CEPOS logo

Kommunepotentiale 2023

Udgivet d.

2. september 2024 - 10:59

Analyse

Af Karsten Bo Larsen, CEPOS

Landets 98 kommuner kunne i 2023 tilsammen spare ca. 36,5 milliarder kroner – ca. 9 procent af deres samlede nettodriftsudgifter – hvis de havde prioriteret og anvendt ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igen i 2023 var Vejle

Kommunerne kunne spare mere end 36 milliarder kroner, hvis alle gjorde som Vejle, viser ny CEPOS-analyse.

Det viser beregningen af ”kommunepotentialet”, som sammenligner hver kommunes faktiske udgifter med udgiftsbehovet. Udgiftsbehovet er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på kommunens befolkningssammensætning som fx antal skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt mange andre parametre.

Kommunepotentialet udtrykker dermed, hvor meget en given kommune kunne spare årligt, hvis den havde indrettet sig som den mest udgiftseffektive kommune.

”Vores analyse viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere i kommunerne, uden bunden går ud af den lokale velfærd set i forhold til niveauet andre steder i landet. Det er ellers en helt anden historie man hører fra en lang række kommuner i øjeblikket,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:

”Det er naturligvis også det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge. Det er derimod langt vanskeligere at løse den primære kommunalpolitiske kerneopgave med at foretage lokalpolitiske prioriteringer og drive kommunen effektivt,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Siden 2011 har Vejle været den mest udgiftseffektive kommune, og det er også tilfældet i 2023. De mindst effektive kommuner er Lolland, Bornholm, Halsnæs, Albertslund og Ballerup kommuner, der alle ville kunne spare mellem 15 og 19 procent af deres udgifter. Det svarer til, at skatteprocenten er 6,9 til 9,5 procentpoint højere end nødvendigt, eller at en arbejderfamilie betaler mellem 35.777 kroner til 49.262 kroner mere i skat end nødvendigt.

”Den enkelte kommunes udgiftseffektivitet har stor betydning for, hvor meget borgerne betaler i skat og derfor også for deres privatøkonomi. Derfor burde der i den lokale kommunalpolitiske debat være langt mere fokus kommunens effektivitet og beskatningsniveau,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Du kan finde din egen kommune i nedenstående tabel, og du kan desuden lave dine egne analyser af din kommunes kommunepotentiale her. Her er kommunepotentialet beregnet for årene 2007 til 2023.

Find din kommunes potentiale på listen

Tabel: De enkelte kommuners besparingspotentiale på nettodriftsudgifter i 2023, hvis kommunen havde samme udgiftsniveau som den bedste kommune i 2023

Anm.:
* Ø-kommunerne har særlige geografiske og organisatoriske forhold, der bl.a. ligger til grund for, at de kan modtage særlige tilskud. Derfor er Ø-kommunerne ikke er sammenlignelige med de resterende kommuner.
** Nedsættelse af udskrivningspct. udregnes som det kommunale besparingspotentiale i 2023 i forhold til det budgetterede kommunale udskrivningsgrundlag 2023.
*** Opgørelsen af benchmarket for kommunernes udgiftsniveau er konstrueret vha. egne beregninger. Tallet er udregnet ved kommunens nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov i kr. pr. indbygger. Begge disse informationer er hentet på noegletal.dk  

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet: noegletal.dk  

CEPOS har tidligere lavet en video, der med udgangspunkt i budgettet for 2019 forklarer, hvordan vi beregner kommunepotentiale, og hvad det kan bruges til

 

Video: Hvad er kommunepotentiale? – og hvad kan det bruges til?

 

Relateret artikel

Produktiviteten falder på offentlige sygehuse – men stiger i det private

12. december 2024

Siden 2019 er produktiviteten faldet på de offentlige sygehuse trods flere medarbejdere. Samtidig er produktiviteten steget i det private.

Relateret artikel

Liberal familiepolitik: Er det gammel vin på nye flasker?

22. november 2024

»Børnenes statsminister«, Mette Frederiksen, står næppe stærkt hos familierne. Børn mistrives stadig, gymnasieelever strejker og forældrene afkræves både at arbejde længere og få flere børn. Måske det var på tide med et liberalt alternativ til familiepoli

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed