Hvad siger den videnskabelige litteratur om klimaøkonomi?
Hvor ligger balancen mellem omkostninger af klimaforandringer og omkostninger til at bekæmpe dem? Hvad bør det koste at udlede drivhusgasser?
Udgivet d.
6. maj 2025 - 15:30
Debat
Klima
Transport
Af Otto Brøns-Petersen
Bragt i Jyllands-Posten den 6. maj 2025
Parisaftalen omfatter ikke international skibsfart. Det er der god grund til. Aftalen handler om de produktionsbaserede udledninger, som det enkelte land kan styre. Landene har ingen overhøjhed over verdenshavene. Hvis Danmark f.eks. forsøgte at begrænse udledningerne fra danskejede skibe, ville det føre til udflagning eller flytte transporten til andre landes rederier.
I stedet er det overladt til Den Internationale Maritime Organisation (IMO) at regulere udledningerne, svarende til ca. 1,5 pct. af drivhusgasudledningerne globalt. IMO har en målsætning både om klimaneutralitet i 2050 og om at indføre en klimaafgift. Men på det netop afholdte IMOmøde måtte man opgive at komme igennem med en aftale om en klimaafgift. I stedet nøjedes man med et bødesystem, som straffer rederier med høj drivhusgasintensitet. En klimaafgift er uden sammenligning den mest omkostningseffektive metode til at nedbringe udledninger. Den vil give et ensartet incitament til at nedbringe dem på alle mulige måder: Mindre transport, mindre CO2-udledende brændstoffer, mindre energiintensiv transport.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor alvorligt det er, at der endnu ikke er kommet en aftale om en klimaafgift. Realiteten er, at det desværre ikke haster så meget. Forklaringen er det massive omfang af told, som en meget stor del af verdenshandlen er omfattet af. Toldomfanget ser endda ud til at stige med de voldsomme udspil, der er kommet fra præsident Trump.
Toldomfanget er så massivt, at den internationale skibstransport hæmmes betydeligt mere, end klimahensynet kan tilsige – og end en klimafgift svarende til klimaskaderne alene ville medføre. Som illustration svarer den eksisterende told til over 6.000 kr. for hvert ton CO2 udledt fra skibstransporten. Det er ti gange højere end f.eks. EU’s CO2-pris via CO2-kvotesystemet. Set fra et klimaøkonomisk synspunkt ville vi være bedre stillet med flere udledninger fra handel og mindre fra national produktion. Det er indlysende, at told er et meget mindre effektivt klimaredskab end en målrettet klimaafgift. Told er en værdiafgift, ikke en præcis afgift på udledninger. Den virker på udledningerne gennem mindre handel, ikke ved at tilskynde til klimavenligere brændsler eller at spare på energiforbruget. Det ville være en meget stor fordel at erstatte told med en aftale om en ensartet afgift.
Men så længe tolden er så høj og endda risikerer at stige væsentligt, haster det ikke med en klimaafgift.
Hvor ligger balancen mellem omkostninger af klimaforandringer og omkostninger til at bekæmpe dem? Hvad bør det koste at udlede drivhusgasser?
Hvis havvind skal være støttefri, skal man udbygge i den takt og det omfang, der er markedsmæssig interesse for det.