Kommunal klimapo­litik bør ikke blive symbol­po­litik

Bragt i Børsen d. 03. september 2025

Skrevet af Line Andersen

Lokal klimahandling kan godt være vigtig, samtidig med at selvstændige kommunale klimamål er symbolpolitik. Desværre blander Tue Damsø (Concito) og Thomas Uhd (Green Power Denmark) de to ting sammen i Børsen den 3. september.

Den 25. august pegede jeg i Børsen på, at kommunerne ikke er egnede til at begrænse mængden af drivhusgasser i atmosfæren gennem egne klimamål.

Stort set alle udledninger er nemlig allerede reguleret via EU’s kvotesystem og nationale afgifter. Kommunale klimamål skubber derfor blot rundt på udledningerne uden at reducere dem. Dertil kommer, at kommunal politik, som f.eks. hastighedsbegrænsninger, er ekstremt dyrt. Det skyldes, at kommunerne slet ikke har mulighed for at gennemføre en omkostningseffektiv, selvstændig grøn omstilling.

Det er vigtigt at præcisere, at jeg ikke er imod, at kommunerne arbejder med forsyning, infrastruktur, affaldshåndtering og andre lovbundne opgaver. Tværtimod er kommunerne helt centrale i at implementere de nationalt og europæisk fastlagte rammer lokalt.

Min pointe er derimod, at selvstændige klimamål, som f.eks. klimaneutralitet i en given kommune, er symbolske, mens regningen ender hos borgerne. Det er denne forskel, som Damsø og Uhd overser, men som er afgørende for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling, frem for grøn symbolpolitik.

Hvorvidt kommunale klimamål skubber til national og global handling, stiller jeg mig skeptisk over for. Det svarer til at argumentere for, at jo dyrere den grønne omstilling er, des mere får vi af den. Jeg tror nærmere, at jo billigere den grønne omstilling er, des mere sandsynligt er det, at den lykkes.