Hvordan ved vi, om politi­kerne gør for meget eller lidt for klimaet?

Skrevet af Line Andersen

Bragt i Børsen den 3. juni 2025

Klimaudfordringen er en stor del af den offentlige debat, og spørgsmålene er mange. Et ofte stillet spørgsmål er, om politikerne overhovedet gør nok for klimaet?

Klimaforandringer medfører alvorlige skader, som f.eks. oversvømmelser, hyppigere højintensive orkaner og klimarelaterede sygdomme.

Klimapolitikken har til formål at afbøde disse konsekvenser. Men der er også omkostninger forbundet med at begrænse drivhusgasintensive aktiviteter, producere varer eller tjenester med lav eller ingen klimabelastning samt helt at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren.

De fleste vil nok være enige i, at samfundet ikke bør lade udledninger af drivhusgasser stige uhæmmet, da det vil medføre voldsomme klimaforandringer. Men på den anden side ville det også få katastrofale konsekvenser at stoppe al brug af fossile brændsler i morgen.

I dag stammer knap 80 pct. af verdens energiforbrug fra fossile kilder. Et stop ville derfor betyde mangel på strøm, varme, mad og basale fornødenheder for milliarder af mennesker.

De to scenarier er ekstreme, men illustrerer pointen: Omkostninger og gevinster bør balances. Og netop dét er formålet med klimaøkonomi. Siden 1970’erne har økonomer forsøgt at identificere det niveau af klimaindsats, hvor de samlede samfundsgevinster begynder at overstige omkostningerne.

En af de mest anerkendte i feltet er William D. Nordhaus, der i 2018 modtog Nobelprisen i økonomi for sin klimaøkonomiske forskning. Vi har i Cepos gennemgået den internationale forskning på området. Hovedresultaterne viser, at balancepunktet for den globale temperaturstigning er mellem 1,9 – 2,6 grader celsius i år 2100. Det betyder, at prisen på et ton CO2e globalt bør være mellem 450 og 1100 kr.

Det giver en målestok for klimapolitikken: Står den mål med de globale skadevirkninger?

Hvad må det koste?

For at beregne den optimale klimapolitik kræves det, at man kender både konsekvenserne af klimaforandringer og omkostningerne ved at omstille økonomien. Stort set alle variable er forbundet med betydelig usikkerhed, men det er en selvstændig faktor at tage hensyn til, når man udformer klimapolitik, ikke et argument imod klimaøkonomi.

Nogle vil måske alligevel helt affeje nødvendigheden af en klimaøkonomisk analyse. For hvad er pointen, hvis det hele er usikkert?

Men selv hvis man undlader at forholde sig, til om reduktionsomkostningerne ved en klimapolitik står mål med de globale skadevirkninger, forsvinder afvejningen ikke. Hver gang der gennemføres klimapolitik, foretages en implicit afvejning mellem omkostninger og gevinster.

Hvor store tab er vi villige til at acceptere i dag for at reducere klimaskader i fremtiden?

Træffes valg om klimapolitik uden eksplicit at forholde sig til det spørgsmål, risikerer politikken at tippe – enten med for små reduktioner eller for store reduktionsomkostninger.

Klimapolitikken bør sigte efter at balancere omkostninger og gevinster, ellers er der risiko for, at den gør mere skade end gavn.