I denne analyse sammenlignes kommunernes andel af elever, der i 2024 bestod de obligatoriske prøver i 9. klasse. Sammenligningen er baseret på en statistisk beregning af den forventede beståelsesandel i kommunen, når man tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Forskellen mellem den faktiske og forventede beståelsesandel kaldes beståelsesløfteevnen og viser, hvor gode kommunerne er til at sikre, at de svageste elever får fundamentale faglige forudsætninger med sig fra grundskolen.

Undersøgelsen viser:

• Beståelsesandelen varierede fra 72 pct. (Lolland) til 94 pct. (Dragør) i 2024. Beståelsesløfteevnen varierede fra -5,2 pct (Odsherred) til 6,1 pct. (Brøndby).
• Odsherred, Morsø, Lolland, Herlev og Viborg kommune havde i 2024 den laveste beståelsesløfteevne. Omvendt havde Brøndby, Køge, Billund, Tønder og Albertslund den højeste beståelsesløfteevne.
• Kommunerne har et direkte ansvar for eleverne i folkeskolen, og derfor er beståelsesandel og beståelsesløfteevne også beregnet for folkeskolens normalklasser. Her varierede beståelsesandelen fra 79 pct. (Odsherred) til 97 pct. (Fredensborg), mens beståelsesløfteevnen varierer fra -9,1 pct. (Odsherred) til 6,0 pct. (Haderslev). Odsherred, Morsø og Halsnæs havde en beståelsesløfteevne på -9,1 pct. til -5,9 pct., hvilket var markant lavere end resten af kommunerne.
• Der er ingen direkte generel sammenhæng mellem beståelsesløfteevnen i folkeskolens normalklasser og henholdsvis, andelen af uddannede lærer, andelen af elever i folkeskolen, omkostninger pr. elev, elevtrivsel, elevfravær og inklusionsgrad.