CEPOS logo

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00’erne

Udgivet d.

23. maj 2012 - 08:01

Analyse

Beskæftigelse

Konkurrence

Vækst

Industriens lønkonkurrenceevne er afgørende for udviklingen i beskæftigelsen. For hvis der er for dyrt at producere i Danmark, enten nedlægges eller flyttes produktionen og dermed også arbejdspladserne ud af landet. CEPOS har derfor i et nyt notat set på udviklingen i industriens lønkonkurrence samt på politikerne muligheder for at forbedre denne.

“Både i Danmark og internationalt var der højkonjunktur frem til finanskrisen. Alligevel faldt industribeskæftigelsen med ca. 46.000 fra 2000 til 2007. Og med finanskrisen har Danmark mistet yderligere 63.000 beskæftigede i industrien. Det er et tab på ca. 26 pct. af industribeskæftigelsen siden 2000, og det hænger sammen med, at industriens lønkonkurrenceevne er forværret med 22 pct. over hele perioden”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.

“Lønkonkurrenceevne påvirkes af valutakursændringer, produktivitetsudviklingen og lønstigninger, og det fald, vi indtil nu har set i lønkonkurrenceevnen kan derfor forklares med, at der gennem årene både er sket en styrkelse af kronen, kraftigere lønstigninger end i udlandet og kun en svag dansk produktivitetsudvikling”, forklarer specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS, og opfordrer derfor politikerne til at gribe i de håndtag, de kan for at styrke den danske lønkonkurrenceevne.

”Politikerne kan reelt ikke påvirke valutakurserne. Og da lønnen bestemmes af arbejdsmarkedets parter, kan de kun indirekte påvirke lønudviklingen ved at udvide arbejdsstyrken og dermed presse lønnen ned. Politikernes bedste mulighed for at rette op på lønkonkurrenceevnen er derfor at dreje på produktivitets håndtaget – og i øvrigt reducere andre omkostninger for industrien som fx produktionsskatter”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.

“Når regeringen har nedsat Produktivitetskommissionen, så er det netop, fordi den svage produktivitetsudvikling er Danmarks økonomiske akilleshæl. Men i stedet for at sidde på hænderne, indtil kommissionen færdiggør sit arbejde, burde regeringen gribe i de håndtag, som, vi allerede ved, kan øge produktiviteten. Det er fx mindre regulering, lavere marginalskat og lavere selskabsskat. Hvis regeringen venter, risikerer vi, at endnu flere i industrien mister deres arbejde”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS

Dette notat er muliggjort ved donation fra Kraks Fonden.

Hent Analysen

Industriens lønkonkurrenceevne er afgørende for udviklingen i beskæftigelsen. For hvis der er for dyrt at producere i Danmark, enten nedlægges eller flyttes produktionen og dermed også arbejdspladserne ud af landet. CEPOS har derfor i et nyt notat set på udviklingen i industriens lønkonkurrence samt på politikerne muligheder for at forbedre denne.

Relateret artikel

Lejere med høj indkomst sparer mest ved husleje­re­gu­le­ring

22. maj 2025

Huslejeregulering er skadelig, og hvis man ønsker at omfordele, er boligstøtte et langt mere effektivt redskab end huslejeregulering

Relateret artikel

Staten bør spille en mindre rolle i pensionssystemet

19. maj 2025

Alt i alt bliver samfundet fattigere, end det ville være, hvis vi kun tog os af dem, der ikke kan tage sig af sig selv.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed