Udgivet d.
6. marts 2020 - 09:24
Debat
I kronikken ”Hvis staten ikke kan levere ydelser til alle i hele landet, falder Danmark fra hinanden” her i JP af Jens Morten Hansen (JMH), kommunalbestyrelsesmedlem (V) på Læsø, beskrives flere ting om kommunal omfordeling, som JMH mener er uretfærdige for Læsø, herunder placeringen af statslige arbejdspladser. Men der er flere mangler i hans analyse. Lad mig nævne nogle få:
• Statsansatte bor ikke nødvendigvis i den kommune, hvor deres arbejdsplads ligger. Lyngby-Taarbæk får således ikke en økonomisk skattegevinst til kommunekassen fra alle ansatte på f.eks. DTU.
• Statsansatte forbruger også kommunale ydelser som daginstitutioner, skoler m.v. Kun at beregne et overskud til kommunekassen på skatten fra de statsansatte er således også forkert.
• På Læsø er andelen af den voksne befolkning, der enten er offentligt ansat eller på overførselsindkomst, 70 pct. Læsø modtager dermed i forvejen en massiv understøttelse fra andre dele af landet.
• Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de største bidragydere i tilskuds- og udligningssystemet (12.073 kr. pr. indbygger), Læsø er en af de største modtagere (44.614 kr. pr. indbygger). Den skattegevinst JMH mener, at Lyngby-Taarbæk får fra de statsansatte, bliver altså mere end modsvaret af udligningen.
• Ud over udligningsbidraget betaler borgerne i Lyngby-Taarbæk også via de statslige skatter langt mere end borgerne på Læsø. Den gennemsnitlige borger i Lyngby-Taarbæk betaler således også for en langt større andel af politiet, universiteterne m.v.
Det nuværende udligningssystem har gennem årene fået så mange knopskydninger og særordninger, at det er blevet umuligt at gennemskue for langt de fleste – herunder de fleste kommunalpolitikere. Derfor kan JMH måske nok være undskyldt. Men kønt er det ikke, når en lokalpolitiker kun fremhæver de elementer, der understøtter hans holdning, og overser alle dem, der ikke gør.
Hvis der var valg i dag, ville SF ifølge Voxmeter , Verian og Epinion for DR være Danmarks næststørste parti. Hvad det skyldes, kan kun de adspurgte vælgere svare på. Men én ting er sikkert.
Trumps protektionistiske eksperimenter burde få opbakningen til deregulering og frihandel til at blomstre selv langt ind på venstrefløjen.
