Udgivet d.
6. april 2018 - 17:04
Analyse
Medier
Skat
VLAK og DF er blevet enige om en omlægning, hvor licensen på 2.527 kr. fjernes, og hvor personfradraget reduceres med 2.900 kr. Omlægningen er blevet udlagt som en skattelettelse. Bl.a. har Finansministeriet offentliggjort familietypeberegninger, der viser, at alle familietyper vinder på aftalen i 2025. Der er imidlertid kun tale om en skattelettelse de første år. Fra 2036 og frem er der samlet tale om en skatteforhøjelse. Og når man læggerperioden med skattelettelser sammen med perioden med skattestigninger, er der tale om en varig stigning i skattetrykket på ca. 0,5 mia. kr. Hvis man vil undgå en varig stigning i skattetrykket, skal nedsættelsen af personfradraget reduceres fra 2.900 kr. til 2.400 kr.
Den grundlæggende pointe er, at når man afskaffer en skat, der vokser med 2 pct. om året (licensen), og erstatter den med en skat, der vokser med 3 pct. om året (reduktionen af personfradraget), så medfører det før eller siden en skattestigning.
Omdrejningspunktet i diskussionen om, hvorvidt aftalen giver en skattelettelse eller ej, er hvordan licensen ville have udviklet sig, hvis den ikke var blevet afskaffet. Licensen er gennem de seneste knap 50 år vokset med lidt mindre end forbrugerpriserne, jf. figuren. I de seneste medieaftaler fremgår det, at licensen reguleres med forbrugerpriserne. På den baggrund er det bedste bud på den fremtidige udvikling i licensen (såfremt den stadig skulle være der) derfor at være forbrugerpriserne. Indregnes at licensen vokser med forbrugerpriserne, giver aftalen en varig skattestigning på ½ mia. kr.
VLAK og DF er blevet enige om en omlægning, hvor licensen på 2.527 kr. fjernes, og hvor personfradraget reduceres med 2.900 kr. I dag udgør personfradraget 46.000 kr. Omlægningen er er blevet udlagt som en skattelettelse. Bl.a. har Finansministeriet offentliggjort familietypeberegninger, der viser, at alle familietyper vinder på aftalen i 2025.
Der er imidlertid kun tale om en skattelettelse de første år. På længere sigt er der tale om en skattestigning. Fra 2036 og frem er der samlet tale om en skatteforhøjelse. Og når man lægger der hele sammen (perioden med skattelettelser lægges sammen med perioden med skattestigninger), er der tale om en varig stigning i skattetrykket på ca. 0,5 mia. kr. Det er helt standard at regne varig virkning af skatteændringer. Dette gøres i forhold til at vurdere effekten på den finanspolitiske holdbarhed.
Hvis man vil undgå en varig stigning i skattetrykket, skal nedsættelsen af personfradraget reduceres fra 2.900 kr. til 2.400 kr.
Når man skal vurdere, hvorvidt aftalen giver en skattelettelse eller en skattestigning, skal man vurdere, hvordan licensen havde udviklet sig, hvis ikke den var blevet afskaffet. Historisk set er licensen vokset omtrent i takt med forbrugerpriserne, jf. nedenfor. Det fremgår også af de seneste medieaftaler, at licensen reguleres med forbrugerpriserne, jf. nedenfor. Det virker derfor rimeligt at lægge til grund, at licensen også fremover ville vokse med forbrugerpriserne på ca. 2 pct.
Desuden skal man vurdere, hvordan den nye finansiering (reduktion af personfradraget) vil udvikle sig. Beløbsgrænser i skattesystemet reguleres med lønudviklingen, jf. personskattelovens § 20. Det indebærer, at finansieringen gennem reduktionen af personfradraget fremover stiger med lønudviklingen på ca. 3 pct.
Dvs. VLAK og DF har afskaffet licensen, som fremadrettet ville have vokset med ca. 2 pct. (forbrugerpriser) og erstattet det med en skatteforhøjelse, som fremadrettet vokser med ca. 3 pct. (lønudviklingen). Selvom VLAK initialt set giver en skattelettelse på ca. ½ mia. kr. i 2023, så bliver dette ændret til en skattestigning fra ca. 2036 og frem, jf. figur 1. Det skyldes som sagt, at skatteforhøjelsen gennem lavere personfradrag vokser hurtigere end den afskaffede licens. Samlet set er der tale om en varig stigning i skattetrykket på ½ mia. kr.For at beregne den varige virkning, skal alle fremtidige skattelettelser og -stigninger tilbagediskonteres til i dag. Til tilbagediskonteringen er der anvendt en vækstkorrigeret realrente på 1½ pct., baseret Finansministeriets antagelse om en langsigtet rente på 4,5 pct. samt en nominel vækst på ca. 3 pct.
For at vurdere, hvordan licensen ville være blevet reguleret fremadrettet, i fravær af afskaffelsen, kan man se på den historiske udvikling. Går man tilbage til 1970, er licensen vokset lidt mindre end forbrugerpriserne, jf. figur 2. Også når man følger udviklingen i licens og forbrugerpriser over tid, har de bevæget sig i takt med hinanden, jf. bilag 1.
Derimod har lønudviklingen været markant højere end udviklingen i både licens og forbrugerpriser.
Derudover er det også indskrevet i de seneste medieaftaler, at licensen reguleres med forbrugerpriserne, jf. bilag 2. Eksempelvis fremgår det af den nuværende medieaftale for 2015-2018, at:
”Medielicensen for husstande fastholdes realt på 2014-niveauet, idet satserne reguleres årligt på baggrund af udviklingen i forbrugerprisindekset.”
Baseret på både den historiske udvikling og de seneste medieaftaler, forekommer det bedste bud på den fremadrettede udvikling i licensen derfor at være forbrugerpriserne.
I Finansministeriets familietypeberegninger har man lagt til grund, at licensen frem til 2025 skulle vokse med forbrugerpriserne, jf. bilag 3. Det skriver Finansministeriet eksplicit. Det er en helt naturlig antagelse af Finansministeriet. Licensen har historisk fulgt forbrugerpriserne, og i de seneste medieaftaler fremgår det også, at licensen skal reguleres med forbrugerpriserne, jf. ovenfor.
Finansministeriet regner derimod med, at licensindtægterne efter 2025 vil vokse med den nominelle BNP-vækst på godt 3 pct. Det medfører, at der ifølge Finansministeriet er tale om en skattelettelse også på sigt. Men ud fra den historiske udvikling og de seneste medieaftaler er der altså ikke nogen grund til at forvente en så høj stigning i licensen fremadrettet.
CEPOS analyse, der viser, at den nye licensaftale giver en varig skattestigning på ½ mia kr. Det skyldes, at man afskaffer licensen, der vokser med prisinflationen (ca. 2 pct.) og erstatter den med en forhøjelse af personskatten, der vokser med ca. 3 pct. årligt
Professor Peter Kurrild-Klitgaard gør op ad det forkerte træ, skriver Mia Amalie Holstein og afviser dermed kritikken af sit seneste indlæg.
Men hvordan skal vi egentlig forholde os til vores demokrati, når det kæmper for sin egen overlevelse med ikkedemokratiske midler?
