Staten er en dårlig virksomhedsejer – lufthavnen kan ende som SAS
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.
Udgivet d.
19. januar 2023 - 15:35
ABCepos
Marginalskat
Skat
Marginalskatten på løn afspejler, hvor meget af den sidst tjente krone, der skal betales i indkomstskat. Den sammensatte marginalskat medregner udover indkomstskatter også afgifter (fx moms). Den sammensatte marginalskat afspejler dermed den samlede skat, der skal betales i indkomstskat og afgifter, når man tjener 100 kr. ekstra.
For en topskatteyder er den sammensatte marginalskat på 66,0 pct. i 2023, jf. figuren. Heraf kommer 55,9 pct. fra marginalskatten på lønindkomst, mens de resterende 10,1 pct. point skyldes moms og afgifterBaseret på Finansministeriets opgørelse af tilbageløbsfaktor på 23 pct., dvs. moms og afgifter udgør 23 pct. af de varer og tjenester man køber. Dermed kan bidraget fra moms og afgifter beregnes til 44,1*0,23=10,1. .
Når man skal overveje, om man vil arbejde 1 time ekstra, så er det et valg mellem 1 times fritid og de varer og tjenester, man kan købe for den ekstra arbejdstime. Hvis afgifterne sættes op, kan der købes færre varer for en ekstra arbejdstime (fordi varerne i butikkerne bliver dyrere) og det trækker arbejdsudbuddet ned. Tilsvarende betyder en højere indkomstskat også, at der kan købes færre varer for en ekstra arbejdstime. I forhold til arbejdsudbud bør man have fokus på den sammensatte marginalskat, fordi både den direkte skat på lønindkomst og afgifter på forbrug (fx moms) betyder at man kan købe færre varer og tjenester for en ekstra arbejdstime. Dvs. jo højere den sammensatte marginalskat er, jo mere attraktivt er fritid i forhold til at arbejde ekstra.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.