Klimapolitik hører ikke hjemme i kommunerne
Med kommunalvalg lige om hjørnet er det oplagt at gøre status over kommunernes klimaindsats. For kommunerne er ganske enkelt ikke egnede til at føre klimapolitik.
Udgivet d.
17. september 2025 - 16:24
Debat
Bragt i Børsen d. 03. september 2025
Skrevet af Line Andersen
Lokal klimahandling kan godt være vigtig, samtidig med at selvstændige kommunale klimamål er symbolpolitik. Desværre blander Tue Damsø (Concito) og Thomas Uhd (Green Power Denmark) de to ting sammen i Børsen den 3. september.
Den 25. august pegede jeg i Børsen på, at kommunerne ikke er egnede til at begrænse mængden af drivhusgasser i atmosfæren gennem egne klimamål.
Stort set alle udledninger er nemlig allerede reguleret via EU’s kvotesystem og nationale afgifter. Kommunale klimamål skubber derfor blot rundt på udledningerne uden at reducere dem. Dertil kommer, at kommunal politik, som f.eks. hastighedsbegrænsninger, er ekstremt dyrt. Det skyldes, at kommunerne slet ikke har mulighed for at gennemføre en omkostningseffektiv, selvstændig grøn omstilling.
Det er vigtigt at præcisere, at jeg ikke er imod, at kommunerne arbejder med forsyning, infrastruktur, affaldshåndtering og andre lovbundne opgaver. Tværtimod er kommunerne helt centrale i at implementere de nationalt og europæisk fastlagte rammer lokalt.
Min pointe er derimod, at selvstændige klimamål, som f.eks. klimaneutralitet i en given kommune, er symbolske, mens regningen ender hos borgerne. Det er denne forskel, som Damsø og Uhd overser, men som er afgørende for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling, frem for grøn symbolpolitik.
Hvorvidt kommunale klimamål skubber til national og global handling, stiller jeg mig skeptisk over for. Det svarer til at argumentere for, at jo dyrere den grønne omstilling er, des mere får vi af den. Jeg tror nærmere, at jo billigere den grønne omstilling er, des mere sandsynligt er det, at den lykkes.
Med kommunalvalg lige om hjørnet er det oplagt at gøre status over kommunernes klimaindsats. For kommunerne er ganske enkelt ikke egnede til at føre klimapolitik.
90 pct. Så meget foreslår EU-Kommissionen, at drivhusgasudledningerne skal reduceres i 2040 i forhold til 1990. Målet er et delmål på vejen mod nettonul i 2050. Men er det en klog vej at gå? Ikke hvis intentionen er at nå nettonul i 2050 billigst.