CEPOS logo

Kortsigtet fokus i debat om offentlig støtte til byggebranchen

Udgivet d.

9. juni 2009 - 15:58

Analyse

Beskæftigelse

Bolig

Den økonomiske politik i både ind- og udland er blevet lempet kraftigt i kølvandet på finanskrisen. Den lempelige finans- og pengepolitik er især til gavn for byggebranchen – i alt løftes beskæftigelsen i branchen isoleret set med 18.000 ekstra personer frem mod 2011. Den allerede vedtagne politik fastholder byggebeskæftigelsen på omkring det historiske niveau på 160.000 beskæftigede og er dermed mere end tilstrækkelig til at afbøde finanskrisens konsekvenser for byggebranchen på kort sigt. Der er stærke indikationer af, at der har været en boligboble på det danske boligmarked, hvor både prisniveau og byggebeskæftigelsen er kommet op på uholdbart høje niveauer. Det ses bl.a. ved, at produktiviteten i sektoren er faldet siden starten af højkonjunkturen i 2004. Det er således nødvendigt med en normalisering i byggebranchen. Derfor er det ikke en politisk opgave at fastholde byggebeskæftigelsen på det aktuelt fortsat høje niveau. Vismændenes og socialdemokraternes anbefaling om flere offentlige investeringer risikerer at forhindre, at byggebranchen går tilstrækkeligt ned i gear, så luften kan blive renset i branchen. Med yderligere offentlige investeringer udsætter man blot den tilpasning i byggebeskæftigelsen, som før eller siden vil finde sted. I den sammenhæng anbefales tilbageholdenhed i forhold til at øge kommunernes anlægsramme i de igangværende kommuneforhandlinger.

Hent Analysen

Den økonomiske politik i både ind- og udland er blevet lempet kraftigt i kølvandet på finanskrisen. Den lempelige finans- og pengepolitik er især til gavn for byggebranchen – i alt løftes beskæftigelsen i branchen isoleret set med 18.000 ekstra personer frem mod 2011.

Relateret artikel

Flere offentligt ansatte i 2026 end i 2010

7. august 2026

ABCepos: Flere offentligt ansatte i 2026 end i 2010.

Relateret artikel

Gennemførte reformer siden 2001 øger beskæftigelsen med 350.000 fuldtidspersoner i 2030

7. august 2026

ABCepos: Siden 2001 har skiftende regeringer gennemført markante reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med 350.000 personer i 2030.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.