Udgivet d.
15. november 2023 - 16:18
Analyse
Uddannelse
CEPOS har beregnet grundskolernes undervisningseffekt 2022/23 på skoleniveau, der er et udtryk for skolernes evne til at løfte det faglige niveau for afgangselevenerne årgang 2022/23 i forhold til det man skulle forvente på baggrund af deres socioøkonomiske baggrund.
Hvis du også gerne vil se undervisningseffekten for alle folkeskoler samlet set i din kommune, kan du finde tallene her: https://cepos.dk/kommune-benchmark/
Af de seneste 3 årgange af afgangselever fra grundskolen har 2 årgange været kendetegnet ved, at deres afsluttende eksaminer enten var aflyst eller beskåret pga. COVID-19 (2020/2021 og 2021/2022). Elevernes faglighed er således for disse to årganges vedkommende ikke blevet testet ved en eksamen med ekstern censor på samme måde, som det normalt har været tilfældet. Eksempelvis fik afgangseleverne i 2022 bl.a. deres standpunktskarakter på beviset, hvis standpunktskarakteren var højere end prøvekarakteren, hvilket naturligvis giver elevens egen skoles bedømmelse langt større vægt, end det hidtil har været tilfældet.
Derfor er karaktererne i grundskolen fra årene med COVID-19 i mindre grad velegnede som grundlag for at sammenligne skolerne på tværs, og de er ikke sammenlignelige med opgørelserne fra før 2020 og efter 2022. Derfor har vi valgt kun at præsentere undervisningseffekten for det enkelte skoleår 2022/2023, hvor vi tidligere har suppleret med en opgørelse af undervisningseffekten for de seneste 3 års afgangsklasser samlet set, da denne opgørelse er mindre følsom overfor tilfældige årlige udsving i elevernes resultater. Vi genoptager naturligvis de 3-årige opgørelse, når vi igen har 3 årgange i træk, der ikke er påvirket af særlige eksaminer pga. COVID-19
Når man sammenligner skoler, er det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra. Det vil være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, end det er for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser. Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte eleverne. Undervisningseffekten er således forskellen på det karaktergennemsnit eleverne rent faktisk får og det karaktergennemsnit man skulle forvente de ville få på baggrund af deres socioøkonomiske baggrund.
Hvis en skoles undervisningseffekt er f.eks. 1, betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 1 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes faglige baggrund.
Overordnet er de frie grundskoler bedst til at løfte eleverne, men folkeskolerne løfter dem også mere, end elevernes baggrund tilsiger. Til gengæld trækker efterskolerne gennemsnitligt set elevernes karakter ned.
Forskningschef Karsten Bo Larsen, CEPOS, siger om analysens resultater:
”Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger mere end to karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået med elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund.”
”Generelt set findes et mønster hvor de frie grundskoler er bedre til at løfte deres elever fagligt end hvad folkeskolerne præsterer, hvilket er et mønster, som vi har set, hver gang vi laver analysen”
”Aktuelt er de frie grundskolers resultater dog særligt interessante, da regeringen vil frisætte de offentlige institutioner. Ved en frisættelse af folkeskolen vil det være oplagt at skele til modellen for de frie grundskoler, hvilket peger stærkt i retning af en total frigørelse af folkeskolerne fra kommunerne”.
I disse analyser kan man læse mere om CEPOS forslag til frisættelse af folkeskolen.
Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske skoler.
Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der forlader folkeskolen. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.
Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne. Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika er undervisningseffekten nul
På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.
Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.
Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.
Det er godt, at de dygtigste lærere og sygeplejersker stadig gider gå på arbejde, for de får ingen særlig belønning for deres særlige indsats.
Det virker som om, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ville ønske, at forskellene på pensionsperioden i forskellige faggrupper er større, end de egentligt er.
