Hjælper Danmarks klimamål overhovedet?

Politikerne skal ifølge klimaloven senest i 2025 vedtage et nyt dansk klimamål for 2035. Derfor udgav Klimarådet for nylig en rapport, der undersøger forskellige klimamål. Rapporten er grundig og kommer omkring mange vigtige spørgsmål.

Måske det vigtigste spørgsmål er, om Danmark overhovedet skal have et selvstændigt klimamål i 2035, frem for hvor ambitiøst det skal være. Djævlen ligger nemlig i detaljen.

Klimarådet skriver, at “hvert ton tæller, og jo mere Danmark reducerer udledningerne, jo mere hjælpes klimaet”. Det er dog en sandhed med modifikationer. Fra begyndelsen af 2030’erne vil der med få undtagelser kun være reel klimaeffekt ved selvstændige danske reduktioner i landbrugssektoren. Det peger blandt andre de økonomiske vismænd på .

Årsagen er bl.a., at lækageraten i EU’s kvotesystemer forventes at blive tæt på 100 pct. Når efterspørgslen efter kvoter, dvs. udledningsrettigheder, falder som følge af selvstændig dansk klimapolitik, vil det derfor kun påvirke kvoteprisen, men ikke det samlede antal kvoter og dermed de samlede udledninger.

Kvotesystemet skaber i sig selv en tilnærmelsesvis omkostningseffektiv klimapolitik i EU, hvor udledninger er ensartet prissat på tværs af sektorer og landegrænser.

Derfor vil dansk klimapolitik lagt oveni blot gøre det billigere at udlede drivhusgasser i resten af EU, uden omstillingen nødvendigvis går hurtigere. Klimaet hjælpes altså ikke, jo mere Danmark reducerer sine udledninger.

Klimarådet peger da også på, at Danmark ikke kan påvirke de samlede udledninger i EU givet den nuværende klimaregulering. Alligevel mener det, at det er vigtigt at Danmark har selvstændige klimamål.

Et argument er, at danske klimamål kan bruges til at presse på for ambitiøse mål i EU, både når der skal vedtages nye mål, og hvis EU begynder at slække på sine eksisterende mål.

Spørgsmålet er dog, om et dansk klimamål vil have selv den tilsigtede effekt. For at tackle klimaudfordringen kræves det, at så mange lande som muligt forpligter sig til at lave drivhusgasreduktioner.

Og det bliver svært, hvis ikke den danske klimapolitik er betinget af klimahandling i resten af EU. Dansk klimapolitik kan i stedet føre til, at de øvrige medlemslande ‘free rider’ på den danske klimaindsats. Hvis vi gør mere, behøver andre gøre mindre for at nå det, EU har lovet omverden.

Et andet argument fremført af Klimarådet er, at selvstændig dansk klimapolitik parrallet med EU’s kan være med til at skabe bred opbakning til klimapolitik i befolkningen og i erhvervslivet.

Det er dog svært at se, hvordan en strengere og dermed dyrere klimapolitik uden reel, eller meget begrænset, klimaeffekt skal lykkes med det. Og mon ikke et snævert fokus på danske mål snarere skygger for, at klimapolitikken reelt føres i EU?

Ønsker man sig en omkostningseffektiv grøn omstilling under juletræet i år, bør man derfor ikke ønske sig nye selvstændige klimamål, men derimod en dansk klimapolitik, der underbygger klimapolitikken i EU.