Konservatismens idéhistorie
Udgivet d.
17. september 2015 - 13:45
Tank&Tænk
Værdier
Hvad dækker begrebet konservatisme over? Er det bare et spørgsmål om at bevare alting, som det var i gamle dage? For at forstå konservatismen, må man se på historien og de personer, der igennem tiden har udmøntet den konservative ideologi i konkret politik. I dette materiale ser Christian Egander Skov på fortalerne og hovedlinjerne i den konservative samfundstænkning i det 20. århundrede og i dag.
Konservatismen ansås ofte for den af de klassiske ideologier, det er sværest at få hold på. Ikke
mindst er det her et problem, at mange konservative vil afvise, at konservatismen overhovedet er
en ideologi: Konservatismen er derimod forsvaret for den givne virkelighed imod utopierne, et forsvar
for det konkrete over for det abstrakte og for livet over for teorien. Således anskuet kan alene
tanken om en specifik konservativ, politisk teori forekomme uforenlig med konservatismen. Men
konservatismen er en politisk ideologi, så vidt som vi derved bl.a. forstår et sæt af idéer, værdier
og overbevisninger, der deles af signifikante grupper og udviser et gennemgående mønster. Faktisk
er selve forestillingen om konservatismens ikke-ideologiske karakter et af dens definerende træk.
Spørgsmålet bliver da, hvad begrebet konservatisme dækker over? Går vi til selve ordets betydning,
kan man hurtigt konstatere, at ordet konservatisme stammer fra den latinske rod conservare,
der betyder bevare. Men dermed bliver vi ikke meget klogere. For det første kan ingen ideologi
defineres udtømmende med henvisning til dens navns etymologi. For det andet må vi spørge, hvad
det i det hele taget er, konservatismen vil bevare? Vil den eksempelvis til enhver tid bevare status
quo i sin helhed? Og er den udtømmende defineret ved konstateringen af, at den ønsker at bevare?
Etymologien giver ikke en privilegeret indgang til udlægningen af så kompliceret en ideologisk
struktur som konservatismens.
Som så meget andet kan spørgsmålet om konservatismens indhold kun besvares historisk, ved at
se på, hvordan folk, der har forstået sig selv som konservative, eller er blevet forstået som konservative
i deres samtid eller eftertid, har søgt at definere en politisk teori. Det følgende er således
en idéhistorisk undersøgelse af konservatismen, som vil komme ind på en række hovednavne, der
enten tilhører den konservative tradition eller i hvert fald har bidraget væsentligt til den. Jeg vil
desuden lægge hovedvægten på konservatismens begyndelse samt på at fremhæve nogle hovedlinjer
i konservativ samfundstænkning i det 20. århundrede samt i vor egen tid. Endelig vil jeg lægge
særlig vægt på forholdet mellem konservatisme og liberalisme samt i at identificere de træk ved de
forskellige konservative positioner, som til sammen kan siges at udgøre grundelementer i konservatismen
som sådan.
mindst er det her et problem, at mange konservative vil afvise, at konservatismen overhovedet er
en ideologi: Konservatismen er derimod forsvaret for den givne virkelighed imod utopierne, et forsvar
for det konkrete over for det abstrakte og for livet over for teorien. Således anskuet kan alene
tanken om en specifik konservativ, politisk teori forekomme uforenlig med konservatismen. Men
konservatismen er en politisk ideologi, så vidt som vi derved bl.a. forstår et sæt af idéer, værdier
og overbevisninger, der deles af signifikante grupper og udviser et gennemgående mønster. Faktisk
er selve forestillingen om konservatismens ikke-ideologiske karakter et af dens definerende træk.
Spørgsmålet bliver da, hvad begrebet konservatisme dækker over? Går vi til selve ordets betydning,
kan man hurtigt konstatere, at ordet konservatisme stammer fra den latinske rod conservare,
der betyder bevare. Men dermed bliver vi ikke meget klogere. For det første kan ingen ideologi
defineres udtømmende med henvisning til dens navns etymologi. For det andet må vi spørge, hvad
det i det hele taget er, konservatismen vil bevare? Vil den eksempelvis til enhver tid bevare status
quo i sin helhed? Og er den udtømmende defineret ved konstateringen af, at den ønsker at bevare?
Etymologien giver ikke en privilegeret indgang til udlægningen af så kompliceret en ideologisk
struktur som konservatismens.
Som så meget andet kan spørgsmålet om konservatismens indhold kun besvares historisk, ved at
se på, hvordan folk, der har forstået sig selv som konservative, eller er blevet forstået som konservative
i deres samtid eller eftertid, har søgt at definere en politisk teori. Det følgende er således
en idéhistorisk undersøgelse af konservatismen, som vil komme ind på en række hovednavne, der
enten tilhører den konservative tradition eller i hvert fald har bidraget væsentligt til den. Jeg vil
desuden lægge hovedvægten på konservatismens begyndelse samt på at fremhæve nogle hovedlinjer
i konservativ samfundstænkning i det 20. århundrede samt i vor egen tid. Endelig vil jeg lægge
særlig vægt på forholdet mellem konservatisme og liberalisme samt i at identificere de træk ved de
forskellige konservative positioner, som til sammen kan siges at udgøre grundelementer i konservatismen
som sådan.
Forfatter
Relateret artikel
Har demokratiet ret til at forsvare sig selv med antidemokratiske midler?
20. december 2024
Men hvordan skal vi egentlig forholde os til vores demokrati, når det kæmper for sin egen overlevelse med ikkedemokratiske midler?
Relateret artikel
Vi kan sagtens løfte vores forsvar betydeligt uden at skulle beskatte danskerne yderligere
2. november 2024
Jeg kan godt blive bekymret for, at det helt legitime ønske om at styrke NATO vil blive brugt herhjemme som anledning til at introducere de allerede hårdt beskattede danskere for endnu en skat.
Støt os
En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"