CEPOS logo

I 2040 er en 60-årigs levetid vokset med 7 år ift. 1995 – folkepensionsalderen vil kun være 3 år højere

Udgivet d.

26. juni 2023 - 11:00

ABCepos

Befolkning

Pension

Sundhed

Danskerne lever længere og længere. Det er en god nyhed. Særligt siden 1995 er den forventede levetid vokset meget for fx de 60-årige.

I 2023 er folkepensionsalderen på 67 år. Det er samme folkepensionsalder som i 1995. Men siden 1995 er den forventede levetid for en 60-årig vokset med ca. 4 år (fra 79,6 til 83,8 år), jf. figuren. Dvs. i dag har en pensionist i gennemsnit udsigt til ca. 4 år mere på folkepension end i 1995.

I de kommende år stiger folkepensionsalderen som følge af pensionsreformerne fra 2006 og 2011. Det er allerede vedtaget (på baggrund af levetidsindekseringen), at pensionsalderen vokser til 68 år i 2030 og til 69 år i 2035. I løbet af 2025 skal politikerne godkende forhøjelsen af folkepensionsalderen til 70 år i 2040.

Den forventede levetid stiger imidlertid også frem til 2040: I 2040 forventes levetiden for en 60-årig at være vokset med knap 7 år i forhold til 1995 (fra 79,6 til 86,4 år). Dvs. en folkepensionist vil have knap 4 år mere som pensionist i 2040 sammenlignet med 1995 – selv med forhøjelsen af folkepensionsalderen til 70 år.

Relateret artikel

Beskæftigelsesgraden er over det historiske gennemsnit i 2023

26. december 2024

ABCepos: Beskæftigelsesgraden er over det historiske gennemsnit i 2023.

Relateret artikel

Deltagelsen på arbejdsmarkedet kun lidt højere end i 1950 – på trods af kvindernes indtog

26. december 2024

ABCepos: Deltagelsen på arbejdsmarkedet kun lidt højere end i 1950 – på trods af kvindernes indtog.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed