CEPOS logo

Lejere med høj indkomst sparer mest ved husleje­re­gu­le­ring

Udgivet d.

22. maj 2025 - 14:06

Debat

Befolkning

Bolig

Fordeling

Overførsler

Regulering

Skrevet af Line Andersen

Bragt i Børsen den 16. maj 2025

 

Huslejeregulering reducerer udbuddet og kvaliteten af lejeboliger, mobiliteten svækkes, og det kræver en masse ressourcer for den enkelte lejer overhovedet at tilegne sig en billig, huslejereguleret bolig.

Så selvom nogle lejere vil opnå en gevinst gennem lavere husleje, er der en række negative konsekvenser, der helt kan overstige gevinsten for de få. Det har jeg beskrevet i en kommentar i Børsen den 5. maj.

Det har fået Lejernes Landsorganisation (LLO) til at reagere. Helene Toxværd og Anders Svendsen fra LLO har i et indlæg den 13. maj en række indvendinger til mit indlæg. Det er godt med debat, men jeg mener dog, at LLO går galt i byen med deres kritik.

Toxværd og Svendsen argumenterer for, at boligmarkedet i byerne også skal være for mennesker med små og mellem indkomster. Et sympatisk standpunkt, som jeg sådan set heller ikke har argumenteret imod.

Min pointe er derimod, at huslejeregulering er skadelig, og hvis man ønsker at omfordele, så dem med de laveste indkomster også kan bo i byen, er boligstøtte et langt mere effektivt redskab end huslejeregulering.

Huslejeregulering er nemlig ikke målrettet de laveste indkomster. De økonomiske vismænd viser, at det i gennemsnit er lejere med høj indkomst, der opnår de største besparelser som følge af huslejeregulering.

Analysen fra vismændene viser ligeledes, at boligstøtte faktisk er hele tre gange så effektiv som huslejeregulering til at omfordele mellem høje og lave indkomster.

Så hvis LLO ønsker en bred adgang til boligmarkedet, bør de derfor arbejde for at fjerne den skadelige huslejeregulering og i stedet fokusere på boligstøtte som et omfordelende redskab.

Derudover påstår LLO, at der er subsidier til alle på boligmarkedet – undtagen nye lejere bosat i private udlejningsejendomme til markedsleje. Det passer dog ikke helt. Alle lejere, hvis de lever op til betingelserne, har mulighed for at få boligstøtte.

Det håber jeg, at LLO er opmærksomme på, når de rådgiver lejere.

Relateret artikel

Se listen: Hvad tjener man med forskellige lange videregående uddannelser?

14. juli 2025

Hvad tjener man i gennemsnit med de forskellige lange videregående uddannelser? Se listen her. Der er stor spredning i den løn, der følger af diverse uddannelser. Øverst på listen er forsikringsmatematik med en medianløn på  79.000 kr. om måneden.

Relateret artikel

Fagbevægelsen bør droppe skræmmekampagnen

4. juli 2025

Læser man Morten Skov Christiansens, formand for FH, kronik i denne avis torsdag den 26.juni, kan man få det indtryk, at Cepos' nye pensionsudspil vil trække sikkerhedsnettet væk under danskernes alderdom og blandt andet fjerne seniorpensionen.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed