Hvorfor er 1776 vigtig for 2026?

Bragt i Børsen d. 7. juli 2026

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Amerikanerne fejrer 250-året for deres uafhængighed i disse dage. Men 1776 var et år med meget videre konsekvenser – også for os – og derfor hører det også til i en økonomisk kommentar. Vi ved, at grundlæggende institutioner og frihedsrettigheder spiller en central rolle for den økonomiske velstand. Det handlede både Nobelprisen i økonomi i 2024 og 2025 bl.a. om. Og 1776 har stor betydning for de grundlæggende samfundsinstitutioner, vi kender i dag.

Den amerikanske uafhængighed var ikke så meget geografisk, som politisk. Det var utilfredsheden med den engelske konges krænkelser af ”selvindlysende, umistelige” frihedsrettigheder, som drev oprøret. Det blev klart fastslået i uafhængighedserklæringen, som samtidig fastlagde statens legitime, begrænsede rolle som at beskytte frihedsrettighederne. Staten skal ikke totalitært forsøge skabe lykken, men sikre det enkelte menneskes ret til at selv at ”forfølge lykken”.

I kølvandet på uafhængighedserklæringen fulgte en forfatning, som gennem konstitutionelle begrænsninger på statsmagten, checks and balances, søgte at løse problemet med, at staten misbruger sin magt – som kongen havde gjort, og som alle magthavere må forudsættes at forsøge. Effekten af forfatningen blev demonstreret så sent som ugen for 250 årsjubilæet, hvor USA’s højesteret endnu engang satte en præsident på plads, der prøvede at overskride sine beføjelser.

Forfatningen blev den første af en stribe moderne forfatninger, inklusive vores egen Grundlov af 1849. Den liberaldemokratiske arkitektur, vi lever under i Vesten, skyldes i vid udstrækning amerikanerne. Thomas Jefferson og James Madison – hovedforfatterne til hhv. uafhængighedserklæringen og forfatningen – er på den måde også vores founding farthers. Få af dem forudså, at friheden og det liberale demokrati også ville skabe en uset stigning i levestandarden.

Den økonomiske indsigt var klarere hos en anden jubilar, Adam Smiths ”Nationernes velstand”, som udkom også i 1776 og anses for grundlæggelsen af moderne nationaløkonomi. Institutionernes og det frie markeds betydning var hovedtema hos Smith. Men selv han kunne ikke forudse eksplosionen i levestandard de kommende århundreder. Eller den betydning som den skotske oplysning, han selv var en del af, ville få for revolutionen i viden og videnskab. En anden hovedkraft bag var filosoffen David Humes, hvis liv og tænkning strakte sig frem til netop – 1776.

Vi økonomer har ofte – og af gode grunde – en tendens til at interessere os for dag-til-dag økonomisk politik. Det er da også vigtigt, hvordan de grundlæggende institutionelle rammer fyldes ud med konkret politik. Men det er værd ikke at miste fokus på de grundlæggende institutionelle betingelser – og at de ikke er usårlige, men udhules, hvis politikerne tiltager sig for meget magt eller populistiske strømninger bliver for stærke.