Kommunerne kan spare 7,8 mia. kr. på ledelse og administration

Af Karsten Bo Larsen og Kasper Nørgaard.

Sammenfatning

Denne analyse viser, at der samlet set kan spares 7,8 mia. kr. på ledelse og administration i de danske kommuner. Der er tale om et konservativt skøn. Kommunerne med det største besparelsespotentiale er Ballerup, Albertslund, Dragør, Egedal og Glostrup.

Beregningen af besparelsespotentialet er baseret på 3 analyser, der tager udgangspunkt i tre forskellige metoder til opgørelse af kommunerne udgifter til ledelse og administration. For en nærmere redegørelse for de tre metoder henvises til bilaget.

Af tabel 1 fremgår besparelsespotentialet med udgangspunkt i hver af de tre metoder. Vi har beregnet potentialet i forhold til en situation, hvor kommunerne blev lige så effektive som den mest effektive kommune, samt tilsvarende beregninger hvor vi antager, at alle kommuner bliver lige så effektive den kommune, der udgør 90 pct. fraktilen[1], 75 pct. fraktilen og 50 pct. fraktilen (medianen).

Bortset fra benchmarket i forhold til den mest udgiftseffektive kommune i kombinationsmetoden baseret på landsgennemsnitlige lønninger, er niveauet for det samlede besparelsespotentiale relativt ensartet på tværs af de tre metoder.

For de enkelte kommuner kan der dog være betydelig forskel på besparelsespotentialet alt efter hvilken af de tre metoder, der bliver anvendt. Med henblik på at foretage en konservativ beregning af besparelsespotentialet på både landsplan og kommuneniveau tager vi for hver enkelt kommune udgangspunkt i den metode, der giver det lavest besparelsespotentiale ved benchmark mod den mest udgiftseffektive kommune. Når disse ”minimumsværdier” for besparelsespotentialet for de enkelte kommuner summeres, får vi det tidligere nævnte samlede besparelsespotentiale på 7,8 mia.kr. for alle kommuner samlet set. Tabel 2 viser kommunerne med de højeste og laveste besparelsespotentialer baseret på ”minimumsværdierne”.

Læs hele analysen her 

Fodnoter

[1] Besparelsespotentialet hvis de 90 procent af kommunerne, som har det højeste udgiftsniveau til administration og ledelse, nedbragte deres udgifter så de kom på niveau med den mindst effektive af de resterende 10 procent mest udgiftseffektive kommuner.