Hent Analysen
Overfladisk anskuet ser størstedelen af danskerne ud til at ville bibeholde efterlønnen i dens nuværende form.
Hvad vil du give for en efterløn? Fup og fakta om danskernes syn på reform af efterlønsordningen
Udgivet d.
2. april 2006 - 13:37
Analyse
Beskæftigelse
Overførsler
Overfladisk anskuet ser størstedelen af danskerne ud til at ville bibeholde efterlønnen i dens nuværende form. Denne analyse udarbejdet af Professor Peter Kurrild-Klitgaard for CEPOS viser imidlertid, at mere realistiske spørgsmål og et nærmere studie af tallene giver et andet billede. Har vælgerne flere reformmuligheder at vælge imellem, er der flertal for en ændring af den eksisterende ordning, og spørger man til, hvorvidt og hvor meget vælgerne er villige til at betale for at bevare efterlønsordningen, falder opbakningen yderligere. Kun få danskere ønsker at betale i skat, hvad efterlønsordningen rent faktisk koster: Mere end 80 pct. af danskerne er uvillige til at betale de forbundne udgifter. Skal vælgernes betalingsvilje lægges til grund, er det maksimale beløb, som et flertal af vælgerne er villige til at betale for at bevare efterlønsordningen, ét svarende til maks. 500 kr. om året pr. skatteborger.
Forfatter
Relateret artikel
Store forskelle i udlændinges kriminalitet - beskæftigelse gør afgørende forskel
12. februar 2026
Udlændinge begår næsten dobbelt så meget kriminalitet som danskere, men ikke dem, der kommer for at arbejde. De har færre lovbrud, så erhvervsordninger kan udvides uden øget kriminalitet.
Relateret artikel
Personer med de laveste indkomster har størst indkomstfremgang de følgende år
2. februar 2026
ABCepos: Personer med de laveste indkomster har størst indkomstfremgang de følgende år
Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning
I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.