Pressemeddelelse
Hvis reserven på 17 milliarder kroner efter SVM-planer anvendes på offentligt forbrug, bliver væksten i det offentlige forbrug langt større end S og V’s planer i valgkampen
Finansministeriet har opjusteret råderummet markant med 16 milliarder kroner frem til 2030. Det samlede råderum frem til 2030 er nu på 64 milliarder kroner. En ny analyse fra CEPOS viser, at når man tager højde for udgifter til bl.a. demografisk træk, samt at forsvarsudgifterne skal løftes til 2 procent af BNP, så er der fortsat et frit råderum på 27 milliarder kroner.
Gennemfører man derudover regeringsgrundlagets forslag til bl.a. skattelettelser, højere løn til offentligt ansatte og besparelser på jobcentre, så er der fortsat en betragtelig reserve på 17 milliarder kroner.
”Det er disse 17 milliarder kroner man slås om internt i SVM-regeringen efter opjusteringen af råderummet. Det er en politisk prioritering, hvor stor en del af disse 17 milliarder kroner, der skal gå til skattelettelser, og hvor meget, der skal gå til højere offentlige udgifter,” siger Jørgen Sloth, chefkonsulent i CEPOS.
Venstre gik til valg på, at det offentlige forbrug (ekskl. forsvar) skulle stige svarende til det demografiske træk. Det vil sige en gennemsnitlig årlig vækst på 0,5 procent frem til 2030. Socialdemokraterne ønskede derimod en højere vækst på 0,75 procent. SVMs regeringsgrundlag peger umiddelbart på en vækst på 0,65 procent, altså omtrent midt imellem Venstre og Socialdemokratiets løfter i valgkampen. Det gælder imidlertid kun, hvis ingen af de 17 milliarder kroner fra reserven bruges på offentligt forbrug.
”Bruges alle 17 milliarder kroner på offentligt forbrug, bliver væksten i det offentlige forbrug på mere end 1 procent. Det er dobbelt så højt, som Venstres oplæg i valgkampen - og også højere end Socialdemokratiets planer. Hvis det sker, vil SVM-regeringens politik være mere venstreorienteret, end den politik Socialdemokratiet gik til valg på,” siger Jørgen Sloth, chefkonsulent i CEPOS og fortsætter:
”Indtil videre har SVM kun prioriteret ca. 10 procent af det samlede råderum på 64 milliarder kroner til skattelettelser. Samtidig vil SVM-regeringen indføre en top-topskat. Det vil være skadeligt for dansk økonomi og helt uden grund, da råderummet er enormt,” siger Jørgen Sloth, chefkonsulent i CEPOS.
Reserven på 17 milliarder kroner er så stor, at der faktisk er råd til at indføre en flad skat på 39 procent. Det vil løfte arbejdsudbuddet med ca. 15.000 personer, og dermed indfri en betydelig del af SVM-regeringens mål om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer. En flad skat på 39 procent fås ved at fjerne topskatten og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.
Resumé
Finansministeriet har opjusteret råderummet markant med 16 mia. kr. frem til 2030. Det samlede råderum frem til 2030 er nu på 64 mia. kr. Efter reservationer til demografisk træk, forsvar og grønt råderum er der fortsat et betydeligt frit råderum på knap 27 mia. kr. Dette notat ser på, hvorvidt dette råderum er stort nok til at dække SVM-regeringens ønsker:
- I SVM’s regeringsgrundlag indgår en række konkrete forslag til nye prioriteringer og finansiering, herunder besparelser på jobcentre for 3 mia. kr., højere løn til offentligt ansatte for 3 mia. kr. og personskattelettelser for 5 mia. kr., jf. tabellen. SVM’s forslag lægger samlet beslag på 10 mia. kr. af råderummet
- Med et frit råderum på knap 27 mia. kr., er der dermed fortsat en betydelig reserve på knap 17 mia. kr. i 2030, hvis alle SVM-regeringens planer gennemføres. De 17 mia. kr. kan bruges på enten lavere skat eller højere offentlige udgifter.
- Der er altså et betydeligt manøvrerum frem til 2030 efter Finansministeriets opjustering. Og der er på ingen måde tale om en ”krise” for de offentlige finanser.
- I det lys er det bemærkelsesværdigt, at SVM-regeringen kun vil anvende ca. 10 pct. (7 mia. kr.) af det samlede råderum på 64 mia. kr. på skattelettelser.
- Hvis hele reserven på 17 mia. kr. bruges på offentligt forbrug, øger SVM det offentlige forbrug mere end både S og V lagde op til i valgkampen. Og SVM vil have dobbelt så høj vækst i det offentlige forbrug som i Venstres 2030-plan fra valgkampen.
