidspension i Helsingør i årets første kvartal, mens det var 19,0 pct. i Odense og 18,5 pct. i Aarhus.
• I den anden ende af skalaen finder vi Ærø og Rebild, hvor kun 3,0 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i kommunen var på førtidspension.
• En del af forskellen mellem kommunerne kan forklares med sammensætningen af gruppen af ikke-vestlige indvandrere, herunder oprindelsesland, opholdsgrundlag og alder.

Med kommunalvalget om hjørnet er det værd at se nærmere på, hvor i landet flest ikke-vestlige indvandrere ender på førtidspension. For tallene varierer markant fra kommune til kommune.

Det viser en ny analyse fra CEPOS, der kortlægger forskelle på tværs af landets kommuner.

”Det er voldsomme tal. I Helsingør, Odense og Aarhus er næsten hver femte ikke-vestlige indvandrer på førtidspension, mens det blot er 3,0 pct. i Rebild,” siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.

I Helsingør er 19,1 pct. af ikke-vestlige indvandrere mellem 16 og 66 år på førtidspension, mens andelen er 19,0 pct. i Odense og 18,5 pct. i Aarhus. I den anden ende af skalaen ligger Ærø og Rebild, hvor blot 3,0 pct. er på førtidspension.

Ifølge Niklas Praefke bør de store forskelle mellem kommunerne give anledning til eftertanke.

”Ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret på førtidspension. Alligevel kan det undre, at der er så stor forskel på tværs af kommunerne. Både Ishøj og Københavns Kommune ligger under landsgennemsnittet, mens Odense og Aarhus er at finde helt i top. Derfor er det oplagt at se på, om kommunerne har forskellig praksis i deres tilkendelse. Det kan i sidste ende have betydning for integrationen,” siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS

Han understreger samtidig, at førtidspensionen skal forbeholdes dem, der reelt ikke kan arbejde.

”Førtidspension er en ordning, som skal sikre, at borgere med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne har et forsørgelsesgrundlag. Det må ikke blive en ydelse, hvor man parkerer mennesker, der er i stand til at påtage sig et arbejde. Og det må særligt ikke blive en ydelse, der bestemmes af dit postnummer,” siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.

På landsplan er 11,6 pct. af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, hvilket er markant højere end de 6,5 pct., der gælder for personer med dansk oprindelse.

Især efter 45-årsalderen er ikke-vestlige indvandrere overrepræsenterede blandt førtidspensionister, mens billedet er omvendt for de yngre aldersgrupper. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der typisk går flere år fra, at en person indvandrer, til vedkommende får tilkendt førtidspension.